Apianus,Petrus Cosmographicum  fo3 1533.JPG (71551 bytes)
Det aristoteliske/ptolemæiske verdensbillede
Petrus Apianus: Cosmographia. 1533

Det geocentriske verdensbillede

Det middelalderlige europæiske verdensbillede stammede fra grækerne Aristoteles og Ptolemæus.

Aristoteles opdelte verdensrummet i en foranderlig verden under Månen og en uforanderlig verden over Månen. Under Månen de fire elementer, jord, vand, luft og ild. Hver element havde en tilbøjelighed til at søge deres naturlige placering i verden. Over Månen befandt himmellegemerne sig; de var dannet af et femte element (quinta essentia, kvintessens), som var uforanderligt. I denne quinta essentia antoges Solen og planeterne at bevæge sig rundt om jorden i jævne cirkelbevægelser i hver sin krystalsfære. Jævne betyder at farten ikke ændrede sig, cirklen blev valgt, fordi den har en fuldkommen form.

Månens sfære var den inderste, og kun inden for denne kunne der ske forandringer; alting uden for var evigt og uforanderligt. Inden for Månens sfære var atmosfæren, heri befandt sig alle fænomener, som kom og gik, fx vejret, kometer og meteorer. Det er ikke tilfældigt, at læren om atmosfæren og forandringer heri kaldes meteor-ologi.

Som en konsekvens af Aristoteles' kosmologi, måtte fænomener som kometer og meteorer befinde sig under Månen; det er grunden til, at det var af stor betydning for Tycho Brahe at kunne fastslå, at supernovaen 1572 og senere en komet befandt sig længere væk end Månen. Når han kunne han påvise det, kunne han samtidig påvise, at himmelrummet uden for Månen ikke var uforanderligt.

Ptolemæus videreudviklede Aristoteles' geocentriske verdensbillede og kom med en forklaringsmodel i sit store værk Almagest. I sit værk forklarede han de uregelmæssigheder, man kunne observere ved epicykler: Planeten bevægede sig i en cirkel, hvis centrum bevægede sig i en cirkel omkring Jorden.

Aristoteles' verdensopfattelse holdt sig helt til 1500-tallet og opnåede at blive anerkendt af den katolske kirke som  en uimodsigelig sandhed. Eksempelvis blev Giordano Bruno i år 1600 brændt som kætter bl.a. for at benægte, at Jorden ligger i Universets midte. Galilei kom også i klemme for at fremføre de kopernikanske tanker.

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek