Sonaten er dediceret til cellisten Ferdinando Furino og pianisten Giovanni Sgambati. Den blev skrevet i årene 1867-68, mens Peter Heise var i Rom, hvor de to italienske musikere blev hans venner. Her færdedes han i en kreds af musikinteresserede, som han musicerede med, og som fik stor betydning for hans ophold. Breve vidner om sonatens succes. Ved en koncert den 27. januar 1869 blev den spillet af netop Furino og Sgambati. Heise beretter:
De spillede den forleden paa en af deres Concerter udmærket, det var mig virkelig en Fornøielse at høre derpaa. Det var tredie Gang, de spillede den; jeg fik for resten mange pæne Complimenter for den, ogsaa af flere Romere, som jeg ikke kjendte.
Sonaten blev først trykt i 1902, 23 år efter Heises død. Heise skrev i alt tre sonater og otte kortere stykker for cello med klaver typisk til privat brug. Ikke mindst andet sats (Larghetto) vidner om hans evne til at skabe et velklingende melodisk stof.
Litteratur, cd-indspilninger og trykte udgaver
