| Index | -1 | +1 | Førstelinieregister |
H. A. Brorson: [Udvalgte salmer og digte 1721-65], 1732
Indhold | Næste
Col. III. v. 16. 17.
CHristi Oord boe rigeligen iblant eder i al Viisdom / lærer og paaminder eder selv med Psalmer og Sange / og Aandelige Viser / i det I synge yndeligen udi eders Hierter for HErren / og alt dette / som I giøre i Oord eller Gierning / ja alle Ting / skal I giøre i den HErres JEsu Navn / tackendes GUD og Faderen formedelst Ham.
I.
Saa lader os dog gaa over til Bethlehem, Luc. 2. v. 15.
Melodie: Hiertelig mig nu længes / &c.
1.
BOrt, Verdens Jule-Glæde,
Af hvert et Huus og Sind,
Hver følge nu med Glæde
Til Barnet JEsum ind,
Bort syndig Lege-Stue!
Vi vil i Stalden gaa,
I Bethlehem at skue
Vor JEsu Hvile-Vraa.
2.
Bort Syndsens Natte-Veye,
Som mand tilforne gick!
Hver hielpe at udfeye
Den gamle Jule-Skick,
At dantze og at stime
I Verdens syndig Iid,
Hvor kunde det sig rime
Med JEsu Fødsels-Tiid.
3.
Hvor kunde nogen mene,
Som har naturlig Sands,
At vi vor GUD kand tiene
Med syndig Drick og Dantz;
Skal Jule-Festen være
Til JEsu Lov og Priiß,
Saa lad Ham faa sin Ære,
Paa lovlig Christen-Viiß.
4.
Det er: Andægtig være
I daglig Bøn og Bood,
Ham frydelig at ære
Af gandske Hierte-Rood,
Hans Ord at overveye,
At spæge Kiødsens Lyst,
Hans svage Lemmer pleye
Med villig Hielp og Trøst.
5.
Hver andre at formane
Til Fyrighed og Fliid
Paa Livsens trange Banne
I Naadens korte Tiid,
For alting vel betæncke,
At GUD i Evighed
Sin Søn har vildet skiæncke
Til os paa Jorden need.
6.
Hvo det vil trolig giøre,
Faar neppe Tiid engang
Om Jule Leeg at høre
For idel Bøn og Sang,
Hand sætter plat til Side
Ald Verdens Lyst og Pragt,
Og kun af Ham vil vide,
Som blev i Stalen lagt.
7.
Saa lad dig derfor raade,
Min' elskte Menighed!
At skiønne paa dend Naade,
Som GUD os har beteed,
Hverandre at formane
Til Hiertens Bøn og Bood,
At denne slemme Vane
Kand rykkes op med Rood.
8.
Velan, vi os vil samle
I JESU Christi Navn,
De Unge med de Gamle
Skal løbe Ham i Favn;
Hand er vor Jule-Gave,
Vor Glæde, Lyst og Liv,
I Ham vi og vil have
Vor Jule-Tiidsfordriv.
9.
O JESU dig at finde
Er vores fulde Agt,
Ach! giv os ræt i Sinde,
At gaa med samled Magt
Din Krybbe at beringe
Med Hiertens Tack og Troe,
At Psalmerne kand klinge
I hvermands Huuß og Boe!
[Nogle Jule-Psalmer]
II.
Ære være GUD i det Højeste, og
Fred paa Jorden, i Menniskene en Velbehagelighed.
Luc. 2. v. 14.
Mel. Et lidet Barn saa &c.
1.
I denne søde Jule-Tiid
Tør mand sig ræt fornøye,
Og bruge ald sin Konst og Fliid,
GUds Naade at ophøje,
Ved dend, som er i Krybben lagt,
Vi vil af gandske Siæle Magt
I Aanden os forlyste
Din Lov skal høres Frelsermand,
Saa vidt og bredt i Verdens Land,
At Jorden dend skal ryste.
2.
En liden Søn af Davids Rood,
Som er og GUD tillige,
For Verdens Synders skyld forlood
Sit søde Himmerige,
Det var Ham svart at tæncke paa,
At Verden skulde undergaae
Det skar ham i hans Hierte,
I saadan Hiertens Kierlighed
Hand kom til os paa Jorden ned,
At lindre vores Smærte.
3.
Vor Tack vi vil frembære da,
Endskiønt den er kun ringe,
Hosanna og Halleluja
Skal allevegne klinge;
GUds Arck er kommen i vor Leyr!
Thi siunge vi om Fryd og Seyr,
Mens Hiertet sig kand røre,
Vi siunge om dend søde Fred,
At Helvede skal skiælve ved,
Vor Jule-Sang at høre.
4.
GUD er nu ikke længer vred,
Det kand vi deraf vide,
At Hand har sendt sin Søn her ned,
For Verdens Synd at lide,
Det vorde vidt og bredt bekiendt!
At GUD sin Søn for os har sendt
Til Jammer, Væ og Vaade,
Hvo vilde da ey være fro,
Og lade ald sin Sorg beroe
Paa JEsu søde Naade?
5.
Som Natten aldrig er saa sort,
Den jo for Solen svinder,
Saa farer ald min Kummer bort,
Naar jeg mig ræt besinder:
At GUD saa Hiertens-inderlig
Af Evighed har elsket mig,
Og er min Broder vorden,
Jeg aldrig glemmer disse Ord,
Som klingede i Engle Choor:
Nu er der Fred paa Jorden!
6.
Og blandes end min Fryde-Sang
Med Graad og dybe Sukke,
Saa skal dog Kaarsets haarde Tvang
Mig aldrig Munden lukke;
Naar Hiertet sidder meest beklemt,
Da bliver Frydens Harpe stæmt,
At dend kand bedre lyde
Saa Kaarset selv, naar JEsus vil,
Maa ogsaa hielpe Siælen til
Med Psalmer at udbryde.
[Nogle Jule-Psalmer]
III.
I skal finde et spædt Barn svøbt, liggendes i Krybben.
Luc. 2. v. 12.
Mel. Jeg raaber fast O HErre.
1.
MIt Hierte altid vancker
I JESU Føde-Ruhm,
Did samles mine Tancker
I deres Hovet-Sum,
Der er min Længsel hiemme,
Der har min Tro sin Skat,
Jeg kand dig aldrig glemme,
Du søde Jule-Nat.
2.
Du mørcke Stald skal være
Mit Hiertes Fryde-Slot,
Der kand jeg daglig lære,
At glemme Verdens Spot,
Der kand jeg best besinde,
Hvori min Roos bestaar,
Naar JESU Krybbes Minde
Mig ræt til Hiertet gaar.
3.
Mens, Ach! Hvad skal jeg sige,
Naar jeg vil tæncke paa,
At GUD af Himmerige
I Stalden ligge maa,
At Himlens Fryd og Ære,
GUds væsentlige Ord,
Skal saa foragted være
Paa denne slemme Jord.
4.
En Pærle, der forgiættes,
Saa nøye ledes op,
Dend blancke Demant sættes
I gylden Krones Top:
Mand kaster ey en Drue
Blant tørre grene need,
Skal jeg min GUd da skue
I saadan Uselhed.
5.
Hvi skulde Herre Sale
Ey for dig pyndtet staa?
(Du hafde at befale
I hvor du pegte paa,)
Hvi lood du dig ey svøbe
I Lyset som et Baand,
Og Jordens Konger løbe,
At kysse paa din Haand?
6.
Hvi lod Du ey udspende
En Himmel til din Telt,
Og Stierne-Fakler brænde?
O store Himmel-Helt!
Hvi lod sig ey til syne
En mægtig Engle-Vagt,
Som dig i Silcke dyne
Saa prægtig burde lagt?
7.
Ney, JEsus faar sit Leye
I denne gode Jul,
Hvor Betlere de pleye
At ligge sig i Skiul,
Det var og ey hans eget,
Det Høe, hvori Hand laa,
Hand hafde ey saa meget
Hand kunde ligge paa.
8.
Den Sag kand ey begribes,
At JEsus, GUD og Mand,
Saa meget hart indknibes
I Verdens Jammer-Stand,
Hand, som med Guddoms Vælde
Ald Verden dømme vil,
Ey har det, Hand kand hælde
Sit arme Hoved til.
9.
En Spurre har sin Rede,
Og sikkre Hvile-Boe,
En Svale ey tør lede
Om Natte Lye og Roe,
En Løve veed sin Hule,
Hvor hand sin Roe kand faa,
Skal da min GUD sig skiule
I andres Stald og Straa?
10.
Ach! kom! jeg vil oplukke
Mit Hierte, Siæl og Sind
Med tusind Længsels-Sukke,
Kom, JEsu, dog derind!
Det er ey fremmed Bolig,
Du har det selv jo kiøbt,
Saa skal du blive trolig
Udi mit Hierte svøbt.
11.
Jeg vil med Palme grene
Dit Hvile-Stæd bestrøe,
Min Brudgom, Dig allene,
Jeg leve vil og døe.
Kom! Lad min Siæl erlange
Sin rætte Qvæge-Stund;
At kysse tusind gange
Din søde Rosen-Mund.
[Nogle Jule-Psalmer]
IV.
Denne er Dommen, at Lyset er kommen i Verden,
og Menniskene elskte mere Mørket end Lyset,
thi deres Gierninger vare onde. Joh. 3. v. 19.
Mel. Nu, vel an, vær fridsk til Mode.
1.
Hvordan takke vi vor HErre,
For Hand gav sin Søn herned,
Mange skiønne Lit diß være!
Paa saa stoor en Kiærlighed,
Deres onde Synde-Lyst
Dekker de med Naadens-Trøst,
Vil af JEsu intet lære,
Og dog sande Christne være.
2.
Vist nock, ingen Siæl fordømmes,
Naar mand paa sin JEsum troor,
Naadens-Kilde aldrig tømmes,
Naaden er og bliver stoor,
Men det er en afsagt Dom:
Siden JEsus til os kom,
Skal mand sig fra Synden vende,
Eller ogsaa evig brænde.
3.
At du vil i dine Lyster
Fare fort, som du er van,
Og dig dog ved JEsum trøster,
Gaar i Evighed ey an;
Kiære Hierte, Et af Toe,
Enten udi Bøn og Troe
Syndsens Vey at fly og hade,
Eller lide Siæle-Skade.
4.
Lyset er i Verden kommen,
Veedstu ogsaa, at du troor?
Har du nogen Tiid fornommen,
At din JEsus i dig boor?
Har Hans Naade-Straalers Krafft
I din Siæl sin Virckning hafft?
Kand du i dit Hierte finde,
At der er et Lyß derinde?
5.
Hvordan gaar mand dog og drømmer
Udi saadan vigtig Sag,
Og i Sikkerhed forsømmer
Naadens dyrebare Dag,
Sagen burde vides vist,
Mens der End er Bedrings Frist,
Evig Evighedsens Tanke
Bør jo vore Sandser sanke.
6.
Bort du Syndsens fæle taage,
Sathans Helved-sorte Magt!
Det er Tiid engang at vaage,
Og at passe paa sin Vagt;
Det er Tiid, at sandse vel,
Og at sørge for sin Siæl,
Det er Tiid, at forekomme
HErrens grumme Vredes-Dom[m]e.
7.
GUD, som Lysedt lod opklare
Udi Naadens-blide Aar
Vil og ingenlunde spare
Dem, som samme Lys forsmaar,
Vil du vende Ryggen til
GUD dig fra sig støde vil;
Vil mand ikke Lyset kiende,
Skal mand sig paa Lyset brænde.
8.
Lad din Naades Glantz oprinde,
Søde JEsu, at jeg maa
Derved altiid Veyen finde,
Som jeg bør at vandre paa,
Vær min Formand, at jeg ej
Kommer paa dend brede Vej,
Eller fra dit Foodspor viger,
For jeg indi Himlen stiger.
[Nogle Jule-Psalmer]
V.
Mel. Fryd dig du Christi Brud.
1.
FRisk op! Endnu engang,
Vi vil med Bøn og Sang
I Aanden os forene,
At siunge, hvad vi mene:
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
2.
Gack, Sorrig-fulde Sind,
Gack med i Stalden ind,
GUD vil sin Søn dig skiencke
Hvor kand du dig at kræncke?
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
3.
Du Stolte bøy dig ned
I Hiertens Ydmighed,
Besee de ringe Sager,
Som GUD til Takke tager,
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
4.
Du Giærige, din Skat
Blev fød paa Jule-Nat,
Lad Rigdom dig ej blinde,
Men see du Ham kand finde.
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
5.
Vellystige! du maa
I Stalden ogsaa gaa,
Bort onde Lysters Brynde,
Besee din JEsu Ynde.
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
6.
Du Arme siung og siig:
O Jeg er meer end riig!
Jeg har i Stalden funden,
Min Skat i Palter bunden.
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
7.
Du Rige tænck dig om
Ved JESU Fattigdom,
See til, du ey forglemmer
Din Frelsers arme Lemmer.
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
8.
I Gamle lister hen
Til Eders Siæle-Ven,
Gaar ogsaa med I Unge,
Af Hiertens Grund at siunge:
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
9.
Hvert Egte-Par i sær
Ved denne Fryde-Færd,
De Unge Vey skal vise,
GUds Kiærlighed at prise:
Vor Rigdom, &c.
10.
Og I velsignet Smaa
Skal ey tilbage staa,
I HErrens Huuß og Hiemme
Opløffter Eders Stæmme:
Vor Rigdom, &c.
11.
Saa skal ey Kaarsets Tvang,
Ey Døden selv engang
Os fra vor JEsum rive,
Men det skal derved blive:
Vor Rigdom, Lyst og Ære
Skal JEsus ene være.
[Nogle Jule-Psalmer]
VI.
Jeg er en Rose i Saron. Cant. 2. v. 1.
Mel. Med Sorgen og Klagen &c.
1.
DEn yndigste Rose er funden
Blant stiveste Torne oprunden,
Vor JEsus den deyligste Pode
Blant syndige Mennisker grode.
2.
Alt siden vi tabte dend Ære,
GUds Billedes Frugter at bære,
Var Verden forvildet og øde,
Vi alle i Synden bortdøde.
3.
Som Tidsler ey mere kand due,
End kastes i brændende Lue,
Saa tiente ey Verden til andet,
End vorde ved Ilden forbandet.
4.
Da lod GUD en Rose opskyde,
Og Sæden omsider frembryde,
At rense og gandske forsøde
Vor Vextes fordervede Grøde.
5.
Saa blomstrer GUds Kircke med Ære,
Og yndige Frugter kand bære,
Thi JEsus dends Grøde opliver,
Og Vædske i Vexterne giver.
6.
Ald Verden nu burde sig fryde,
Med Psalmer mangfoldig udbryde,
Men mange har aldrig fornommen,
At Rosen i Verden er kommen.
7.
Forhærdede Tidsel-Gemøtter,
Saa stive, som Torne og Støtter,
Hvi holde I Eder saa rancke
I Stoltheds fordervede Tancke.
8.
Ach søger de nædrige Stæder,
I Støvet for Frælseren græder,
Saa faar I vor JEsum i Tale,
Thi Roserne voxer i Dale.
9.
Nu, JEsu, Du stetze skal være
Min Smykke, min Rose og Ære,
Du gandske mit Hierte betager,
Din Sødhed jeg finder og smager.
10.
Min Rose mig smykker og pryder,
Min Rose mig glæder og fryder;
De giftige Lyster Hand døder,
Og Kaarset saa liflig forsøder.
11.
Lad Verden mig alting betage,
Lad Tornene rive og nage,
Lad Hiertet kun daane og briste,
Min Rose jeg aldrig vil miste.
[Nogle Jule-Psalmer]
VII.
En liden Psalme for Børnene.
Have I aldrig læst, at af de Umyndiges og
Diendes Mund skal du berede en Lov. Matth. 21. v. 16.
Mel. Kom GUd Skaber O Hellig Aand.
1.
HEr kommer dine Arme Smaa,
O JEsu, i din Stald at gaa,
Oplyß enhver i Siæl og Sind,
At finde Veyen til dig ind.
2.
Vi løbe dig med Sang imod,
Og kysser Støved for din Food,
O salig Stund! O søde Nat!
Da du blevst fød vor Siæle-Skat.
3.
Velkommen fra din Himmel Sal,
Til denne Verdens Græde-Dal,
Hvor mand Dig intet andet bød
End Stald og Krybbe, Kaars og Død.
4.
Ald Verden stod i Sathans Pagt,
Da brød vor JEsus frem med Magt,
Og rev os ud med blodig Haand
Af alle vore Fienders Baand.
5.
Men, JEsu, Ach! hvor gaar det til,
At dog saa faa betæncke vil
Dend synderlige Kiærlighed,
Der drog dig til vor Jammer ned.
6.
Saa drag os gandske til dig hen,
O søde fromme Siæle-Ven,
At hver af os saa inderlig
I Troen maa omfavne dig.
7.
Vi kysser Dig med Suck og Bøn,
Du Himmel-søde Jomfru-Søn;
Din søde Mund og Rosen-Kind
Har taget Siæl og Hierte ind.
8.
Lad Verden ey med ald sin Magt
Os rokke fra vor Daabes-Pagt,
Men giv, at ald vor Længsel maa
Til Dig, til Dig allene staa.
9.
Saa skal det skee, at vi engang
Blant alle Helgens Fryde-Klang
I Himlens søde Paradiis
Skal prise Dig paa Engle Viis.
10.
Her staar vi nu i Flock og Rad
Om Dig, vor skiønne Hierte-Blad,
Ach hielp! at vi og alle maa
I Himlen for din Trone staa.
[Nogle Jule-Psalmer]
VIII.
Nyt-Aars-Sang Om JESU Nafn.
Dine Salver ere gode at lugte,
dit Navn er (som) en udøst Salve.
Mel. Rind nu op i JEsu Navn.
1.
NU vel an! et freydigt Mood!
Op mit Hierte! Op min Tunge!
Op om JEsu Navn at siunge
Om Hans Kiærlighed og Blood,
Alt, hvad i mig er, sig fryde
Til min Frelsers Lov og Priiß,
At min Nyt Aars-Sang kand lyde
Langt hen ind i Paradiiß.
2.
O du blodig JEsu-Navn!
Min Forløsnings Morgen-Røde
Paradises første Grøde
Bange Siæles Hvile-Stavn,
Troens stærcke Seyer-Fane,
Haabets rætte Ancker-Grund,
Lyyß op paa min trange Bane,
Ja udi min sidste Stund.
3.
O det søde JEsu Navn!
O det Navn foruden lige!
O mit søde Himmerige!
O min Siæles Frelse-Havn!
O mit Hiertes Lyst og Længsel!
O min søde Himmel-Skat!
O min Fryd i største Trængsel!
O mit Lyys i Dødsens Nat.
4.
JEsus os til Trøst og Gavn
Dette Navn har vildet bære,
Men Hand maatte tilig lære,
At det var et Smerte-Navn,
Thi da Blodet motte rinde,
Da Hand Frelse-Navnet fick,
Derved troe vor Jammers minde
Hannem ind i Siælen gick.
5.
Derfor findes nu for mig
Dette Navn saa fuld af Naade,
At jeg mig i ald min Vaade
Derved fryder inderlig,
Maa jeg kun min JEsum nyde
I en fast og stadig Troe,
Skulde det mig ey fortryde,
Om end Verden brast i toe.
6.
O jeg er en syndig Krop,
Det er ald min Titels Ære,
Bedre kand den ikke være,
Naar jeg kaster Loven op,
Men for du est JEsus bleven,
Og min Jammer paa dig toog,
Derfor staar mit Navn indskreven
Deylig udi Livsens Boog.
7.
Jeg skal op i Dommen staa,
Ind med Fryd i Himlen stige,
Herske udi JEsu Rige
Med en deylig Krone paa,
Hvide Klæder, Palme grene,
Engle Drick af Livsens Flood,
Dette nyder jeg allene
For min JEsu Navn og Blood.
8.
Nu det Navn, O JEsu, som
Du for mig har vildet bære,
Lad det mig i Tancker være,
Hvor jeg gaar i Verden om,
Og i Dødsens sidste Dvale
Lad det qvæge Siæl og Sind,
At jeg maa om JEsu tale,
Til jeg gaar i Himlen ind.
[Nogle Jule-Psalmer]
IX.
Samvittigheds-Prøve til Nye-Aar.
Lad os saa kiende, at tælle vore Dage,
at vi bekomme Viisdom i Hiertet.
Mel. Jeg beder dig min HErre.
1.
KOm, Hierte! tag dit Regne-Bræt,
Skriv op dit Lives Dage,
See til, at du kand sandse ræt,
Og tæncke lidt tilbage?
Hvad har du giort de mange Aar,
Du har i Verden levet?
Tænck, sickre Siæl, at alting staar
I GUds Register skrevet.
2.
Vel løber Tiden hastig hen,
Og bliver ævig borte,
Men det vil komme viß igien,
Hvad du i Tiden giorte,
Naar GUD engang til Dommen vil
Den ganske Verden sancke,
Og her skal nøye svares til
Hver gierning, Ord og Tancke.
3.
Hvor mangt et slemt og daarligt Oord
I lystig Samling vancker,
Som siden bliver Spyd og Moord
I de fordømtes Tancker,
Hvo gruer ey at tæncke paa
De mange blodig Bander,
Hvormed de Store og de Smaa
Hvert andet Ord beblander.
4.
Hvor skiules mangens Svig og List
I Hiertets fule Giemme,
Og kaade Lysters onde Gnist,
Som ingen kand fornemme,
Da tæncker du, det er forglemt,
Den Sag har ingen Fare,
Men GUd har vist sin Dag bestæmt,
Som sligt skal aabenbare.
5.
Det blev for langt at mælde om
Dend synlig Syndsens-Mængde,
Som mand (uagted Vredens Dom
Og Evighedens Længde)
Til GUds Fortørnelse begaar,
Og ey engang vil vide,
At alle u-omvente faar
Til evig Tiid at lide.
6.
O sikkre Siæl! som lever da
I Verdens sidste Ende,
Der færdig staar med Sodoma
Hvert Øyeblick at brænde,
Du som har drevet Tiden hen
I mange slemme Synder,
Og muligt nu med dem igien
Din Nyt-Aars-Dag begynder.
7.
Betænck! Betænck! hvor hastig gick
De andre Naades-Dage!
Hvad om der ey var Øyeblick
Nu meer for dig til bage?
Og er der skiønt en liden Stund
Endnu for dig i Vente,
Saa tænck, du har saa stort et Pund
Og end slet ingen Rente.
8.
Fald ned med ydmyg Hiertens Bood
For Naadsens-Stool og Trone,
Og beed, at GUd for JEsu Blood
Vil lade sig forsone,
At du herefter bedre maa
Din Naades-Tiid anvende,
Og ved dit Lives Aften faa
En sød og salig Ende!
[Nogle Jule-Psalmer]
X.
Paaske-Sang, Om CHristi Opstandelse.
Lobsinget GOtt, weil JEsus Christ &c.
1.
FRisk op til Fryd, alt Christen Blood,
At JEsus op fra Døde stood,
Og giennem Moord og Grav og Døød
Med Guddoms Krafft og Styrcke brøød,
Halleluja lad klinge da al Verden om,
At Hand med Liv fra Døde kom.
2.
Den anden Adam er opvagt,
Og GUD har selv Ham Bruden bragt,
Som GUD udaf Hans Side drog,
Der Hand een Søvn i Graven toog,
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Bort Trigheds Nat og syndig Slum.
3.
Er jeg da JEsu Kiød og Been,
Hvem vild' da være Stock og Steen?
Vaag op, mens JEsus vaagen blev,
Og Mørckhed med sin Glantz fordrev.
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Ja skingre i hvert Engle-Rum.
4.
Vor Noah, som os trøste kand,
Og føre paa det tørre Land,
Af Arcken gaar med freydigt Mood,
Thi borte er den Synde-Flood,
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Thi GUd forsonet er og from.
5.
Velsignelsen nu deles ud,
Hast Siæl, at møde for din GUD,
Viin-Gaarden staar i fulde Floor,
Hvor Trøstens Kølne-Druer groor,
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Lad siunge, hvad der ey er stum.
6.
Vor Noah skiencker Viinen klar,
Som Krafft og ingen Bærme har;
Bliv drucken, JEsu milde Bruud!
Hvad da om Verden leer dig ud,
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Vel den, som Verden kalder dum.
7.
Nu voxer modne Mandler op
Af Arons Kieppes tørre Knop;
Den blomstrer qvæger Liv og Bryst
Med tusind Himmel-Fryd og Lyst.
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Slig Sommer-Pragt af Jorden kom.
8.
Saa kommer, nyder uden Frygt
Den Frugt I har med Taarer søgt;
Hans Kierlighed ey vißner hen,
Hver Morgen er den Nye igien.
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Her voxer Siælens Lægedom.
9.
Vort Paaske-Lam vi æde kand,
Som kom fra Himlens Fryde-Land,
Hvis Kiød al Verden giver Liv,
Hvis Blood giør Synden døød og stiv,
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Vel den, der har kun Hierte-Rum.
10.
Ald Suurdey ud af dit Gemøt,
Thi her maa alting være søt;
Bort med den stinckend Vellyst-Rad,
Thi Kierlighed er selv vor Mad.
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Bort Bitterhed og Falskheds Skum.
11.
Du lever, hersker, Store Helt,
Det er min Skantze for min Telt;
Frisk! Jeg vil vinde ved dit Blood,
Og slide Sathan under Food
Hallelujah lad klinge da al Verden om,
Naar ved Basunen holdes Dom.