Mellemøsten
Forfatter: Stig T. RasmussenMaterialer vedrørende Mellemøsten og islam falder af historiske grunde på Det Kongelige Bibliotek i tre sproggrupper: ikke-vestlige sprog, vestlige sprog undtagen dansk, og dansk. Samlingerne varetages af Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Udenlandske Samlinger og Danske Samlinger.
Håndskrifter og museale genstande søges manuelt via Center for Orientalia og Judaica.
For alle samlinger af trykt materiale gælder det, at materialerne primært skal søges i REX. Posterne indeholder for de ældres vedkommende forfatter- og titeloplysninger i transskription, medens de seneste poster for arabisk litteratur indeholder disse oplysninger i arabisk skrift.
Orientalsk og Judaistisk Afdelings Orientalske Samling
- Håndskrifter på arabisk, persisk, tyrkisk og andre islamrelevante sprog.
Kortkataloger forefindes eller kan bestilles fremtaget på Center for Orientalia og Judaica.
Trykte kataloger er opstillet på Center for Orientalia og Judaica:
- Codices Orientales Bibliothecae Regiae Hafniensis, Pars II-III, 1851-1857.
Digital facsimile af Pars II.
Digital facsimile af Pars III.
- Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc in Danish Collections, 1966 ff. Kataloget udvides løbende.
Håndskrifterne kan kun benyttes på Det Kongelige Biblioteks læsesale, primært Center for Orientalia og Judaica. - Trykte materialer på arabisk, persisk, tyrkisk og andre islamrelevante sprog
Materialer trykt fra og med 1945 kan som hovedregel hjemlånes.
Materialer trykt før 1945 kan kun benyttes på læsesal, enten på Det Kongelige Bibliotek eller (med forbehold for sjældenhed og skrøbelighed) på andre biblioteker med særlige sikringsforhold.
Vejledning ydes af Orientalsk og Judaistisk Afdelings personale.
Udenlandske Samlingers Ældre Samling
- Trykte materialer om islamrelaterede emner på vestlige sprog.
Omfatter materialer trykt før 1950.
Kan kun benyttes på læsesal, enten på Det Kongelige Bibliotek eller på andre biblioteker med særlige sikringsforhold..
Vejledning ydes af Orientalsk og Judaistisk Afdelings og Publikumsafdelingens personale.
Danske Samlinger
- Trykte materialer om islamrelaterede emner på dansk.
Siden 1697 har biblioteket i medfør af gældende pligtafleveringslov modtaget et eksemplar af alt materiale trykt i Danmark. Det modtagne eksemplar betragtes som nationaleksemplaret og er underlagt særlige begrænsninger:
Kan kun benyttes på læsesal, enten på Det Kongelige Bibliotek eller på andre biblioteker med særlige sikringsforhold. T - Trykte materialer på islamrelevante ikke-vestlige sprog.
Modtaget i medfør af gældende pligtafleveringslov, der gælder for alle danske tryk uanset sprog.
Kan kun benyttes på læsesal, enten på Det Kongelige Bibliotek eller på andre biblioteker med særlige sikringsforhold.
Vejledning ydes af Pligtafleveringsafdelingens personale.

