Om sitet

"Islandske jubilæer" er udarbejdet af Det Kongelige Bibliotek i anledning af Jón Sigurdssons 200 års dag og Islands Universitets 100 års jubilæum. Sitet publiceres 17.6. 2011 på Jón Sigurdssons runde dag. Det sætter især fokus på de forbindelser med Danmark, der kan dokumenteres i Det Kongelige Biblioteks samlinger.

For udarbejdelsen har stået

  • Udviklingskonsulent i Pligtafleveringsafdelingen Jakob Moesgaard (religionsvidenskab),
  • Bibliotekskonsulent i Nationalbiblioteket Christian Kaatmann (historie/tysk) 
  • Leder af Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling Anne Ørbæk Jensen (musikvidenskab).

For mange gode ideer, stor hjælpsomhed og nyttige informationer vil vi gerne takke Islands ambassadør Sturla Sigurjónsson, lederen af Jónshus Jón R. Runólfsson, formanden for Dansk-Islandsk Samfund Steen Lindholm og hans kone Sigrídur samt specialist Jón Eiriksson fra Det Kongelige Bibliotek.

Følgende samlinger fra Det Kongelige Bibliotek har venligst bidraget med materialer til sitet: Håndskriftsamlingen, Dansk Folkemindesamling, Billedsamlingen, Musiksamlingen og Danske samlinger.