Folkedans har været brugt som fællesbetegnelse for især bondesamfundets danse, som de udfoldede sig i tilknytning til årets og livets cyklus. I industrisamfundet har dansens funktion og rituelle betydning ændret sig, og dans er ikke længere en social forpligtelse, men snarere noget, man “går til” på grund af dens værdi som underholdning og kropsudfoldelse. Social dans - dans der udøves ved sociale sammenkomster - kan deles i kædedanse, turdanse, pardanse og solodanse. Det er social dans, der findes materiale om på DFS. Institutionen har ikke materiale om professionel kunstnerisk dans.

1700-tallets oplysningsmænd havde generelt et negativt syn på landbefolkningens dans og dansemusik, og gennem det meste af 1800-tallet associerede mange mennesker spillemandsmusik og  dans med drukkenskab og usædelighed. Svend Grundtvig nævner ikke dans og spillemandsmusik som muligt indhold i sit museum for Danmarks folkeminder (det, der kommer nærmest er “Folkeliv ... folkets skikke og sædvaner ... alle lege, både sanglege og andre...” [79] ). I de tre bind Gamle danske Minder, der fungerede som forbillede for indsamlerne, optages følgelig ingen selvstændige dansebeskrivelser eller dansemelodier. Kun i nogle få optegnelser om legestuer og julestuer indgår naturligt nok de danse, som ungdommen brugte i legestuerne ved juletid i slutningen af 1700-tallet. [80] Eftersom heller ikke Tang Kristensen interesserede sig synderligt for dans, var A.P. Berggreen faktisk den eneste folklorist i 1800-tallet, der publicerede et bare lidt større udvalg af dansebeskrivelser og dansemusik. [81] Man kan dog i Folkemindesamlingens ældre samlinger finde spredte dansebeskrivelser og oplysninger om danserepertoire o.l.

Folkedansegruppe 1900 Denne studentergruppe var inspireret fra Sverige og rejste i juleferien 1900-1901 rundt i Danmark for at give folkedanseopvisninger. Det var medlemmer af denne gruppe, der dannede Danmarks første folkedanseforening, ”Foreningen til Folkedansen Fremme” 13. april 1901. Nummer tre fra højre er Andreas Otterstrøm, der blev foreningens første formand. I forgrunden danser Viggo Bay og Sofie Aagaard syvspring. Foto: Foreningen til Folkedansens Fremme.

I begyndelsen af 1900-tallet blev det anderledes. “Foreningen til Folkedansens Fremme” blev i 1901 grundlagt af den senere højskoleforstander Andreas Otterstrøm og en kreds omkring ham. Man ønskede at indsamle, publicere og optræde med almuens “folkedans”, hvilket især kom til at betyde turdanse og énmelodi-pardanse. Foreningen har da også til praktisk brug publiceret en snes fortrinsvis egnsafgrænsede hæfter med dansebeskrivelser og melodier fra hele landet. Axel Olrik så med velvilje på foreningens arbejde og medvirkede til at skaffe økonomisk støtte til dens indsamlingsrejser. Det bevirkede igen, at DFS fik overdraget den ældste del af foreningens arkiv. Folkemindesamlingen havde imidlertid også selv flere medarbejdere, der var meget danseinteresserede. Hjalmar Thuren dokumenterede og publicerede om færødans og udforskede dansehistorie i almindelighed. [82] Hakon Grüner-Nielsen indsamlede dansebeskrivelser og -melodier og publicerede to kulturhistoriske pionerværker på området: Vore ældste Folkedanse (1917) og Folkelig Vals (1920), foruden nogle oversigtsartikler. [83] Grüner-Nielsen og hans hustru Ellen var i øvrigt selv aktive medlemmer af “Foreningen til Folkedansens Fremme”.

Grüner-Nielsens interesse for dansen ebbede ud efter 1930 og de næste 50 år indsamlede og forskede DFS ikke særlig aktivt på området dans (derimod efter slutningen af 1950'erne i høj grad på området spillemandsmusik). Omkring 1980 prioriterede man imidlertid at få dokumenteret dansen forstået som bevægelse, nu især ved hjælp af video. Det er først med film og video, at det er blevet muligt at dokumentere dans til brug for videnskabelige studier. [84]

Der henvises i øvrigt generelt dels til afsnittet om instrumentalmusik og dels til afsnittene om lydarkivet og videosamlingen.

DFS 1883/001-016. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Blandt indsendere af vise- og melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P. Berggreen (1801-80), der i 1869-70 lod en del af sit materiale overgå til Svend Grundtvig. I Berggreens materiale, der fylder to pk, og hos enkelte andre indsendere i 1883/001-016, kan man finde melodier og enkelte dansebeskrivelser. Jf. A.P. Berggreens Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-69.

DFS 1904/045. Jens Kamps samling: Danse. 1 pk, ca. 1868-91. Dels dansemelodier og dels optegnelser vedrørende dans, mest af Jens Kamp.

DFS 1906/036. Kumulerende samlinger 1906-59: Dansemelodier. Nodebøger, ordnede efter ejerens navn. 428 kuverter, ca. 1750-1950.
428 håndskrevne nodebøger, se kommentaren til 1906/036 i afsnittet “Instrumentalmusik”, hvor også en række lignende samlinger er registreret. Melodierne har ofte dansebetegnelser og i sjældne tilfælde findes dansebeskrivelser.

DFS 1906/037. Kumulerende samlinger 1906-59: Danse. Optegnelser om dans, dansemusik og spillemænd; originale bidrag, afskrifter og udklip. Topografisk ordnet. 1) Oplysninger om noder og spillemandsbøger; 2) Folkedansenes navne og udførelse; 3) Spillemænd, herunder Klavs Vedels materiale; 4) Folkedanseforeninger og opvisninger. 4 pk, ca. 1906-59.

DFS 1906/043, 1906/046. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Bidrag, ordnede topografisk (1906/043). Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Bidrag, ordnede topografisk (1906/046). 74 pk, ca. 1906-59.
Originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til DFS. Blandt de mange skildringer af fester, legestuer og anden selskabelighed kan man ind imellem også støde på omtale af dans og - sjældnere - på detaljerede dansebeskrivelser.

DFS 1912/017-019. Hjalmar Thurens samling: Dans i Danmark, notitser (1912/017-018). Dansens historie (1912/019). 3 pk, ca. 1900-12.
Hjalmar Thuren (1873-1912) var Danmarks første moderne musiketnolog. Han var tilknyttet Dansk Folkemindesamling, indsamlede kvad- og folkevisemelodier på Færøerne i 1902, arbejdede med at forberede en videnskabelig udgave af melodierne til Danmarks gamle Folkeviser og gjorde studier i dansens historie. Jf. hans hovedværker Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908, og Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (sammen med H. Grüner-Nielsen), Kbh. 1923.

DFS 1915/003-009. Foreningen til Folkedansens Fremmes arkiv: Melodier (1915/003). Dansebeskrivelser (1915/004). Afskrifter af dansemelodier (1915/005). Afskrifter af dansebeskrivelser (1915/006). Dans, udklip (1915/007). Dans, fremmede sidestykker; notater og udklip (1915/008). Manuskripter, forarbejder, originaloptegnelser, korrespondance til FFF’s egnshæfter og diverse (1915/009). 30 pk, ca. 1900-1979.
Foreningen blev stiftet i 1901 med det formål at indsamle, publicere og udøve dansk folkedans. Man nedsatte fra starten arbejdsudvalg til at beskrive henholdsvis danse, musik, sanglege og dragter. Der var i de første årtier af 1900-tallet et tæt samvirke mellem foreningen og Dansk Folkemindesamling om at få beskrevet folkedansene og få registreret og arkiveret optegnelserne. Foreningen lod derfor i 1915 sit arkiv overgå til DFS, og også efter dette årstal er der indgået stof fra foreningen. Arkivet er den betydeligste samling i DFS’ håndskriftarkiv vedrørende dans. Jf. foreningens serie, der er udkommet siden 1901 med melodier og dansebeskrivelser fra henholdsvis Bornholm, Fyn og Øerne, Hardsyssel, Lolland-Falster, Mors og Thy, Møn, Præstø Amt, Randersegnen, Sjælland, Vejle Vesteregn, Vendsyssel og Læsø, Himmerland, Salling, Sønderjylland, plus hæfterne Gamle Danse fra forskellige Egne, Danske Folkedanse 1-3 og Legestuen). Se også foreningens register til hæfterne: Register over Danske Folkedanse, Kbh. 1985, og Ralph Holm og Klavs Vedel (red.): Folkedansen i Danmark, Kbh. 1946.

DFS 1966/017. Folkedans o. 1920. 1 pk, ca. 1900-30.
Avisudklip og billeder om den organiserede folkedans, bl.a. foreningen ‘Culla’ i København og de nordiske folkedanserstævner i København og Oslo 1921-22.

DFS 1985/013. Violinbog fra 1776. 1 kuvert, 1776/1985.
99 s. fotokopi af håndskrevet bog med melodier og parallelle dansebeskrivelser i grafisk notation. Har tilhørt degn og organist Søren Christian Rønning (1742-1809) fra Fyn.

DFS 1987/013. B. Ribers nodebog. 1 bind, 1768-1825.
Indbundet bog med 70 håndskrevne blade. De første 37 af bogens 213 melodier har grafisk dansebeskrivelse. Se Gertrud Weensgårds artikler “Spillemandsbogen fortæller” i Hjemstavnsliv 9-10, 2000.

DFS 1988/016. Slesvigske dansenoder og -beskrivelser 1777. 1 kuvert, 1777/1988.
Fotokopi af 25 håndskrevne kort i en kassette, der rummer noder og grafiske beskrivelser af 17 engelske danse til Michel Jacob Kaysen i Slesvig, juli 1777, afskrevet af en hr. Carstens fra Tønder. Original i privateje.

DFS 1990/012. Protokoller, regnskabsbøger og vedtægter for gammeldanseforeninger. 1 stor ks, 1933-78.
Diverse materiale - til dels fotokopier - fra “Nørhaa-Stenbjerg Gamle Danse” (heriblandt medlemsfortegnelse og kassebog), SFGD (Kløverbladet), “Amager Gamle Danse” og “Øbro Gamle Danse”.

DFS 1992/001. Elisabeth Andersens papirer fra Foreningen Præstø Amts Folkedansere. 2 pk, ca. 1920-60.
Noder, dansebeskrivelser, breve, div. trykte hæfter, fotos m.m. Elisabeth Andersen og Ejnar Jørgensen udgav i 1939 Gamle Danse fra Præstø Amt for Præstø Amts Folkedansere.

DFS 1990/028. Nodebog med grafiske dansebeskrivelser. 1 kuvert 1795/1990.
144 s. fotokopi. Første del, der synes påbegyndt 1795, har 109 grafiske beskrivelser af engelskdanse med melodiincipit; anden del, der er senere, har 136 komplette melodier til div. danse.

DFS 1995/026. Medlems- og forhandlingsprotokol for Foreningen ‘Gamle Danse’ for Agger og Omegn. 1 bd, 1945-71.
Bogen indeholder foreningens love, forhandlinger i perioden 1945-71 og medlemslister 1945-48 og 1954-57. Foreningen blev også kaldt “Agger gamle Danse”.

DFS 1998/008. Johannes Egedals danseindsamling i Jylland 1916 og 1924. 1 kuvert, 1916-24/1988.
Fotokopier og afskrifter ved Per Sørensen af Johannes Egedals materiale fra to indsamlingsrejser i 1916 og 1924. Egedal var medlem af “Foreningen til Folkedansens Fremme” og fik i flere tilfælde økonomisk understøttelse af DFS til sine indsamlingsrejser.

Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:

Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene over meddelere drejer det sig om:

A.P. Berggreen: Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71.

Foreningen til Folkedansens Fremme (udg.): 20 hæfter med dansebeskrivelser og melodier fra henholdsvis Bornholm, Fyn og Øerne, Hardsyssel, Lolland-Falster, Mors og Thy, Møn, Præstø Amt, Randersegnen, Sjælland, Vejle Vesteregn, Vendsyssel og Læsø, Himmerland, Salling, Sønderjylland, Avernakø og Korshavn, Forskellige Egne, Danske Folkedanse 1-3, og Legestuen, Kbh. 1901-2001.

H. Grüner-Nielsen: Vore ældste Folkedanse, Langdans og Polskdans, Kbh. 1917.

H. Grüner-Nielsen: Folkelig vals. Sønderhoningdans, fannikedans, manøsk brudedans, vip, sæt over, jysk polonæse, springfort, svejtrit. Med melodibilag, Kbh. 1920.

Ralph Holm og Klavs Vedel (red.): Folkedansen i Danmark, Kbh. 1946.
Rummer artikler med egnsvis ordnede oversigter over danse, spillemænd og nodebøger .

Foreningen til Folkedansens Fremme (udg.): Register over Danske Folkedanse, Kbh. 1985.
Registret dækker dansebeskrivelserne i foreningens 19 såkaldte egnshæfter (se overfor under DFS 1915/003-009).

Henning Urup, Henry Sjöberg, Egil Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg dansegenre i utvalde nordiske lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (bog plus videobånd).

Pia og Per Sørensen: 55 gamle folkedanse fra forskellige egne (dansebeskrivelser “Til brug i forbindelse med melodierne fra 358, bind I og II, Danske Folkedanseres Spillemandskreds”), Kolding 1985; 26 gamle folkedanse fra forskellige egne, Kolding 1989; 28 gamle folkedanse fra Sjælland, Lolland, Fyn og øerne, Kolding 2000; 27 gamle folkedanse fra Jylland, Kolding 2000.
Dansebeskrivelser “samlet og bearbejdet” af udgiverne.

Kenneth Krak, Arne Ryge Petersen, Esben Wolf og Anders Christensen: Læsø - dans og musik, Århus 1995.

Egil Bakka (red.): Nordisk folkedanstypologi. En systematisk katalog over publiserte nordiske folkedanser, Trondheim 1997.