Danmark
Fire pionerer og deres samlinger
Svend Grundtvigs samling

Svend Grundtvigs livsværk
Samlingens nøjere ordning
Udvalgt litteratur om Svend Grundtvig
 

Svend Grundtvigs livsværk

Svend Grundtvig blev født i København i 1824. Faderen N.F.S. Grundtvig sørgede for, at Svend som barn blev undervist i nyislandsk, latin, dansk og angelsaksisk, mens digterpræsten selv supplerede med at bibringe ham kundskaber i nordisk mytologi, Saxo og saga- og folkeviselitteratur. Da faderen i 1838 købte et dansk visehåndskrift fra det 17. årh. som fødselsdagsgave til sønnen (“Grundtvigs kvart”), blev grunden lagt til dennes livslange arbejde med Danmarks gamle folkeviser. Den 14-årige Svend fandt nemlig hurtigt ud af, at de eksisterende viseudgaver var højst mangelfulde. Visestudiet blev yderligere opmuntret gennem en fælles studierejse til nogle store biblioteker i England i 1843, der bl.a. satte sig spor i Svend Grundtvigs publicering af egne oversættelser af Engelske og skotske Folkeviser (1842-46).

Efter at han i 1843 havde udsendt et opråb om indsamling af “danske kæmpeviser”, fik Svend Grundtvig et stort antal viseoptegnelser tilsendt. Dermed opstod ideen om at udgive en kritisk-videnskabelig udgave med materialet til alle “Danmarks gamle folkeviser”, som kilderne forefandtes i håndskrifter, i ældre tryk og i mundtlig tradition. Han ville udgive, som han slagordsagtigt udtrykte det “alt hvad der er, og alt som det er”. Trods stærk offentligt formuleret modstand mod principperne bag en så stor kildeudgave, lykkedes det Svend Grundtvig at vinde støtte til publikationen, og første hæfte af Danmarks gamle Folkeviser kunne udkomme i 1853. Med til planens succes hørte utvivlsomt faderens aktive støtte og Svend Grundtvigs deltagelse som løjtnant i treårskrigen, men det må fastslås, at endnu i dag vækker de videnskabelige principper bag udgaven respekt (og de blev da også efterlignet af tilsvarende udgaver i udlandet). Arbejdet med gamle danske folkeviser optog meget af Svend Grundtvigs tid, men desuden forskede og underviste han bl.a. i folkeeventyr, færøkvad, eddadigtning, islandske fornkvad og nordisk sprog. Hans meget nationale sindelag forhindrede ikke, at han aktivt støttede kampen for det færøske sprog. Alt dette har sat sig spor i samlingen på DFS.


Til toppen

Samlingens nøjere ordning

Svend Grundtvig så sig selv som en af nationsopbyggerne, og både hans videnskabelige og folkelige virke kan ses under denne synsvinkel. Han modtog mindst 10.000 blade med originaloptegnelser af folkeminder fra sine meddelere, hvoraf den mest fremtrædende var Evald Tang Kristensen. Han havde en stor bekendtskabskreds blandt præster, embedsmænd, højskolefolk, lærere og kunstnere, og han førte en livlig brevveksling med nordiske og europæiske forskere. Dette er ligeledes veldokumenteret i den svendgrundtvigske håndskriftsamling.

Hvad der i dag betegnes som “Svend Grundtvigs samling”, består egentlig af tre dele med forskellig proveniens. Efter Svend Grundtvigs død købte Det Kgl. Bibliotek via en særbevilling på finansloven hans manuskriptsamling, der blev ordnet af svogeren Jørgen Bloch. Axel Olrik kaldte den “Den egentlige Svend Grundtvigske samling”. [63] I 1889 - med supplement 1896 og 1905 - blev Jørgen Blochs og Svend Grundtvigs færøske arbejder skænket til Biblioteket af den Hielmstierne -Rosencroneske Stiftelse. Endelig overgik i 1910 Jørgen Blochs biografiske samlinger vedrørende Svend og Laura Grundtvig til Biblioteket efter Blochs testamentariske bestemmelse. Denne tredelte helhed fik sin endelige ordning af Axel Olrik, som døbte den “De Svend Grundtvigske samlinger” og desuden betegnede den som “Dansk Folkemindesamlings første afdeling”. I dag kaldes den som nævnt ofte blot Svend Grundtvigs samling.

Samlingen er inddelt således (yderst tv. anføres arkivsignaturen [64] ):

A. Den egentlige Svend Grundtvigske samling

1883/001-023: Folkeminder generelt. 1-17 blandede indsendte bidrag, 18-23 flyveblade (18-19 folkeviser, 20-21 forskellige viser inkl. svenske, 22 danske folkebøger, 23 svenske folkebøger).
 
1883/024-071: Folkeviser. 24-26 ældre håndskrifter, 27-28 ældre fortegnelser, 29-33 diverse fortegnelser, 34-43 afskrifter (34-41 Danmarks gamle Folkeviser, 42 skæmteviser, 43 kæmpevisens efterklang og nyere viser), 44-63 samlinger og tilføjelser vedrørende Danmarks gamle Folkeviser, 64-64b svenske og norske folkeviser, 65-67d islandsk, 68-68b færøsk, 69 engelsk, 70 fransk, 71 Grundtvigs universitetsforelæsninger over Nordens middelalderlige folkevisedigtning 1864.
 
1883/072-087: Folkeeventyr. 72-72d registranter, 73-75 excerpter, 76-87 afskrifter.
 
1883/088-103: Folkesagn og folketro. 88-89 excerpter og registraturer, 90-98 afskrifter af folkesagn, 99-102 afskrifter af folketro, 103 afskrifter af folkeskik.
 
1883/104-118: Lege, rim og remser m.m. 104-110 lege, rim og remser, 111-113 ordsprog og mundheld, 114-115 gåder, 116-118 islandske gåder m.m.
 
1883/119-132: Appendix til Svend Grundtvigs samling. 119-121 Grundtvigs publikationer med forfatterens tilføjelser, 122 excerpter fra gamle danske håndskrifter, 123 afskrifter fra Klaus Gierdings samling, 124 div. excerpter, 125 katalog over tyske folkevisekilder, 126-27 almindelig folkemindebibliografi og excerpter, 128 magisk håndskrift (“Cyprianus”), 129 gåder (1847), 130 forskellige excerpter (18. årh.), 131 Melsens samling af selskabssange, 132 jyske dialektsamlinger af P.K. Madsen m.fl.
 
 
B. Jørgen Blochs og Svend Grundtvigs færøske arbejder (dobbelt signatur: 1883/133-153 alias 1889/1-21)
1883/133-150
= 1889/001-018:


Føroyjakvæði. Corpus Carminum Færoensium (afskrift af “alle tilgængelige optegnelser”).
1883/151-153
=1889/019-021:

Færøsk ordbog [overført til Det Kgl. Bibliotek].
 
 
C. Biografiske samlinger vedrørende Svend og Laura Grundtvig (dobbelt signatur: 1883/154-205 alias 1910/6-57)
 
1883/154-161
= 1910/006-013:

Laura Grundtvig født Blochs selvbiografiske optegnelser.
 
1883/162-182
= 1910/014-034:

Biografisk materiale vedr. Svend Grundtvig.
1883/183-194
= 1910/035-046:


Svend Grundtvigs manuskripter vedr. nordisk litteratur og sprog.
1883/195-205
= 1910/047-057:

Diverse.

Til toppen

Udvalgt litteratur om Svend Grundtvig

Udvalgt litteratur om Svend Grundtvig:
Fr. Barfod: Svend Hersleb Grundtvig, Kbh. 1883; Carl S. Petersen: “Fra folkevisestriden”, Danske Studier 1905 s. 65-114; Ingeborg Simesen (udg.), N.F.S. Grundtvig og hans nærmeste slægt under treårskrigen. En brevveksling, Kbh. 1933; Hans Ellekilde i Svend Grundtvigs Danske Folkesagn 1, Kbh. 1944, s. 7-65; H. Grüner-Nielsen: “Svend Grundtvig og hans Folkeviseudgave”, Danske Studier 1953 s. 5-32; Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens historie i Mellem- og Nordeuropa, Kbh. 1953, s. 168-75; Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800, Kbh. 1956; Iørn Piø: “Svend Grundtvig”, i: Arv. Nordic Yearbook of Folklore 25-26 (1969-70) s. 189-224 (dansk oversættelse i Danske Studier 1971 s. 91-120); Iørn Piø: “Svend Grundtvig” i Dansk biografisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1980; Bengt Holbek: “Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. Jensen (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 11, Det filosofiske fakultet, 4. del, Kbh. 1979, s. 49-85.


[63]. Jf. Axel Olrik: Dansk Folkemindesamling (DFS). The National Collections of Folklore in Copenhagen, Helsinki 1910, s. 4ff.

[64]. Signaturen er undtagelsesvis ikke benævnt efter samlingens indlemmelsesår (1884), men efter arkivskaberens dødsår (1883).




Folkemindeforsker Svend Grundtvig 1843
Folkemindeforsker Svend Grundtvig 1848
Folkemindeforsker Svend Grundtvig 1867
Folkemindeforsker Svend Grundtvig 1882