Påklæbet forklaring til kobberstikket: "Kjøbenhavns Hverdags Offer". Horrebow, Peder (1728-1812) astronom er ikke forfatteren, men har trykt det med tilladelse fra den ubekendte forfatter.
Bradt, Frederik Ludvig (16.6.1747-15.1.1829) kobberstikker, arkitekt
Beskrivelse:
I et værelse sidder en yngre jøde ved et toiletbord og spejler sig velbehageligt, mens en satyr fletter hans hår. Hentyder til den tiltagende frihed, som jøder oplevede fra midten af 1600-tallet og frem. DH019917 Krohn: 1749
Affotografering af originalen, som findes i formatet 2°. Billederne DH032910 til og med DH032921 er fra samme kilde. og Proveniens: L. E. Windings samling (Winding, Ludvig Engenius (-13.1.1890) grosserer)
Fahrenholtz, Georg (28.6.1758-23.5.1816) kobberstikker
Beskrivelse:
Titelvignet til udgivelsen "Taksigelses-Prædiken til Mordbrænderguden Moloch, paa briternes Bededag" etc. af Fahrenholtz, Georg, (1758-1816) kobberstikker i forbindelse med Københavns bombardement. Krohn: 1037
Holm, Christian Frederik (-1797) bogtrykker, forlægger
Beskrivelse:
Påklæbet forklaring til kobberstikket "Studenternes Krig i Filosofgangen den 15. 16. 17. Juli 1787 med Militæret". Holm, Christian Frederik (-1797) har trykt det, men er ikke forfatter.
Schule, Georg Christian (7.10.1764-9.7.1816) kobberstikker, raderer
Beskrivelse:
Betydningen er omstridt. Ifølge Krohn siges det normalt at omhandle striden mellem Tode, Johann Clemens (1736-1806) læge, forfatter og Heiberg, Peter Andreas (1758-1841) forfatter. Krohn mener, at det i stedet kan være et forsvar for regeringen, muligvis i forbindelse med den omstridte udnævnelsen af 18-årige Colbiørnsen, J. E. som sekretær til det danske establissement i Ostindien. Krohn: 1699
Lahde, Gerhard Ludvig (19.10.1765-29.11.1833) kobberstikker
Beskrivelse:
Hentydning til en sag, hvor Colbiørnsen, Christian (1749-1814) statsmand, jurist angiveligt skulle have planer om at anlægge en vej ved et teglværk han ejede, men hvor kromand Jokum Jensens mark blokerede for den planlagte. Ifølge anklagerne var dette årsagen til, at kromanden efterfølgende blev dømt for ulovlig krohold. Sagen kom for alvor frem i offentligheden, da Heiberg, Peter Andreas (1758-1841) skrev om dette efter Heibergs død, og ligeledes anklagede Schønheyder, Johan Martin (1752-1831) højesteretsadvokat, kammeradvokat for efterfølgende at udgive en tekst, der angreb Heibergs påstande for til gengæld at få et større lån udstedt af regeringen. Denne og andre anklager og kritikpunkter mod magthaverne førte i 1799 til, at Heiberg efter Trykkefrihedsforordningen af 1799 med tilbagevirkende kraft blev dømt til landsforvisning. Krohn: 1841