En betydelig Deel af den nylig her oprettede Kongelige botaniske Anstalt er udgivelsen af et Verk, der skal handle om alle de planter, som af Naturen og uden Menneskenes Hielp voxe vildt i Hans Majestæts begge Riger og øvrige Lande i Europa. Den fuldstændige Titel paa Skriftet bliver indrettet efter begge Riger og øvrige Lande, men her og ellers ville vi nævne det allene med den forkortede Titel af Flora Danica.

Hans Majestæts Hoved-Øjemærke med dette Verk er Landsfaderligt, og sigter hen til at udbrede i sine Lande Kundskab om indenlandske Væxter. Denne Udbredelse af Urte-Læren blandt Landets Indbyggere maa søges, saasom Botanikken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for endeel faa Botanister. Naar den Nytte skal opnaaes, som Publicum med Ret og Føje kan love sig at Kiende et Rige i Naturen, hvoraf Menneskene høste deres meste Gode, men som, naar vi skal tale oprigtigen, langt fra endda ikke er opnaaet i sin fulde Omfang, men staaer endnu at forvente, og at ikke maa indskrænkes inden for alt for snævre Grændser, som til Medicinen allene, saa kommer alting fornemmelig derpaa an, at Kundskab om Planterne og Leilighed til Erfaringer at anstille findes sammenføjede.

Deslige Lejligheder falde gemeenlig i deres Lod, som have at giøre med Planter, naar de skal anvendes til Nytte for Menneskeneadskillige Haandteringer i det borgerlige Liv, men især i deres Lod, der boe på Landet, ligesom i Skiødet af naturen, og legge Vind paa Landhuudholdningen. I denne talrige Classe af nyttige Borgere i Staten findes ikke just mange, som egentligen ere hvad man kalder Lærde af Profession, men derimod en stor Mængde, som, naar man undtager de lærde og fremmede Sprog, (og oftest har man ikke eengang nødig de Sidste at undtage) besidde i det øvrige alt hvad der tilhører en Videnskabers Elsker, Forstand, Opdragelse, Velstand, Tid, Lyst, hvortil endnu kommer den besynderlige Hu til Botaniken frem for andre Videnskaber, som deres Huus og private Omstændigheder føre med sig. Altsaa maa denne Videnskab, til Hielp for saadanne Elskere af Botaniken, fremsættes i Landets Sprog, det Danske og det Tydske, og dertil kan jeg ikke finde, at der hører meer til end at ville; Videnskaben maa, saavidt mueligt, uden Skade for dens Grundighed giøres let, og da mener jeg tillige, at Botanister kunde giøre de Lysthavende Tingen i meget virkeligen lettere, naar de kun ville; Endelig maa de midler, som gives til de Lysthavende i Hænde, være tilstrækkelige til Øjemærket, paa det de ikke til at bruge dem skulle uomgiængeligen behøve fremmede Skrifter.

Foruden denne Hoved-Indsigt er det og den alle Videnskabers store Ynder og Befordrer Kongens Villie, at endogsaa Udlændinger skal have Nytte af Verket, som upaatvivleligen kan skee, da det indeholder Planter af en anseelig Landstrækning, fra hiín Side Elbstrømmen indtil Iishavet, i en Bredde fra 53. til70. Grader, Bjerg- og Strand-Væxter, foruden de mange andre Forskielligheder af Grunden, og altsaa kan føres til Nytte i den største, besynderlig den nordlige Deelaf Europa. Flora Danica skal altsaa tillige forfattes i det latinske Sprog, og disse Landes Indvaanere have Vall at giøre mellem det Latinske og deres Modersmaal.

Førend jeg omstændeligen melder om Indretningen af dette Verk, maa jeg forud anføre et par Betragtningerom Beskaffenheden af et Foretagende af denne Slags, især om Samlingen af Kobberstykkerne, som den kostbareste Deel af Verket.

Et Foretagende af denne Slags er ingen Privat-Persons Gierning, dets Fortsættelse udfordrer meer Bekostning, meer Eftertryk og Understøtning, især meer Tid, end der kan ventes af en privat Persons Kræfter eller der fal bestaae med et Menneskes Livs Skrøbelighed og Lykkes Gaver, og Historien af Botaniken viser os meer end eet Eksempel paa Forgiængeligheden af deslige Anlæg. Flora Danic er da intet Privat-Foretagende, dens Udgivelse er som et Hoved-Stykke indlemmet i Forfatningen af den Kongel. Botaniske Anstalt, og dens Udarbejdelse, og videre Formerelse og Forbedring er anbefalet enhver Professor ved den Kongel. Botaniske Have, som en Embeds Pligt. Altsaa have Kiøberne af dette Verk ikke at befrygte, at det nogen Tid skal komme til at standse, og formere Tallet af saa mange andre deslige Skrifter, der ere blevne i deres Ufuldkommenhed, da jeg, foruden det jeg kan være i Stand at giøre dertil, og altsaa uden Brouten, kan forsikre, at denne Flora vil blive et Verk, der ikke kan faae sin Lige saa længe ingen anden Regiering træder ind i et lige saadant Foretagende.

Vel er det sandt, at man med Ord og Beskrivelser allene kan giøre Planter noksom kiendelige, og Aftegninger af dem ere ikke uomgiængeligen fornødne, men at der derimod endog ved de beste Aftegninger behøves Botanistens mundtlige eller skriftlige Underviisning; det er heller ikke min Mening, at fordi en Botanist kan, ved at beraabe sig paa en Aftegning af en Plante, lære andre at kiende samme, han derfor ikke skulle være lige skyldig til ogsaa med Ord saa nøje at beskrive og bestemme den, som om der ingen Aftegning af den var at finde; Efter en saadan erklæring, vil vel end ikke den strængeste Botanist fortænke mig for, at jeg ophøjer Tejgningers Værdi og Nytte; Hans egen Erfarenhed vil sige ham, hvor let hans Arbejde, især med at conferere botaniske Skribentere, har faldet ham ved enhver af de Planter, som han har fundet en god Tejgning af; og deres Bifald, som ikke ere Botanister af Profession, er jeg desforuden forvisset om. Det er uimodsigelige, at man meget lettere og hastigere kan lære at kiende Planter, naar man foruden den bogstavelige Kundskab kan betiene sig af Kobberstykker, end naar det skal skee ved Ord allene, og dersom man, siden den Konst at trykke Skrift og Kobbere blev opfundet, havde leveret flere Tejgninger men gode og brugelige Tejgninger istæden for ufuldstændige Beskrivelser, saa vare Botanisterne mestendeels blevne sparede for det paa Synonomien anvendte sure Arbejde, mindre Anleedning var bleven given til at klage over Mængden af Navnene, den første Kundskab om og Kiendelse af Væxterne vilde videre være bleven udbredet, og man ville være kommen videre i at kiende Planternes Nytte.

Alle Indvendinger mod at brugge Kobbere og formere Antallet af de med Kobberstykker forsynede Botaniske Verker, gaae derpaa ud, at de Slags Verker ere kostbare. Derpaa kan man altid først svare med det Spørgsmaal hvad der er mest kostbart enten den Tid og Møje, som ved et saadant Verk bliver sparet en Botanikens Elsker, eller de Penge, han giver ud for dette Hielpe-Middel? Spørgsmaalet kan enhver besvare sig efter sine egne Omstændigheder, men Billighed udfordrer, at tilbyde enhver saa mange Hielpe-Midler, som han kan tillegge sig. For det andet, er det ikke just den neturlige Priis af gode Kobberstykker i sig selv, der egentligen falder en Botanikens Elsker endog i maadelige Omstændigheder besværlig, men den Omstændighed, at han ej kan faae sig nigen eensskikket og i sin Art fuldstændig Samling tillagt, men er nødsaget til, naar han kun vil have Tejgninger over de Planter, som kan voxe i hans Cirkel paa een Miil-Vejs Omkreds, at anskaffe en heel Samling af Bøger, hvor han finder Tejgninger af uliig Godhed og Beskaffenhed, uendelige gange det samme og det samme, og det han egentligen søger og vil bruge, ligger omstrøed blant en langt større Mængde unødvendige Sager.

Denne Omstændighed er det der trykker en Elsker af Botaniken, samt Videnskaben selv, og det Ønske at en sadan Ulejlighed maatte afhielpes, bliver vel et got men forgiæves Ønske, saalænge Regentere ikke forlene denne nyttige Videnskab deres hielperige og mægtige Bistand. Dersom en Potentat i den sydlige Deel af Europa ville lade foranstalte et saadant Verk, som Flora Danica, over site Lands Planter, saa ville først hans Land selv høste den nærmeste Frugt deraf, nemlig den Nytte, som vi kan i disse nordlige Riger love os af Flora Danica; dernæst havde alle Botanister i alle Lande og paa alle Stæder 2. Verke, som indholde den allerstørste Deel af hele Europas Vexter tilhobe, hvilke de kunde legge til Grund, og fra Tid til anden tilføje hvad besynderligt der i deres Cirkel kunde findes, og deslige Luger i Verkerne kunde maaskee da saa meget hastigere blive stoppede ved Hielp af en tredje eller fierde Potentat i Østen eller Vesten eller Midten af Europa. Paa denne Maade fremvoxede der en fuldstændig Samling af Tejgninger over de samtlige europæiske Planter, og det uden Uorden, uden Igientagelser, der blev da lagt en almindelig Grund til den hele Videnskab, og samme derved uendeligen lettet, og dens Udbredelse befordret.

Nu begiver jeg mig til Indretningen af Flora Danica. Det er Hans Majestæts Villie, at baade de indenlandske Planter i sig selv skal giøres kiendelige, saaog deres Nytte blive bekandt for Indbyggerne i disse Riger og Lande. Det hele Verk deles altsaa i to Hoveddele, i det der angaaer Botaniken i sig selv (Botanica pura) og hvad Botaniken vedkommer i dens Anvendelse til den menneskelige Nytte (Botanica applicata). I nærværende Efterretning taler jeg allene om Botanica pura. Udarbejdelsen af den Deel om Planternes Nytte er overdragen til et Selskab, hvori jeg er Medlem, samt skal føre Pennen, og om den Deel bliver der i sin Tid udgivet en Efterretning for sig selv.

Texten bliver adskilt fra Tejgningerne. Mangehaande Aarsager løbe ind og giøre denne Indretning fornøden. Samlingen af Kobberstykkerne maatte fordeles i Fascicler og da tillade Omstændighederne ikke at see paa Orden, Overensstemmelse elelr Systema; derimod maatte en systematisk Sammenhæng bruges i en Bog, som skal tiene til Underretning i en Videnskab, hvori Orden er Siælen; En beqvem Format maatte vælges for Indleedningen til Botaniken og Fortejgnelsen paa Planterne, som ere tvende deele af Texten, saadan at man kunde have Bogen med sig til at opsøge Planterne i Naturen efter; Endelig maatte de adskillige slags Liebhaveres Beqvemmelighed haves for Øjne, da de ikke alle kunde finde for got at anskaffe sig alle Verkets Dele, og man dog gierne ville tiene dem alle.

Samlingen af disse Kobberstykker ville Kiøberne behage at ansee, som et saa kaldet Herbarium vivum, hvilket man samler og formeerer, alt som Lejligheden giver sig, legger i sin behørige Orden efter nogen Tid, naar et Antal er samlet, og giemmer det hele Herbarium, som et Hielpe-Middel at bruge ved forefaldende Lejligheder, for da aat holde det efter Behag sammen med Botanisternes Skrifter til at oplyse samme.

Pladerne blive brmærkede med den rubrique Flora Danica, og eet nummer efter raden af Tallene, saaledes, at det første Fascicul indeholder 60. Plader, det Andet begynder med Tab. 61. Pladernes Størrelse retter sig efter Planternes Størrelse, dog blive de alle aftrykkede på lige stort Papir, som kan sees af Prøven. Paa hver Plade kommer allene een Plante, undtagen de smaae Planter af den Dillenianske Mosse-Classe, som man derofre vil bie med til sidst, paa det Tejgningerne til dem kan samles, og siden flere af dem bringes efter deres Liighed paa een og samme Plade. De store Planter blive forestillede efter deres Gestalt i en vis formindsket Størrelse; Vedde smaa Planter bliver brugt Forstøttelses Glas, el allene for at vise hvad det blotte Øje ej kan see, men også for at give Skildreren Lejlighed til med Pennen tydeligen at udtrykke, hvad et godt ubevæbnet Øje endda kunde være i Stand til at skjelne. Hele Verket igiennem blive alle de Dele forestillede for sig selv, hvorider ligger en Arts besynderlige Forskiels-Mærke fra de andre, naar samme ikke kan i den hele Plantes Forestilling blive af sig selv giort kiendeligt. Alle Tejgningerne blive giorte efter Naturen og efter friske Planter, og haaber jeg at kiendere skal blive fornøjede med de ved den botaniske Anstalt antagne Konstneres Arbejde, det er Fader og Søn Michael og Martin Rösler, den Første Kobberstikker, den Anden Skildrer. Ved ethvert Fascicul følger et trykt ark, hvorpaa Navnene paa de i Facikulet væredne Planter blive satte.

Disse Fascicler begynde, før Texten, at blive udgivne, deres Udgivelse fortsættes ogsaa, medens Texten udgives, og vedvarer, efter at Texten i sin Tid gandske er kommen for Lyset, indtil saalænge alle de til Flora førende Planter ere blevne aftejgnede. Enhver Ejer af denne Samling faaer formedelst denne Indretning frie Hænder til baade at binde Fasciclerne strax ind efterhaanden som de komme ud, saa og, om de saa vil, at lade dem ligge uindbundne, indtil deres Samling er kommen saavidt, at de kan legge Stykkerne i en systematisk Orden.

Denne Samling vil altsaa indeholde Aftejgninger saavel paa de almindelige som rare Planter; Vores Hoved-Hensigt, at tiene Indbyggerne i disse Riger og Lande, udfordre saadan Plan, alle Planter i Almindelighed fortiene Opmerksomhed, og naar Verket skulle tiene dem, maatte det allene være tilstrækkeligt, og andre Skrifter ikke vare uomgiængeligen fornødne. Paa de forhen anførte Grunde haaber jeg ogsaa i Henseende til Videnskaben selv, at Udenlandske, og Botanister af Profession, vilde lade sig befalde en eensskikket Samling af Tejgninger endogsaa over de almindeligste Planter.

Textens Dele ere følgende:

1. En Indleedning til Botaniken tilligemed en Afhandling for sig selv om Læremaaden
2. En Forteignelse paa de i de Kongl. Lande fundne Planter, hvori der efter Kiendemærkers Reglsr bliver angivet for hver Art saa mange og ikke flere af dens Egenskaber, end som just behøves til at giøre den kiendelig fra andre, efterdi denne Fortegnelse især forordnes til at blive haandbrugelig
3. En Samling af udførlige og omstændelige Kiendetegn eller Beskrivelser over disse Planter

Disse 3. Textens Dele udgiøre vel et heelt, dog blive de saa affattede, at enhveraf dem bliver en Bog for sig, som i sin enkelte Hensigt kan kaldes fuldstændig, saa at den eene ikke uomgiængeligen behøver den anden. Disse Dele af Texten blive soldte baade tilsammen, saa og hver for sig, saavel uden som med Fasciclerne, paa det enhver af de Lysthavende kan efter sin Ævne blive tient, og der ingen maa vorde formeent, hvad hans Omstændigheder tillader ham at forskaffe sig.

Det første Fascicul bliver udgivet til Paaske 1762. og skal paa 60. Plader indeholde 60. Arter-Planter, som herved findes for Kortheds skyld optegnede med Linnæi generiske triviale Navne, og saaledes fortfares der med aarligen at udgive et Fascicul. Man vil see til med Tiden at giøre Fasciclerne større, for deshastigere efter de fleste Kiøberes formodentlige Ønske, at til Ende bringe Samlingen, og vil Udfaldet paa de første Fasciclers Afgang nærmere bestemme dette.

Den første Deel af Texten skal blive de indenlandske Liebhavere leveret ved 1762. Aars Udgang, de udenlandske skal faae den tillige med det andet Fascicul.

Forteignelsen og Beskrivelserne skal blive udfærdigede, saasnart jeg enten aldeles eller mestendeels har fuldendt min Omrejse i Dannemark og og Hans Majestæts Tydske Provincer; og da Rejsen igiennem Norge er aflagt, saa vil de øvrige fornødne Rejser for Floræ Skyld ikke medtage ret lang tid.

Der begieres ingen Prænummeration men kun subscription, og det til den ende, at Exemplarernes Antal derefter kan bestemmes. I Særdeleshed maa de, der begiere illuminerede Kobberstykker, melde sig Betids, saasom ingen flere blive illuminerede, end de der bestilles. Subscribenterne, som lade teigne sig, faae et Beviis derfor, og Subscriptions Prisen for et uillumineret Exemplar af det første Fascicul er 4. Rdlr. Dansk cour. og 9. Rdlr. for et illumineret Exemplar; men de der ej subscribere, komme siden til at betale en fierde Deel mere, og af illuminerede bliver der efter Subscriptions Tiden aldeles ingen at faae. Betalingen skeer contant imod Exemplarernes Annammelse, og Subscriptionen her i Kiøbenhvan hos mig og Boghandlerne Mrs. Philbert og Ackerman, paa andre Steder ville de Lysthavende behage at holde sig til den, som nærværende Efterretning bliver dem communiceret af.

Kiøbenhavn den 1 May 1761

                                 Dr. Georg Christian Oeder

Kongel. Professor i Botaniken.

Fortegnelse over de 60. Planter, som den første Fascicul skal

indeholde paa ligesaa mange Plader.