Anonym: Ny tiender ... Om saadanne græsshopper ([København: Hans Vingaard,] ca. 1542)

|<

<

>

>|

Anonym: Ny tiender ... Om saadanne græsshopper ([København: Hans Vingaard,] ca. 1542)

 

Denne lille tryksag (LN 274), der formentlig er trykt i København i 1542 (ikke 1562, som der står på bindet), er det ældste, bevarede trykte nyhedsblad på dansk. Det er oversat fra tysk og beretter om en græshoppesværm der anrettede forfærdelige skader på afgrøder og dyr i Schlesien.

Titlen meddeler at dette er ”Sandrue oc forferdelige Ny tiender ... Om saadanne græsshopper som ingen haffuer set tilforn.” Ulykken antager da også næsten bibelske dimensioner. Græshopperne skildres som monstre med ansigter og ”fire hvasse tænder”, og de dyr der spiser dem, dør straks.

Nyhedsbladet er kun bevaret i det ene eksemplar der her er gengivet i digital faksimile.



Litteratur:

Henrik Horstbøll: Menigmands medie (Det Kongelige Bibliotek / Museum Tusculanums Forlag, 1999), s. 356ff.

P.M. Stolpe: Dagspressen i Danmark (rep. Rosenkilde og Bagger 1977, 1. udg. 1878), I, s. 41, VII.

Lauritz Nielsen: Hans Vingaard. Et Bidrag til Danmarks ældre Bogtrykkerhistorie. Nordisk Tidskrift för Bok- och Biblioteksväsen III, 1916, s. 91-111.