H.C. Lumbyes kompositioner Værkfortegnelse og kildekatalog
Forfatter: seniorforsker dr.phil. Knud Arne JürgensenVærkfortegnelsen er ordnet alfabetisk efter første ord i titlen.
Værker med tal som første ord i titlen er ordnet numerisk efter den alfabetiske del.
Uidentificerede værker er anført alfabetisk til slut i katalogen.
Hvert værk er registreret og det tilhørende kildemateriale katalogiseret efter primær registrering i følgende orden:
- Hovedtitel (alle kendte samtidige eller senere danske og udenlandske varianttitler anføres som selvstændige indførsler med henvisning til værkets hovedtitel).
- Genre
- Komp. dato/år: Dato og/eller år for kompositionen.
- 1. opf.: Dato og sted for førsteopførelsen.
- Autograf: Beskrivelse af H.C. Lumbyes autograf og hvor den befinder sig.
- Trykte udg.: Nodetryk udgivet i H.C. Lumbyes levetid anført med forlagsnavn, forlags-nummer og datering så vidt dette er muligt (forkortelsen DK-Kk anført i parentes efter en trykt udgave angiver, at noden findes i Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling; forkortelsen F-Po angiver, at noden findes i Bibliothèque Nationale, Paris).
- Opf. mat.: Opførelsesmateriale der hidrører fra H.C. Lumbyes egen levetid anføres med oplysninger om dets nuværende opbevaringssted og art. Hvor det med sikkerhed vides, at senere opførelsesmateriale er kopieret/afskrevet direkte fra komponistens autograf medtages også dette. Der gøres særligt opmærksom på, at talrige senere opførelsesmaterialer til Lumbyes værker findes bevaret i Det Kgl. Biblioteks Musik- og Teaterafdeling og Orkesterbibliotek, i Det Kongelige Teaters Musik arkiv, i Tivolis Musik arkiv, i Tivolis Promenadeorkesters arkiv, i Livgardens Musik arkiv, i Danmarks Radios nodearkiv, i Landsdelsorkestrenes musikarkiver samt i privateje.
- Anmærkninger: Særlige oplysninger om værket, dets opførelseshistorie og kilde-materiale.
Rettelser, tilføjelser og oplysninger om udgivne og utrykte værker af H.C. Lumbye, der ikke findes medtaget og registreret i nærværende værkfortegnelse og kildekatalog, modtages med taknemmelighed og vil løbende blive inddateret.
Oplysninger kan sendes til forskningsbibliotekar, seniorforsker dr.phil. Knud Arne Jürgensen, e-mail: kj@kb.dk
Fortegnelsen er gjort tilgængelig med venlig tilladelse fra Klaus Heymann/HNH International Limited. Alle rettigheder forbeholdes.

