GKS 443 2°: Solinus, Collectanea

|<

<

>

>|

GKS 443 2°: Solinus, Collectanea

Pergament, 47 ff., ca. 32,5 × 21 cm; 1200-1250

Håndskriftet indeholder C. Julius Solinus’ Collectanea rerum memorabilium (formentlig skrevet kort efter år 200 e.Kr.), et mindre middelalderligt tillæg om Norge og andre nordlige egne, samt to hagiografiske tekster om det hellige kors:

1r-42v: Solinus, Collectanea

42v: "Noruueghe, halilande ... Nessunt, Man"

43r-46r: Inventio sanctae Crucis (beretningen om kejser Konstantins moder Helenas fund af det hellige kors) [BHL 4171]

46r-47v: Reversio sanctae crucis domini nostri Jesu Christi (beretningen om persernes bortfjernelse af det hellige kors fra Jerusalem (i 614) og den byzantinske kejser Heraklios’ generobring og højtidelige tilbageføring af det til Golgatha (i 629), = Rhabanus Maurus, Homilia LXX, PL 110 col. 131-134) [BHL 4178]

Ligesom Det Kongelige Biblioteks andet Solinus-håndskrift, det langt ældre GKS 444 2°, har også GKS 443 2° tilhørt biblioteket på Gottorp slot. Inden da har håndskriftet tilhørt Friedrich Lindenbrog, der har skrevet sit navn øverst på f. 1r. - Gottorperbilbiotekets håndskriftsamling blev overført til Det Kongelige Bibliotek i 1735

Bibl.: C. F. Lüdecke, Mittheilungen über zwei wichtige Handschriften des C. Julius Solinus, Bremen 1866. - C. Iulii Solini collectanea rerum memorabilium, ed. Theodor Mommsen, Berlin 1895, p. XXXIVf. & 236 ("saec. XIV"). - Ellen Jørgensen, Catalogus codicum Latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, Hafniæ 1926, p. 329f. ("sæc. XIII"). - Eva Horváth, Friedrich Lindenbruch. Späthumanist und Handschriftensammler des 17. Jahrhunderts. Ein Beitrag zur Hamburger Bibliotheks- und Gelehrtengeschichte, Hamburg 1988 [dissertation, microfiche], p. 211

Erik Petersen