Dette koncertstykke for soli, kor og orkester blev komponeret i 1860 til Danmarks daværende eneste koncertinstitution for symfonisk musik Musikforeningen. I foreningen, som var ledet af landets førende komponister N.W. Gade og J.P.E. Hartmann, blev der hyppigt opført værker for kor og orkester. Selvom Heise havde fået spillet sin ouverture Marsk Stig to år tidligere, kan Efteraarsstormene alligevel betragtes som en svendeprøve for den 30-årige Heise i det københavnske musikliv, da det var hans første værk i denne for foreningen betydelige genre (Gades Elverskud havde haft premiere i foreningen i 1854 og hans Frühlingsbotschaft i 1859).
Allerede i 1858 blev Heise bekendt med Christian Richardts digt, som er værkets forlæg, og kompositionen er da også tilegnet Richardt. Breve vidner om, at komponist og forfatter har været i dialog omkring værkets udformning. Desuden var Gade med på sidelinjen.
Senere arrangerede Heise værket i et klaverudtog, som blev udgivet i 1871, hvor også teksten blev oversat til tysk med henblik på spredning til et større marked. Endelig blev korstemmerne udgivet i 1878.
Teksten er et lyrisk bevæget naturbillede, som beskriver efterårsstormens konsekvenser og handlinger. Værket består af tre satser og er komponeret i tidens herskende stil, som den blev praktiseret af Gade og Hartmann.
Litteratur, cd-indspilninger og trykte udgaver
