Bogens Verden 1994 nr.4
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Forrige artikel
Knud Rasmussen og Thule på EDB Et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Hundested Kommune og Edvard Petersens Biblioteksfond har resulteret i en registratur over Knud Rasmussen-papirer, som vil blive søgbar over hele verden.
Personen Knud Rasmussen
Ved sin død i december 1933, 54 år gammel, var polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen nationalhelt i Grønland og i Danmark. Gennem sin virksomhed og den respekt, der stod om ham i internationale kredse, havde han haft sin store andel i, at Danmark samme år havde fået tilkendt suveræniteten over Østgrønland ved den internationale domstol i Haag. En anden ting, han blev husket for, var hans store rejse et årti tidligere, under den 5. Thuleekspedition, hvor han med hundeslæde krydsede arktisk Nordamerika (med en lille afstikker til Sibirien), en bedrift der gjorde ham verdensberømt.Det var dog også andre grunde til, at Knud Rasmussens navn kom til at stråle med en særlig eventyrglans i en heltetørstende dansk offentlighed. Medvirkende var hans personlige uimodståelighed og det skær af idealitet og succes, der lå over hele hans virksomhed. Det galdt ikke mindst driften af den handelsstation, Kap York stationen Thule, som var blevet oprettet blandt polareskimoerne i 1910, og som gav navn til de 7 Thuleekspeditioner, der blev betragtet som sportslige og videnskabelige præstationer af første rang. En af de ting, der gjorde disse ekspeditioner til noget særligt i offentlighedens bevidsthed, var Knud Rasmussens rejseskildringer, der var en væsentlig del af hans litterære virksomhed, og hvor et stort publikum blev præsenteret for fremmedartede egne og folkeslag og med enerens livtag med sin skæbne på en måde, der kunne føre til livslang interesse for emnet.
I dag, et halvt århundrede senere, er vi mere tilbøjelige end samtiden med dens romantiske heltedyrkelse til at se et menneskes livsgerning i lyset af dets egen tids historie. Alligevel har senere bogudgivelser ikke rokket afgørende ved det traditionelle billede af Knud Rasmussen, omend det er blevet mere nuanceret. Det anerkendes, at han som indsamler af nu forsvundne eskimoiske kulturformer udførte et pionerarbejde på områder, hvor den videnskabelige specialisering og professionalisering først senere satte ind, men hans egentlige videnskabelige indsats står svagere end tidligere. Et andet træk er, at offentligheden med den seneste generations frigørelse på det personlige plan har fået indblik i hans efter samtidens normer ikke helt uproblematiske forhold til kvinder, ligesom der på bredere basis er peget på konflikter i hans personlighed, der måske er generelle for de aktuelle problemer med at forene dansk og grønlandsk og europæisk og eskimoisk kultur.
Knud Rasmussen-papirer
Det må formodes, at der her i landet stadig er en række private personer, som ligger inde med materiale om Knud Rasmussen, hans liv og hans verden. I offentlig eje findes i dag en lang række papirer fordelt på Arktisk Institut, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Rigsarkivet samt Hundested Bibliotek. Den sidste samling er skænket Hundested kommune af Knud Rasmussens datter, Inge Thorborg, på grund af Knud Rasmussens særlige tilknytning til Hundested, og den brede interesse man her viser for hans liv og for grønlandske forhold i det hele taget.Fra forskellig side har der gennem årene været udtrykt ønske om en samlet oversigt over Knud Rasmussen-papirer her i landet og i Det grønlandske Landsmuseum i Nuuk. Det har også været på tale at oprette en dokumentationscentral i forbindelse med en udbygning af Knud Rasmussens Museum i Hundested til et arktisk forskningscenter, et projekt der dog som så mange andre har måttet lægges i mølposen på grund af tidernes ugunst. Derimod er det lykkedes for Det Kongelige Bibliotek og Hundested Kommune at finde sammen om en fælles registrant over deres Knud Rasmussen-papirer ved hjælp af EDB, således at den både kan gøres søgbar i Det kongelige Biblioteks REX-system og være tilgængelig for alle folkebiblioteker. Projektet har kunnet gennemføres takket være økonomisk støtte fra Edvard Pedersens Biblioteksfond, der dækkede min løn i 8 måneder for at ordne og registrere samlingen i Hundested Bibliotek. Den base, der blev resultatet, har været tilgængelig på stedet siden sommeren 1992. Endvidere har fonden bevilget midler til en efterfølgende EDB-registrering af materialet i Det kongelige Bibliotek og til trykning af den fælles registrant, som forventes at udkomme som led i Det kongelige Biblioteks skriftserie "Indsigt. Håndskriftafdelingens arkivregistraturer" i løbet af 1994.
Registreringen i Hundested
Da projektet i Hundested startede, lå papirerne i 59 mere eller mindre tætpakkede papkasser. En prøveregistrering viste for det første, at meget af materialet fysisk var i en sådan stand, at den berømte kærlige hånd ville være en nødvendighed, og for det andet, at en stor del lå i datoorden i årstalsinddelte kasser. Det er et princip, der er ret meningsløst som eneste kriterium, når materialet foreligger i sådanne mængder, som det her var tilfældet, ikke mindst hvis man vil udnytte EDB-teknikkens fordele uden at skulle registrere omtrent hvert papir for sig.Den nødvendige fysiske pleje af materialet og påfølgende nyordning dels efter saglige kriterier og dels efter proveniensforhold (i den udstrækning disse kunne rekonstrueres) optog næsten 2/3 af tiden. Til selve EDB-registreringen havde Det kongelige Bibliotek valgt AskSam-systemet, der har fritekstsøgning og kombineret søgning, hvilket viste sig at være en stor fordel ved opbygningen af det brugersøgesystem, som blev udviklet undervejs, og som består af saglige emneord, institutionsnavne, personnavne og stednavne. Mulige søgeord blev løbende overført til Wordperfect-systemet og viderebehandlet dér. Slutresultatet er blevet en base på knap 1.600 poster med lidt over 800 søgeord med tilhørende stikord. En mere indgående ordning af materialet ville have resulteret i færre poster og lettet overblikket for brugeren, men ville også have været uforholdsmæssigt omkostningskrævende og sprængt de tidsmæssige rammer for projektet.
Knud Rasmussen og Kap York Stationen Thule
Materialet i Hundested er for langt størstedelens vedkommende samlet af Knud Rasmussens svigersøn, Niels Rasmussen. Det omfatter først og fremmest et velbevaret arkiv fra handelsstationen Kap York Stationen Thule og fra Komitéen for Kap York Stationen Thule, der i 1910 stod bag Knud Rasmussens grundlæggelse af handelsstationen ved den året forinden oprettede missionsstation Nordstjernen. Hermed var polareskimoerne varigt inddraget i den europæiske kulturkreds, og man var fra privat dansk side kommet amerikanske og norske planer om en egentlig fangst- og handelsstation i Thuleområdet i forkøbet.Komitéen for Kap York Stationen Thule bestod af fremtrædende forretningsfolk med tilknytning til Rusland, hvortil kom Knud Rasmussens far, sognepræst og grønlandslektor Chr. Rasmussen. I tilknytning hertil oprettedes senere en videnskabelig komité bestående af folk med særlig videnskabelig og arktisk erfaring. Formand for Thulekomitéen var ingeniør M. Ib Nyeboe, der utrætteligt varetog stationens interesser i Danmark, hvad enten det drejede sig om indkøb, opsejling af handelsvarer og salg af de indhandlede produkter, eller om udrustning, finansiering og markedsføring af Thule-ekspeditionerne. Udover en oprigtig idealisme, der bundede i et ønske om at opdrage det grønlandske folk til civilisation og selvhjulpenhed, havde Nyeboe en række kommercielle interesser i Grønland, koncentreret om minedrift og tørveproduktion, et felt hvor han var foregangsmand i Danmark.
Med nationaliseringen af udenlandsk ejendom i det revolutionære Rusland og med Landmandsbankens krak i 1923 blev Nyeboes virkefelt alvorligt indskrænket, samtidig med at gennemførelsen af den berømte 5. Thuleekspedition, der fandt sted i årene 1921-1924, blev væsentligt dyrere end beregnet. Til disse vanskeligheder kom en intern strid i det filantropiske foretagende, Det Grønlandske Litteraturselskab, hvor bl.a. indgik en i bestemte kredse stigende grønlandsk selvbevidsthed, der var national i europæisk forstand, og som ikke mindst havde fundet næring i Knud Rasmussens indsamling og udgivelse af myter og sagn.
Resultatet blev, at administrationen af handelsstationen i løbet af 1927 overgik til Knud Rasmussens svoger, advokat Rudolf Sand. I denne periode gennemførtes de to sidste Thuleekspeditioner til Østgrønland, som var med til at sikre området for Danmark, men ellers blev kræfterne koncentreret om opbygning af infrastrukturen i Thuleområdet med størst mulig hensyntagen til fangerkulturen og befolkningens traditionelle levevis i øvrigt. Således blev oprettet sygehus, kirke og butiksfilialer, ligesom der blev etableret et fangerråd, der vedtog en slags hjemmestyreordning, som i 1931 blev stadfæstet af Grønlands Styrelse, hvorved Thule så at sige kom under det officielle Danmarks vinger. Samme år bemyndigedes Knud Rasmussen til at repræsentere den danske stat og udøve politimyndighed. Efter hans død blev handelsstationen i 1937 overtaget af den danske stat og underlagt Grønlands Styrelse.
Som det fremgår af disse aktiviteter, er arkiverne fra handelsstationen og fra Komitéen fra Kap York Stationen Thule på mange måder enestående. Eksempelvis kan man i stationens regnskabsbøger følge hver enkelt families varekøb og -salg i perioden og hermed dokumentere en væsentlig side af polareskimoernes inddragelse i den europæiske kulturkreds. Som en anden side af denne proces kan man se nogle enkeltsager om konflikter mellem danske søfolk og polareskimoer, som en nidkær butiksbestyrer Peter Freuchen forgæves indberetter til det fjerne ingeniørkontor i København.
Danmark og Thule
Den danske stats holdning til Knud Rasmussen og hans private handelsstation nord for den danske grønlandskoloni kan umidelbart forekomme besyndelig, men skal helt fra begyndelsen ses som led i opbygningen af et internationalt politisk system i de arktiske egne, en proces der for Grønlands vedkommende først var afsluttet med Haag-dommen i 1933. De koloniserede områder regnedes i hele perioden for at stå under dansk overhøjhed, men den danske stat havde også interesser i Thuleområdet, som man af hensyn til fremmede magter imidlertid ikke selv kunne varetage og derfor overlod til privat initiativ, under forudsætning af at der her blev fulgt de samme retningslinier for kolonisationen som i det øvrige Grønland.At de centrale myndigheders rolle i de arktiske egne i det hele taget var usikker, ses af en række fotokopier i samlingen i Hundested, som er tilvejebragt af Niels Rasmussen fra arkivet for Royal Canadian Mounted Police. Det fremgår heraf, at den canadiske stat under den 5. Thuleekspedition til eskimostammerne i Canada og Alaska længe stod tøvende overfor, om rejserne som påstået fra dansk side havde rene forskningsformål, eller om det også var hensigten at hævde danske interesser på andre måder i området.
Vindere og tabere
Uden på nogen måde at anfægte Knud Rasmussens format kan man på baggrund af materialet i Hundested hævde som hans største bedrift, at han forstod sin besøgelsestid, da det gamle og prøvede samarbejde mellem handel, skibsfart og mission gik op i en højere enhed med to af det nye århundredes mest magtfulde størrelser: videnskaben og journalistikken.I ethvert begivenhedsforløb på dette plan vil der ikke blot være vindere, men også tabere. Breve og redegørelser blandt materialet viser, at det var der også her. I begyndelsen af 20'erne havde Peter Freuchen vistnok gode grunde til at føle sig tilsidesat, men han bevarede sin loyalitet og tilsyneladende også sin hengivenhed over for Knud Rasmussen, og forstod jo også på andre måder at drage nytte af Thule-perioden i sit liv. Anderledes med M. Ib Nyeboe. Efter at administrationen af handelsstationen i 1927 var overgået til Rudolf Sand, fortsatte han som formand for Thulekomitéen, men kom bag kulisserne i bitter strid med Knud Rasmussen og Sand om retten til det økonomiske udbytte af handelsstationen gennem årene. Han satsede resten af sit liv på en tørvebriketfabrik i Jylland. Det blev privatøkonomisk en tvivlsom affære, men hans pionervirksomhed for tørveindustriens rationalisering fik stor nationaløkonomisk betydning under de vanskelige forsyningsforhold under anden verdenskrig.
Forsoningen kom i næste generation, hvor Johs. C. Ib Nyeboe har bidraget væsentligt til Niels Rasmussens indsamling og foreløbige ordning af det materiale, der nu er registreret i Hundested.
Tilbage til toppen