Pergament, 80 ff. (1 + II + 9×IV + 3), ca. 25,5/26 × 17 cm; Frankrig, ca. 1500
Håndskriftet er en tidebog, dvs. en andagtsbog til privat brug, med bibelske tekststykker, salmer, bønner og andre liturgiske elementer til brug ved bestemte tider i dagens og årets løb. Teksterne ledsages af parvist korresponderende billeder på alle opslag fra f. 6v-7r til 76v-77r
Håndskriftets moderne foliering medtager et forsatsblad af pergament, oprindeligt et bifolium, hvis første blad er klæbet til bindets forreste inderside. Tilsvarende har dets tre sidste blade oprindeligt udgjort et læg bestående af to bifolier, hvis sidste blad er klæbet til bindets bageste inderside. De er alle blanke, idet dog f. 178-180 er forsynet med layoutstreger; det gælder også det til bindet klæbede sidste blad. Håndskriftets første egentlige læg (f. 2-5) består af to bifolier, hvis første blad er blankt, mens de øvrige tre blade rummer en kalender, med to måneder anført på hver side. Bladene fra f. 6 til 77 er samlet i kvaternioner. Bladenes højde er generelt stigende mod ydre kant
Håndskriftet er udsmykket med 16 billeder med bibelske motiver. Det første billede er malet på f. 6v, det sidste på f. 77r. De mellemliggede billeder er malet på begge sider af f. 14, 22, 30, 46, 53, 56 og 72. På bladene imellem to billeder er et felt svarende til billederne skåret ud, således at læseren på alle opslag fra 6v-7r til 76v-77r kan se to billeder igennem den rombeformede udskæring. Billeder og udskæringer indrammes på siderne af et rektangulært, ornamenteret felt, der også er udført omkring de tomme billedfelter på f. 6r og 77v
Det fremgår ikke eksplicit af håndskriftet, af og for hvem håndskriftet er fremstillet. Maleren er i nyere kunsthistorisk forskning blevet identificeret med Jean Poyer (undertiden benævnt Poyet), der var virksom i Tours fra 1460’erne frem til sin død før 1504. Han anses for at være mesteren bag eller medvirkende ved udsmykningen af en række andre håndskrifter, bl.a. Thott 430 2° i Det Kongelige Bibliotek
Håndskriftet har tilhørt Nicolas-Joseph Foucault (1643-1721) i Paris, hvis exlibris er indklæbet på bindets inderside. Håndskriftets sidste private ejer blev greve Otto Thott (1703-1785). Efter dennes bortgang blev hele hans meget omfattende samling af håndskrifter og inkunabler efter testamentarisk bestemmelse overdraget til Det Kongelige Bibliotek. - Det fremgår af det på f. 1r indklæbede brev fra daværende universitetsbibliotekar J. N. Madvig til det kongelige biblioteks chef E. C. Werlauff, at håndskriftet igennem adskillige år har befundet sig på Universitetsbiblioteket og at det her var blevet indlemmet i UB-samlingen Additamenta som nr. 272 i kvart. Madvig ilede med at sende det tilbage til sin rette samling den 10. november 1843
Bibl.: Catalogus Bibliothecæ Thottianæ, tom. VII, Hauniæ 1795, p. 408. – Chr. Bruun, De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, København 1890, p. 166. – Ellen Jørgensen, Catalogus codicum Latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, København 1926, p. 224. – Gyllene Böcker. Illuminerade medeltida handskrifter i dansk och svensk ägo. Stockholm 1952, p. 86 no. 183 ("Rouen, c. 1500"). - F. Avril & N. Reynaud, Les manuscrits à peintures en France 1440-1520, Paris 1995, p. 307, 318. – R. S. Wieck, W. M. Voelkle & K. Michelle Hearne, The hours of Henry VIII. A Renaissance masterpiece by Jean Poyet, New York 2000, p. 37-39. - Mara Hofmann, Jean Poyer. Das Gesamtwerk, Turnhout 2004 (= Ars Nova, 7), p. 26-27, 98-100 & passim ("Tours, zwischen 1495/1500")
Erik Petersen
