[Kritisk Revy, 1928, hefte 4, side 47]

Litteratur

Johannes V. Jensen.


JOHANNES V. JENSEN: Aandens Stadier (Gyldendal)

Dersom man hverken er Biolog eller Antropolog, og savner man Johannes V. Jensens intuitive Evne, har man ringe Lyst og Kompetence til at optage en Strid med ham om de talrige Spørgsmaal, han berører i sin vægtige Bog -f. Eks. Spørgsmaalet om erhvervede Egenskabers Arvelighed, der faar ham til at rette et skarpt Angreb paa den herhjemme af W. Johansen forfægtede »Mode-Anskuelse«. Man vil hellere umiddelbart glæde sig over Bogen og lade den gaa hen over sit Hoved som et befrugtende Vejr af Regn og Sol, et Udbrud af Syner i den mørke Vinterdag.

Udviklingslæren kan jo for en anden en nok saa meget være en ypperlig Teori, for Johannes V Jensen er den ikke Teori men Kendsgerning, selve Grundoplevelsen, der bringer Klarhed og Sammenhæng i alt. Hos Johannes V. Jensen er den religiøse Følelse ikke forsvundet sammen med »Troen«, den er blevet ét med selve Livsfølelsen og har kun vundet i Styrke ved at rettes udelukkende mod Virkeligheden

Der er i denne Bog sider, der giver en enestaaende direkte og indlysende Fornemmelse af Udviklingen, den former sig plastisk for ens øjne, bliver til at tage og føle paa. Pragtfulde varme, lyriske Skildringer lyser op som Solvifter, og fantastiske Indfald tindrer op i dem som svirrende Insekter. De almindelige, i Tyskland saa talrige, Populærfremstillinger af Arternes Oprindelse bliver kedelige som en Søndagsskole sammenlignet med denne Livsvarme og Anskuekraft.

Som Grundlag for sin Fremstilling bruger Johannes V Jensen dels, hvad han selv har iagttaget hjemme og paa Rejser, dels en udstrakt Læsning i moderne Litteratur om Emnet og dels et stærkt personligt Studium af malede eller skulpterede Portrætter. Da der i saa høj Grad arbejdes med Henvisninger til Billedstof- Dyrebilleder, antropologiske Kort, romerske Portrætbuster, Folketyper, geologiske Formationer og meget andet-føles det som et Savn, at Bogen ikke er illustreret. Adskilligt vilde ved Hjælp af Billeder springe tydeligere frem, og hvilken broget og tillokkende Bog-ogsaa i det Ydre- kunde der ikke komme ud deraf! Bogen burde i et andet Oplag- eller i en Udgave paa fremmed Sprog --udvikle sig til en straalende evolutionær Billedbog ogsaa i anden Forstand end den, at Teksten i sig selv er saa bi lledskaben de .

Lige saa vidsynet Johannes V. Jensens biologisk-historiske Intuition er, lige saa nærsynet er hans socialt-aktuelle Instinkt. Han har rigtigt set, at der bag Kristendommens Opstaaen laa en Klassekamp, men tilføjer vendt mod Kommunismen: »Uretmomentet, der var en Realitet i Oldtiden, er nu blevet et Hungerskraal; naar Naturen kommer til, vil den ikke dømme mellem Rige og Fattige, den vil tage sine Folk ud, hvor den finder dem, og give den; Fremtidens.

Her er Bernhard Shaw inde paa en rigtigere Vej, naar hans biologiske Moral har ført ham over i Socialismen. Fastholder man en Udvikling, og mener man, at Moralen maa bedømmes i Forhold til den, maa man ogsaa anse det for Menneskets Opgave at gribe bevidst formende ind. Men saa kan man ikke se bort fra en social Udviklingsfaktor af Klassekampens enorme Betydning og Slagkraft. Kan man overhovedet sætte et skarpt Skel mellem biologisk og social Udvikling? Var det ikke fuldkommen rigtigt af Marx, naar han i Darwinismen saa det naturlige biologiske Grundlag for sin egen sociale Udviklingslære?

________

Udviklingsteorien udvikler sig til at blive noget indviklet.



Gå til side 48