Georg Brandes' dagbøger udgør
en lille, men værdifuld del af Det Kongelige Biblioteks meget omfattende
Georg Brandes-arkiv. Udover de 7 første bind, der hermed publiceres
som elektronisk facsimile, findes der i arkivet yderligere 6 bind, der
dækker årene 1879-82, 1882-84, 1892-1913, 1913-15,
1915-23 og 1923-27. Herudover findes der en lang række dagbogsoptegnelser på løse blade, der senere er indklæbet i fascikler.
Af de 13 bind er det ungdomsdagbøgerne, der tættest
og mest udførligt - og utilsløret - giver et indblik i Georg
Brandes' udvikling: hans venskaber, forelskelser, filosofiske og religiøse
anfægtelser, rejser og studier.
Den første, der benyttede dagbøgerne, var Brandes selv i forbindelse med udarbejdelsen af Levned, hvor hans anvendelse af direkte citater dog ikke altid sker i fuld overensstemmelse med den oprindelige ordlyd.
Den første, der i Brandes-forskningen benyttede dagbøgerne, var Paul V. Rubow i Georg Brandes' Briller. Senere er dagbøgernes kildeværdi blevet fremhævet fra flere sider, senest af Jørgen Knudsen, der i første bind af hans stort anlagte Georg Brandes-monografi karakteriserer dagbøgerne som "et uvurderligt kildeskrift" og mener, at "dagbøgerne, der hidtil kun har været offentliggjort i uddrag, fortjener en videnskabelig udgivelse". (s. 55)
Og
i 1957 fremhævede Henning Fenger i Den unge Brandes, at dagbogsoptegnelserne
sammen med brevene "hører til de fineste og ærligste i Brandes'
liv. Det er en anden Brandes, end den offentligheden kender, en svagere
og usikrere, men en mere menneskelig og mindre poserende." (s. 14) Og i
forordet til den lille del af den første dagbog, som han udgav under
titlen Dagbogsblade fra en rejse i Slesvig, ligeledes fra 1957,
forudser han den situation, hvor "Brandes' dagbøger udgives i den
videnskabelige udgave, som de fortjener. De er alt for værdifulde
kildeskrifter til belysning af en central periode i dansk åndsliv
til for evigt at forblive gemt i Brandesarkivet."
Ikke desto mindre er denne lille bog den eneste selvstændige
udgivelse af Brandes' dagbøger. Ganske vist findes der længere
tekstuddrag i Den unge Brandes og i Bertel Nolins artikel om de
sene bind vedr. 1913-27, men i modsætning til brevene lader en videnskabelig,
kommenteret udgave af dagbøgerne fortsat vente på sig. I Det
Danske Sprog- og Litteraturselskabs redegørelse fra 1996 for
"behov, problemer og perspektiver" i forbindelse med kommende udgivelser
noteres det, at "Georg Brandes' dagbøger [er] en fin kilde til forståelse
af miljøet omkring fx det moderne gennembrud og af GB's egen, komplicerede
historie og stilling", og at "en udgivelse af dagbøgerne kunne være
en overvejelse værd." Men samtidig konkluderes det, at "opgaven
er både meget omfattende og krævende, både mht. læsning
af teksten og udarbejdelse af kommentaren. En brudstykkevis udgivelse vil
dog næppe være en sag for DSL." (s. 67)
De foreløbig 7 bind samt optegnelserne til og med 1874, der hermed offentliggøres, kan naturligvis
ikke erstatte en kritisk-videnskabelig udgivelse. Hensigten har været
at gøre dem lettere tilgængelige for alle med interesse for
Georg Brandes' liv og virke. De fleste af dagbøgerne er meget skrøbelige
og skrevet med en diminuativ, til tider næsten ulæselig skrift.
Den betydelige forstørrelse, som udgivelsen på Internettet
har muliggjort, kan lette tilegnelsen og således forene bevaring
og tilgængeliggørelse af dagbøgerne.
Den første dagbog blev givet Det Kongelige Bibliotek
som gave i 1956, de øvrige 6 købte biblioteket i 1935 af
Georg Brandes' datter Edith Philipp.
Litt.:
Georg Brandes: Levned, Kbh. 1905-08
Henning Fenger: Georg Brandes' læreår,
Kbh. 1955
Henning Fenger: Den unge Brandes, Kbh. 1957
Henning Fenger: Georg Brandes. Dagbogsblade fra en
rejse i Slesvig, Kbh. 1957
Jørgen Knudsen: Georg Brandes. Frigørelsens
vej, 1842-77, Kbh. 1985
Bertil Nolin: "Kritikeren bag masken. Georg Brandes som
dagbogsforfatter", i: Fund og Forskning XXVIII, Kbh. 1988
Paul V. Rubow: Georg Brandes' Briller, Kbh. 1932
