Jørgen Brønlund: Dagbog 1907

|<

<

>

>|

Jørgen Brønlund: Dagbog 1907

Polarforskeren Jørgen Brønlund blev født 1877 i Jakobshavn. Efter en uddannelse som lærer i 1901 deltog han på opfordring af barndomsvennen Knud Rasmussen i Den litterære Grønlandsekspedition til Thule 1902-04. I 1906 blev han medlem af Danmarkekspeditionen til Nordøstgrønland og omkom ligesom ekspeditionens leder, L. Mylius Erichsen og Niels Peter Høeg Hagen på rejsen nordover til Cap Glacier, der blev påbegyndt foråret 1907.

Brønlund nåede som den sidste overlevende frem til et depot, hvor han døde i slutningen af november, og hvor hans lig året efter blev fundet sammen med hans papirer, herunder hans dagbog, og som han førte til det sidste.

Dagbogen som med enkelte undtagelser er på grønlandsk, er skrevet med blyant. Signaturen er NKS 565 8º. Den måler 11 x 16,5 cm. og indeholder 172 sider. En lang række af siderne er ubeskrevne og ikke medtaget i denne udgave. De sidste 7 sider [172-165] med 'kalender', ordliste og Mylius Erichsens "Sang til Hjemkomstfesten om Bord", dat. 19. august 1907, er indført omvendt, bagerst i bogen.