Kunstnernes skitsebøger - impressioner, ideer, visioner

 

Kunstnernes skitsebøger - impressioner, ideer, visioner. Ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek.

 

Se 33 udvalgte skitser her      

Se "Smagsdommerne"s vurdering (starter 34:30)

I skitser og skitsebøger møder vi det umiddelbare udkast, øjeblikkets inspiration omsat i billedmæssig form, uden tanke for, eller netop med tanke for senere bearbejdelse og fuldendelse. Skitser og skitsebøger har en værdi i sig selv med deres intime indblik i den spontane kunstneriske skabelsesproces, og selv som det færdige resultats før-fremtid har de deres egen æstetik og målestok.


Skitse af Egon Mathiesen fra Umbrien (1929).

Med undertitlen for Det Kongelige Biblioteks udstilling: ”Kunstnernes skitsebøger – impressioner, ideer, visioner” er det antydet, at skitsebøger er mange ting, eller i hvert fald at skitser kan tjene mange formål og udtrykke forskellige hensigter. Billedkunstnernes og forfatternes skitser skal ikke resultere i et bygningsværk, og arkitekternes skitser sjældent i et maleri. Skitsen kan være ren dekoration med det ene formål at glæde modtageren af et brev eller som supplement til en hilsen i en stambog. Og den kan være en introvert handling, der genspejler en bevidsthed eller nogle følelser, uden anden tanke for kommunikation end at den af kunstneren blev bevaret for eftertiden.


Skitse af Poul Bjørklund (1965).

Skitsens fascinationskraft kan i høj grad ligge i dens ’ufærdighed’, i dens appel til tilskueren om at gøre den ’færdig’ på grundlag af det rum og indhold, der er – netop skitseret. Skitsen kan i endnu højere grad end det ’færdige’ værk lægge op til en interaktivitet, hvor tilskueren opfordres til at bringe sin egen forestillingsevne i spil i en fortløbende diskussion med billedet. Men i udstillingen gives der også eksempler på den skitse, der for tilskueren må opfattes som et rent udtryk for den kreative proces. I sådanne tilfælde er skitsen ikke konnoteret med det ’foreløbige’ eller ’ufærdige’, men fremstår som et selvstændigt (kunst-)værk.


Skitse eller tegning af Michael Strunge (1977).

Udvælgelsen af de mange genstande til udstillingen skal ikke ses som et indirekte bidrag til en begrebsmæssig afklaring af, hvad en skitse er, eller til spørgsmålet om, hvornår en skitse eksempelvis bliver til en tegning eller et maleri. Derimod er der med udgangspunkt i en liberal forståelse af begrebets indhold lagt vægt på at vise et såvel fagligt som tidsmæssigt bredt udvalg af de i øvrigt i vidt omfang hidtil usete dokumenter, der gemmer sig i samlingerne – fra 1600-tallet til det 20. århundrede, fra det kendte til det ukendte og fra det sublime til det interessante.


Arne Jacobsens skitse til "Fremtidens hus" (1929).

Tre-fjerdedele af udstillingens 101 genstande stammer fra Det Kongelige Biblioteks egne samlinger i Håndskriftafdelingen med fokus på en række billedkunstneres og forfatteres vidt forskellige brug af skitsen som arbejdsredskab, som supplement eller som selvstændigt værk. Og takket være en række væsentlige indlån fra Statens Museum for Kunst har det været muligt at supplere udstillingen med skitsebøger, ikke mindst fra nyere og nulevende kunstnere. Også eksempler på arkitekternes skitser er medtaget i udstillingen, takket være indlån fra Danmarks Kunstbibliotek.

Udstillingen, der vises i Den sorte Diamant i perioden 1. december 2008 - 4. april 2009, er redigeret af forskningsbibliotekar i Håndskriftafdelingen Bruno Svindborg, koordineret af Christina Back fra Kulturafdelingen og iscenesat af den amerikanske multikunstner Robert Wilson. Udstillingen og Robert Wilsons iscenesættelse er gjort mulig med støtte fra Nordea-fonden.