Bogens Verden 1994 nr.1


Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Forrige artikel


1943 - Folkestrejkernes og Frihedsrådets år
En fortsat bibliotekskrønike skrevet med bagklogskabens overblik

Af Ole Harbo



Krigens gang
At krigens vendepunkt var nået, blev hurtigt inde i det nye år meget klart. Den 31. januar kapitulerede de tyske styrker ved Stalingrad, hvilket tyskerne dog først selv meddelte den 3. februar, samtidig med at der blev påbudt 3 mindedage. Fra nu af forekommer der regelmæssigt tyske "planmæssige frontafkortninger" i Rusland.

Fra den 14. januar afholdtes Casablanca-konferencen mellem Roosevelt og Churchill, stabscheferne fra USA og England samt de franske generaler Giraud og de Gaulle. Stalin var også indbudt, men deltog ikke af hensyn til offensiven mod tyskerne; men i november-december mødtes de tre allierede ledere i Teheran, efter at der havde været udenrigsministermøde i Moskva, hvor aksemagternes betingelsesløse kapitulation formuleredes som krigens mål.

I januar bombarderer amerikanske fly for første gang i selve Tyskland, og det første engelske luftangreb mod København rettes mod B&W skibsværft.

I maj er kampene i Nordafrika forbi, og de vestallierede går i land på Sicilien den 10. juli. 14 dage efter træder Mussolini tilbage som regeringschef, og i september kapitulerer Italien. Tyskerne fortsætter kampene i Italien, og tyske kommandosoldater befrier Mussolini fra fangenskab. I Rom beslaglægger tyskerne alle cykler, begrundet med at der var foretaget attentater af cyklister.

Fra oktober gennemfører amerikanske fly dagangreb mod mål i Tyskland, og general Eisenhower, der i februar blev chef for de allierede styrker i Nordafrika og Middelhavsområdet, får som julegave udnævnelsen til chef for den forestående invasion i Frankrig.

Den nye krigsudvikling får indflydelse på tilpasningen til fremtiden: Komintern opløses formelt i maj, i august opsiger Sverige transitaftalen med Tyskland, og i december anerkendes Tito af de allierede som medkrigsførende. Den 9. august udkommer "Nordschleswigische Zeitung" i et nyt format, hvor hagekorset er fjernet fra bladhovedet, og mottoet "Für Ehre, Freiheit und Brot" er afløst af "Organ der deutschen Volksgruppe in Nordschleswig". Den ledende artikel taler om, at grænsespørgsmå1et er trådt i baggrunden til fordel for vigtigere spørgsmål.


Norske tilstande
"Ministerpræsident" Quisling gik videre end sine læremestre og påbød lukning af alle forlystelseslokaler i 4 dage i anledning af Stalingrads fald og fortsatte udstedelsen af forordninger om alle mulige forhold. Det blev så1edes strafbart at undlade at fjerne opslag, rettet mod stat, parti eller ledende personer eller som propaganderede for forbudte politiske bevægelser eller "det tidligere kongehus". Norske og statsløse jøders formuer blev inddraget, og der indførtes arbejdspligt. Alle demonstrationer den 17. maj forbydes, og det bliver forbudt at eje et radioapparat uden tilladelse fra ministeriet for kultur- og folkeoplysning.

Dødsdomme og henrettelser fortsætter, og i januar er der ca. 12.000 norske flygtninge i Sverige. Norske officerer overføres til fangenskab i Tyskland, og lovgivningen strammes, så tjenestemænd, der nægter at adlyde ordrer, kan idømmes dødsstraf.


- og danske
Luftalarmer og mørkelægning prægede året 1943, og hertil kom så efterhånden også sabotage i større omgang. Der blev indført jernbanepoliti og vagtværn. I marts blev der øvet et attentat mod en tysk militærbarak i Århus, hvilket medførte undtagelsestilstand, men også flere sabotagehandlinger. Pådømmelser af sabotagesager sker ved tyske krigsretter, der i maj idømmer kommunisten Hans Petersen den første dødsstraf for sabotage. Straffen ændres dog til livsvarigt tugthus, der skal afsones i Tyskland; men sabotagen fortsætter og vokser i omfang.

Den 8. marts blev der udskrevet rigsdagsvalg til afholdelse tirsdag den 23. marts. Dansk Samling afleverede underskrifter og stillede op, ligeledes et nyt parti, Nationalt Folkeparti. Partierne udsendte valgopråb via pressen og gjorde valget til et nationalt anliggende; men samtidig er der forbud mod opslag af plakater med partipolitisk agitation, ombæring af plakater o.l., møder under åben himmel, demonstrationer m.v., ligesom der ikke må agiteres ved hjælp af højttalere eller biler. En afdæmpet valgkamp.

Valgresultatet gav kun små ændringer; men valgdeltagelsen var høj! Ikke så sært at politikerne blev overraskede, da det blev august.

1943 blev også et gennembrudsår for den illegale presse. Mens der i 1942 anslås at have været et totaloplag på illegale publikationer på godt 300.000, var oplagstallet i 1943 over 2½ million. Adskillige biblioteksfolk deltog i det illegale arbejde, ikke mindst med de illegale blade. Th. Døssing var med i Frit Danmarks første redaktionskomité, mens Erik Allerslev Jensen var aktiv i Ringen. Frit Danmark var organiseret i faggrupper, hvor der var en særlig biblioteksgruppe med bibliotekarer fra folkebibliotekerne med Aase og Viggo Bredsdorff, Bente og Ole Hovman, Karen Høyer Nielsen, Niels Kunov, Carl Thomsen og Erik Allerslev Jensen. I Frit Danmarks landbrugsgruppe var bl.a. forskningsbibliotekarerne Vibeke Ammundsen og Leo Burchardt, bogbinder Svend Aage Nordstrand og docent Aksel Milthers, alle fra Landbohøjskolen, aktive.

Bogens Verdens første numre i 1943 indeholdt følgende lille notits:
"Biblioteksdirektør Th. Døssing har bedt Bogens Verden om at bringe hans hjerteligste Tak for al Venlighed, som han i denne Tid har været Genstand for fra Biblioteker og Enkeltpersoner".

Bag dette lå hans arrestation i december 1942 foretaget af det danske politi og hans aflevering til det tyske politi, med hans eget udtryk "uden Kvittering for Modtagelsen". Tyskerne anklagede ham for kommunistisk virksomhed, antitysk propaganda og opfordring til sabotage mod den tyske værnemagt. Den 9. april idømtes han 4 måneders hæfte, der ansås for udstået med varetægtstiden; men fra tysk side forlangte man ham interneret, så han fik permanent orlov som biblioteksdirektør og blev tvunget til at tage ophold i sit hjem i Humlebæk.

I april blev udgivere af "Land og Folk" idømt fængselsstraffe, og i juni var det udgivere af "De frie Danske" og Frit Danmarks redaktion, der blev dømt.

I juli var Frikorps Danmark på orlov, og der var uroligheder flere steder i landet.

Der blev udstedt forbud mod huer i Royal Air Force-farver.

Den 6. august blev nogle fiskepakhuse i Esbjerg saboteret, og derefter blev der indført undtagelsestilstand. Den 9. strejkede smedene i Esbjerg, og dagen efter blev strejken udvidet til at være den første folkestrejke i landet. Den 15. startede urolighederne i Odense, der medførte folkestrejke her, og alle de sædvanlige samfundsstøtter: regering, samvirkende fagforbund, borgmester, byråd og fællesorganisation maner til urolighedernes ophør, til ro og besindighed; men strejkerne fortsatte i Fåborg, Svendborg, Aalborg, Frederikshavn, Fredericia, Århus og København og mange andre steder.

Efter at have afvist vidtgående tyske krav gik regeringen af, og den 29. august kl. 4.10 indførte tyskerne militær undtagelsestilstand. Størstedelen af den danske flåde blev sænket af mandskabet, og i alt 23 personer inden for hær og flåde faldt i kampe mod tyskerne. Tyskerne arresterer ca. 500 gisler over hele landet, herunder de internerede kommunister i Horserød, hvoraf knap 100 undslipper under medvirken af bl.a. Chr. Hermann Jensen, dengang stud.mag. og kurer for DKP, senere forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek og undervisningsleder på Danmarks Biblioteksskole.

Tyskerne havde nu åbenlyst overtaget magten, og forsøg på nye regeringsdannelser blev afvist af de politiske partier, så resultatet blev sidst på året den mærkværdige konstruktion med departementchefsstyret. Den 16. september mødtes en række mænd fra de forskellige illegale kredse og stiftede "Danmarks Frihedsraad", som i sin første proklamation bl.a. udtalte: "Raadets Opgave er at organisere Modstanden mod Tyskerne paa alle Omraader og med alle Midler, der staar til Folkets Raadighed". Hermed var et nyt magtcenter etableret.

Ikke alle var glade for udviklingen omkring den 29. august, således udsendte den socialdemokratiske leder Alsing Andersen den 2. september sit berygtede cirkulære til partiorganisationer m.m., hvori der rettes bebrejdelser mod Christmas Møller og "en koalition af chauvinister og kommunister" for at have mistænkeliggjort samarbejdspolitikken og tilsigtet fremkaldelse af sabotage; også folketingsmedlem, professor Hartvig Frisch kom med udtalelser i sin festtale i Studenterforeningen den 13. november, som var til stor overraskelse i samtid og eftertid. "Anderledes med den skjulte, anarkistiske Terrorisme der nu drives herhjemme under Navn af Sabotage. De Herrer fra det selvbestaltede "Frihedsraad" burde læse "Gøngehøvdingen", der er en første Klasses dansk Sabotage-Roman. Deraf kunne de læse, at der ogsaa i det Fag er Gentlemen. Jeg bekender aabent, at Attentatet paa den danske Færge, som kostede helt uskyldige Menneskers Liv og Førlighed, og som udsatte 600 danske Medborgere for Druknedøden, fylder mig med Væmmelse".

Tyskerne strammede grebet med standretter, krigsret og dødsstraf. Byer blev pålagt millionbeløb i bøde for drab på tyskere. Efter den 29. august blev Statsradiofonien tysk ledet og ændrede karakter med mere tysk propaganda; blandt de nye radiomedarbejdere var bibliotekar Arne Hansen.

Den 2. oktober iværksattes aktioner mod de danske jøder, hvor det lykkedes de fleste at undslippe; men adskillige jøder og andre internerede blev i løbet af efteråret overført til KZ-lejre i Tyskland eller besatte områder. Den 6. oktober ophævede tyskerne undtagelsestilstanden, og standretterne ophørte.

Hjemmetyskerne blev i februar opfordret til at melde sig til tysk krigstjeneste, og nogle fulgte opfordringen og var ved fronten snart efter. Også lederen at Frikorps Danmark, Martinsen, var i landet for at hverve flere frivillige. Der blev afholdt en stor "Heltemindefest" for de faldne krigere, hvor dr. Best og den tyske øverstbefalende i Danmark, von Hanneken, talte til tyske soldater og de faldne danskeres efterladte. Man mindedes i alt 378 danske frivillige faldet i kampen mod Sovjet.

Obertsløjtnant P. Kryssing blev i juni forfremmet til generalmajor i Waffen-SS, og i september dannedes en ny organisation inden for Schalburg-korpset: Sommer-korpset, opkaldt efter lederen, Poul Sommer, til bekæmpelse af sabotage. Den danske nazifører Frits Clausen meldte sig til aktiv krigstjeneste i Waffen-SS, og opfordrede de partimedlemmer, der ikke kunne gøre aktiv tjeneste uden for landets grænse, til at melde sig til Sommer-korpset.

I december var generalfeltmarskal Rommel på besøg i Danmark for at inspicere de tyske forsvarsværker i Jylland, og ved årets slutning nærmede "Clearing-kontoen" sig 2 milliarder kroner, et udtryk for en del af den tyske gæld for varer erhvervet i Danmark.


Fup og svindel
Houlberg-brødrene blev i februar ved Højesteret dømt for overtrædelse af prisbestemmelserne og for vareforfalskning, og i oktober stadfæstedes en dom over den ene af dem for fremstilling af spegepølser af fordærvet kød.

I Aalborg blev der i 1942 anmeldt 11.000 kriminelle forseelser mod 4600 i 1939. Og det på trods af - eller måske på grund af - en forøgelse af politistyrker. I hele landet var der 8000 politibetjente mod 3200 i 1939. Der var også problemer med at prioritere indsatsen: En betjent anholdt 20 studiner på Rådhuspladsen i København, fordi de råbte Hurra! Politiledelsen beklagede. Det hjalp heller ikke på statistikken at afholdsforeningernes medlemstal faldt.

I Bogens Verden skrev Svend Dahl en artikel i anledning af den norske overbibliotekar Wilh. Munthes bog: Literære falsknerier, hvori bl.a. omtaltes et værk om Formosa, skrevet af en person, der aldrig havde været der, om nyopdagelse af gamle skrifter, som aldrig har eksisteret, om slægtssagaer uden hold i virkeligheden o.s.v. Vilhelm Mobergs "A.P. Rosset, Bankdirektør" blev udgivet som oversat af professor Hakon Stangerup. I Bogens Verden skrev Jørgen Claudi bl.a. om den: "Det er hans første og dårligste bog. Men den er velkomponeret og fængslende. Oversættelsen er virkelig meget dårlig". Oversætteren måtte i anledning af den generelle dårlige kritik meddele, at han i nogle tilfælde ved sit oversætterarbejde havde benyttet hjælpere, der havde medvirket under hans tilsyn og på hans ansvar. En direktør bedrog en fabrik i Nørre Sundby. Han havde fået stillingen ved at udgive sig for ingeniør, og det viste sig nu, at han i 1939 var blevet straffet for at have udgivet sig som læge og fået ansættelse som sådan i Ivigtut.

En besynderlig konsekvens af besættelsen var sagen om det såkaldte Kongelundsmord fra 1936. De tiltalte idømtes fængselsstraffe fra livstid til 3 år i en mordsag uden lig. Der var klare politiske motiver i sagen.


Biblioteksforhold
Det kongelige Bibliotek skiftede chef den 1. april. Carl S. Petersen fratrådte og blev efterfulgt af Svend Dahl med titel af Rigsbibliotekar og dermed både chef for Det kongelige Bibliotek og de to universitetsbiblioteksafdelinger. Der havde været rygter om, at også Statsbiblioteket skulle lægges ind under Rigsbibliotekarembedet; men det viste sig ikke at have noget på sig. Robert L. Hansen skrev om det nye embede: "Hvad angaar Oprettelsen af Stillingen som Rigsbibliotekar, hvorved foreløbig altsaa kun skal forstaas en fælles Leder af Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket - synes den helt naturlig i den givne Situation, hvor store opgaver skal løses, og hvor man disponerer over en Mand med saa stor Erfaring og Administrationstalent. Men der ligger fra Undervisningsministeriets Side sikkert heri den Tanke, at denne Stilling med Tiden skal vokse til en central Institution for hele det videnskabelige Biblioteksvæsen .... Hermed vilde [dette] opnaa en Fasthed i Styrelsen, som det hidtil har kunnet misunde det folkelige Biblioteksvæsen, hvor det som bekendt ikke har behøvet at medføre en Stivhed eller Ensretning; men har levnet de enkelte led i Systemet fyldestgørende Bevægelsesfrihed".

Til ledere af Universitetsbibliotekets to afdelinger udpegedes dr.phil. Lauritz Nielsen (Afd. I) og Jean Anker (Afd. II), som også blev dr.phil. i dette år på en afhandling om biologen Otto Friedrich Müller. Svend Dahl talte på biblioteksforeningens årsmøde om planerne for en udvidelse af Det kongelige Biblioteks bygninger, så der kunne skaffes mere magasinplads, bedre kontorareal og bedre publikumsforhold med bl.a. speciallæsesal og studieværelser; men også sikre opbevaringsrum inden for bygningen, idet kostbare bøger på Det kongelige Bibliotek blev evakueret til andre lokaliteter.

Den 15. november fejrede Det Kongelige Bibliotek sit 15–års jubilæum som offentligt bibliotek; men uden egentlige festligheder. Biblioteket udsendte en publikation ved Albert Fabritius indeholdende en fortegnelse over alle dets embedsmænd og funktionærer siden stiftelsen i 1653. Et emne som Fabritius også talte om på den 3. Suhm-forelæsning. Der blev dog flaget på dagen, og gratulanter blev modtaget i biblioteket.

Den 15. januar døde pioneren H.O. Lange, der fra 1901 til 1924 havde været chef for Det kongelige Bibliotek. Robert L. Hansen skrev i nekrologen over Lange både om hans store betydning for Det kongelige Bibliotek, idet nybyggeriet i 1906 og ændringerne som følge heraf skete i hans ledertid, og også om hans banebrydende foredrag fra 19O9 om bibliotekssagen uden for København, hvori han fremsatte planerne for nettet af centralbiblioteker samt om hans indsats i forbindelse med den første folkebibliotekslov i 1920. En stor dobbeltartikel i Bogens Verden af bibliotekar, cand.mag. Gustav Hansen, (senere Auring), Silkeborg, drøftede emnet: Centralbibliotekernes Finansieringsproblem. Han foreslår oprettelse af 7 nye centralbiblioteker ud over de eksisterende 30 og skriver bl.a. om finansieringen: "En tilfredsstillende 1øsning af centralbiblioteksarbejdets finansieringsproblem opnås kun ved at spørgsmålet løses under ét for hele landet" og "Det særlige centraltilskud skulde fikseres til en lige stor sum for alle centralbiblioteker .."

Centralbiblioteket i Haderslev reklamerede for sin virksomhed med et 4-siders indlæg i avisen Dannevirke, og i Køge begyndte man på fabriksudlån efter mønstret fra Holbæk. Lederen af Gentofte Centralbibliotek, H. Landt havde 25 års jubilæum som kommunebibliotekar, og overbibliotekaren i Roskilde, frk. Haralda Poulsen, fyldte 60 år og var ved at drukne i blomster og telegrammer. Lederen af centralbiblioteket i Tønder siden 1937, Einar Sylvester Petersen døde den 8. marts i en alder af kun 38 år som følge af en ondartet lungesygdom.

Studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole lavede realistiske eksamensopgaver ved at udarbejde forslag til nye folkebiblioteksbygninger i Ringe og Hillerød; det realistiske bestod i, at manglerne var store disse steder. Derimod færdiggjordes et nyt bibliotek i Rudkøbing. I folkebibliotekernes virke indgik et svensk læseår, der var de sædvanlige debatter om Morten Korch, udgivelsen af "Læs med plan"-pjecen, og de præcise anmeldelser og anbefalinger af skøn- og faglitteratur og litteratur på svensk og finlandssvensk; men ikke norsk.

Bibliotekar Jørgen Helger, Gentofte, udarbejdede et udvalg af fransk skønlitteratur fra årene 1940-42. Dr.phil. Jens Kruuse holdt på biblioteksforeningens årsmøde i Randers et foredrag om "ægte og uægte læsning" og citerede Carl Jacobi: "Spørgsmålet er om en Bog vækker, kalder eller sløver". Udenrigsministeriet fortsatte begrænsninger (læs censur) på import og oversættelsen af engelske, amerikanske og russiske bøger.

Forfatterafgift drøftedes til stadighed; men der kom endnu ingen 1øsning. Derimod blev der truffet aftaler mellem boghandlerne og forfatterne om en afgift på l kr. af hver læsekredsmediem hos boghandlerne. Afgiften beløb sig til ca. 70.000 kr. på årsbasis. Det blev endvidere fastslået, at det var ulovligt at udleje ugeblade i læsemapper.

I Svendborg søgte man en bibliotekarelev, og kravene var studenter eller lærereksamen og hertil helst en vinters ophold på Askov Højskole. I de videnskabelige biblioteker nedsattes et udvalg til at etablere en teoretisk uddannelse inden for dette område.

Biblioteksskolen fejrede 25 års jubilæum, og man gennemførte det første efteruddannelseskursus for børne- og skolebibliotekarer. De studerende på skolen måtte nøjes med en indenlandsk studierejse. Tredjehøjest eksamenskarakter fik Erik Schøtler Nielsen, Randers, der fik ansættelse i Århus den 1. september.


Bogens Verden
Dette hæderkronede tidsskrift kunne også fejre sit 25 års jubilæum, idet det begyndte at udkomme i maj 1918 som organ for den nydannede Dansk Biblioteksforening, der i 1919 blev slået sammen med Danmarks Folkebogsamlinger til Danmarks Biblioteksforening. I en stor artikel gennemgår bibliotekar Sigfred Hjort Eriksen, Gentofte, de sagsområder, som tidsskriftet har dækket de første 25 år:
De forskellige bibliotekstyper, biblioteksteknikkens udvikling, bibliotekshistorie, udenlandske biblioteksforhold, meninger om litteratur o.s.v. Mange er de biblioteksfolk og andre, som har bidraget til tidsskriftets placering i dansk biblioteksvæsens udvikling. I artiklen citeres Ærbødigst' vers i anledning af indsættelse af en "Udlaansbii" i Holbæk i 1929:

At leve paa Landet er ingen Sag,
man hører ej heller de klager.
Der kommer Slagter hver tredje Dag,
hver anden kommer der Bager.
Hver Onsdag kører fra Sogn til Sogn
Folkebibliotekets Vogn,
tænk, baade Vinter og Sommer
den lige til Døren kommer.

Den kører til baade Hytte og Gaard,
endog til de fjerneste gerne,
og Ekspedienten beleven staar:
"To halve Gravlund, saa gerne!
Sku' det ikke være lidt Skjoldborg i Da',
ham har jeg et passende Kvantum a'
Noveller vi har, der er kvikke.
Næ, Freuchen fører vi ikke."

"Lidt Morten Korch? Han er sund og sprød,
han vil Dem sikkert fornøje.
Og Ingeborg Voliquartz, meget sød
og yderst let at fordøje.
Og Fruen ved jo nok: bare ring,
saafremt De staar og mangler en Ting
lidt længere hen på U'en,
saa bringer vi det til Fruen."

Ja, alting blir dog til Rette lagt,
nu faar man ikke blot Fløde
og Kød og Kager til Døren bragt,
men ogsaa aandelig Føde.
Man ligge kan i sin Gyngestol
og blive beskinnet af Kundskabens Sol
og ugentlig faa en Stabel
fra Holbæks "Kultur transportable".


Kultur, undervisning og videnskab
Ved torsdagskoncerten den 14. januar opførtes Beethovens 9. symfoni med Egisto Tango, der senere på året fyldte 70, som dirigent, og den 4. februar var det Martellius Lundquist, der dirigerede Brahms' Ein Deutsches Requiem.

Den 27. marts havde Det kongelige Teater premiere på Gershwins opera, Porgy og Bess, med sangere, der var sværtet sorte og til gene for tyskerne, mens tenoren Otte Svendsen i april debuterede under stort bifald.

I maj gav Wienerphilharmonikerne koncert i Odd-Fellowpalæet under ledelse af Wilhelm Furtwängler, ligesom Kronprins Frederik dirigerede Tivolis Symfoniorkester ved en Schubertkoncert.

I oktober havde Det kongelige Teater premiere på Fini Henriques' opera, Vølund Smed, efter Holger Drachmanns tekst. Johs. V. Jensen fyldte 70 og blev hyldet i Studenterforeningen. Søster Thit blev formand for Danske Dramatikeres Forbund. Lystspillet, Grevinden af Nørrekro, med Liva Weel i hovedrollen havde premiere i februar; i marts havde Det Kongelige Teater premiere på Abells: Dronning går igen, mens Folketeatret havde premiere på "Præsten i Vejlby" i Hans Brix' og Kaj Munks dramatisering. Poul Reumert fyldte 60 og spillede i "Den politiske kandestøber" på Det kongelige Teater. Der var premiere på syngespillet "Blindebuk" og på skuespil af Svend Borberg og Soya. Den mest særprægede opførelse var af Leck Fischers "Moderhjertet", der havde urpremiere på et frontteater i Finland.

Carl Th. Dreyers film "Vredens Dag" havde premiere i november og Bodil Ipsens iscenesættelse af "Drama på Slottet" i december. I det hele taget spillede teatre og biografer ved årets slutning for fulde huse.

Svømmepigerne kunne endnu. I Frederiksberg Svømmehal satte de ny verdensrekord i 4 x 100 m crawl med tiden 4 min.5,7 sek. Aage Poulsen fra Helsingør satte dansk rekord i 1500 m. løb, og i en atletiklandskamp mod Sverige satte både Dorph-Jensen og Holst-Sørensen nye danske 1øberekorder.

Der blev også holdt dansk mesterskab i maskinskrivning, mester blev for 4. gang Ellen M. Flindt, med 94,74 ord i minuttet. Jens Enevoldsen blev dansk mester i skak, og det lykkedes at slå svenskerne i fodbold med 3-2.

På en udstilling i København i februar viste det tyske firma Agfa fotografier, der var fremstillet ved kopiering i farver af farvefotografier, og i juni omtales et nyt bakteriedræbende stof, udviklet af skimmelsvamp, men med større virkning end sulfonamiderne, og i december nævnes denne amerikanske opfindelse under sit navn, Pennicilin, og at Seruminstituttet eksperimenterer med det.

Den danske produktion af gulvtæpper lavet af pilebark var et mere beskedent udviklingsarbejde. Den 9. maj fejrede de to store ingeniørfirmaer Wright Thomsen og Kier samt Højgaard og Schultz 25 års jubilæum.

Ved immatrikulationen på Københavns Universitet var der 1200 nye studerende og i Århus 250. Blandt de færdige juridiske kandidater fik 2 udmærkelse til enhedseksamen, Bent Nebelong, senere konservativ biblioteksborgmester i København, og Jens Søndergaard, senere forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek og skaberen af Dansk Juridisk Bibliografi.

På et møde i Nationaløkonomisk Forening i februar talte den svenske statssekretær, Dag Hammarskjöld om inflationsfaren i Sverige, og i juli fik Radikal Ungdom ny formand, K. Helveg Pedersen.


Vejr og vind med mere
De usædvanlige vejrforhold fortsatte i 1943. Januar gav mængder af sne og vanskeligheder for togtrafikken; men samtidig var der muligheder for vintersport, så der blev etableret en skihopbakke i Geels Skov. Temperaturerne svingede meget, så1edes var der den 5. januar 5º varme, og vejrforholdene her i landet og andre steder betød, at der i januar kunne observeres konge- og havørne et sted og få dage senere stære og storke et andet. I februar medførte stormvejr, at miner drev ind på strandene.

I maj var der 25° den 14. og nattefrost den 20. flere steder. I begyndelsen af august var der stærke tordenvejr og lynnedslag med både dødsfald og brande som resultat, og den 15. august faldt der en snebyge i Rønne. Til gengæld var vejret usædvanlig mildt i slutningen af december, hvilket bl.a. medførte en stor museplage.

Det var måske ikke så underligt, at man behandlede dansk tobaksavl seriøst, 1,2 millioner kg i 1943!

Der var den 1. juli 3.949.000 danskere, hvoraf 569 var millionærer, en tilvækst på 20 i forhold til året før; men selv om prisen på juletræer lå 20-30% højere end året før, og selv om der var mangel på nytårstorsk, var der ingen grund til at slutte sig til den 21-årige kommis fra Aalborg, der havde tilhørt Jehovas Vidner, men som nu erklærede sig som selvstændig profet og spåede verdens undergang, for den 28. december blomstrerede både roser og violer.



Kilder

  1. Avisårbogen, 1943.
  2. Frit Danmarks Hvidbog, 1945.
  3. Bogens Verden, 1943.
  4. Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945, En bibliografi udarbejdet af Leo Burchardt - Albert Fabritius - Helge Tønnesen, Det Kongelige Bibliotek, 1954.
  5. Vibeke Ammundsen: Frit Danmarks Landbrugsgruppe, i Ugeskrift for jordbrug,1983, nr.41, s.841 -45.
  6. Bibliotek 70. Sommerextra 1981, Interview med Aase Bredsdorff, s.8-9.
  7. Erik Allerslev Jensen: Til Bibliotekssagens fremme,1985.



Tilbage til toppen