Politik
Sigurdssons arbejde omhandlede hovedsageligt oldnordisk historie og skriftkultur, særligt de islandske bidrag hertil. Han sluttede sig dermed til tidens nationalromantiske strømninger, der også kom til udtryk i hans politiske liv. Jón blev en ivrig fortaler for Islands politiske og retslige stilling, og affattede flere værker om emnet. Han udgav fra 1841 årligt tidsskriftet Ny Félagsrit (Nye Foreningsskrifter).
|
Tidsskriftet Ny Félagsrit (Nye Foreningsskrifter). |
Da Altinget blev gendannet i 1845 (efter den danske krones ophævelse af dette gamle parlament i 1800), sad han med ved den første forsamling. Han beholdt sit sæde resten af livet og tjente i flere omgange som Altingspræsident. I 1851 afholdtes i Island en stor folkeforsamling (Þjóðfundur), hvor Jón var blandt lederne i den islandske afvisning af tilslutning til den danske Grundlov. Tilbage i København deltog Jón i årene efter livligt i debatten om Islandsk selvstændighed og betragtes almindeligvis som lederen af den islandske selvstændighedsbevægelse.
Et historisk foto af den nuværende Altingsbygning (bygget 1880-1881), der tillige rummede forløberen for det islandske nationalbibliotek.
