Musikken - Ólafúr-visen

Portræt af A.P. Berggreen

Komponisten A.P. Berggreen (1801-80) var en ivrig samler af folkevisemelodier fra såvel Danmark som en række andre lande. Han havde et meget udbredt netværk af meddelere af viser og fungerede som musikalsk konsulent for Svend Grundtvig. I sine udgivelser gør han nøje rede for kilderne til de enkelte sange, deriblandt også en række trykte sangsamlinger.

Berggreen udgav i 1842-55 fire bind med Folke-Sange og Melodier, der blandede sange fra forskellige europæiske lande. Det blev også til en meget udvidet 2. udgave fra 1860-71 (11 bind) med en større geografisk ordning af sangene og endelig en 3. udgave af det danske bind fra 1869. 

De islandske viser er – som det var naturligt for tiden – indlemmet i den danske del af visesamlingen, og i førsteudgaven, bind 3 medtager Berggreen for første gang en islandsk vise, nemlig Ólafur og álfamær. Oluf og Elvemöen som nr. 8. I andenudgaven fra 1860 kom der yderligere otte islandske visemelodier ind i Berggreens samling – i mellemtiden var Sigurdssons og Grundtvigs tekstsamling udkommet.

 

Titelbladet til førsteudgaven af Berggreens samling

 Titelbladet til førsteudgaven af Berggreens Folke-Sange og Melodier - her bind tre, der udkom i 1845. Han gengiver teksten på såvel islandsk som dansk – den danske udgave ved Svend Grundtvig. Nogle enkelte ordforklaringer er der også plads til, lige som Berggreen forklarer skikken med at slå kors for sig ved slutningen af sangen. Se noderne. I noterne angiver Berggreen, at melodien er blevet ham ”foresjunget af en Islænder, Hr. Studios. Theol. G. Thorarensen”.

 
Forsiden af Berggreens lille mappe med islandske optegnelser

I Musik- og teaterafdelingen på Det Kongelige Bibliotek ligger en lille mappe med titlen Folkesange (Berggreen). Islandske Melodier (signatur C, II, 180), som indeholder en række noter og enkeltark, mest tekster. Et lille omslag bærer titlen ”A. Islandske Viser / meddelte af / P. Gudjohnsen / i / Rejkjavik” med Berggreens egen håndskrift, og her ligger foruden nogle enkelte noder også en nedskrift af første vers af ”Ólafur”visen. Se mappens omslag og den lille tekstlap med visen.

Berggreen samlede sine folkeviser både fra trykte udgaver og fra personlige meddelere. En af hans gode forbindelser i Island var netop organisten i Reykjavik Pétur Guðjohnsen (1812-1877), der fra 1837 til 1840 havde studeret på Jonstrup Seminarium. Guðjohnsen havde også nære forbindelser til C.E.F. Weyse, som bl.a. havde arrangeret nogle islandske salmemelodier til hans kirkekor, og han var således med til nogle af de første tiltag til firestemmig korsang i Island. I den forbindelse har A.P. Berggreens udgivelser af Sange til Skolebrug i 14 bind nok også været en rig kilde at øse af. Guðjohnsen har helt sikkert også kendt Jón Sigurdsson.

 
Titelbladet til A:P. Berggreens samling af folkesange og -viser

Titelbladet til A.P. Berggreens første bind af 2. udgave af Folke-sange og Melodier, som han udgav i 1860. Den var stært udvidet og indeholdt danske, islandske og færøske sange.

I 2. udgave af sangsamlingen har Berggreen nemlig medtaget to versioner af folkevisen - den anden meddelt ham skriftligt i 1846-47 af Pétur Guðjohnsen. Teksten gengives atter på begge sprog. Se de to versioner.