Indsamling af viserne
Svend Grundtvig og Jón Sigurdsson delte arbejdet imellem sig på en naturlig måde. Sigurdsson havde kontakterne til Island, kendte viserne og mestrede sproget. Sv. Grundtvig byggede på sin indsamling af danske viser og ikke mindst sine studier over de internationale forbindelser mellem disse teksters udbredelse.
|
Sølvgades kaserne (nu DSB's hovedkvarter). |
|
Foruden selve indsamlingen var Jón Sigurdsson også en omhyggelig registrator, hvad denne samling af kort med oplysninger om gamle islandske viser vidner om. |
|
Sigurdsson samlede ikke kun viser, men også oplysninger om islandsk kulturliv. Her en side om ”Sæder og Skikke”, hvor han bl.a. fortæller om et såkaldt ”herranótt” fra 1791, som er et skuespil, skoledrengene opførte hver vinter. Her krones en konge, som efterfølgende hyldes i sang og tale af en række embedsmænd.
|
|
|
Nogle af viserne indsamlede Sigurdsson selv. Her har han været på besøg hos Sigriði Japhetsdóttur fra Eyjafirði i februar 1850 og noteret en vise om Olafur. |
|
Sigurdsson samlede også oplysninger om viser fra en række manuskripter. Her en "Katalog / over viser / af Jón Ólafsson Gunnvíkingur m.m. /efter / Jón Sigurðssons håndskriftssamling". |
|
Endelig fik Sigurdsson også tilsendt eksempler på viser. Her har den kendte folkemindeindsamler og -udgiver Gísli Konradsson (1787-1877) á Húsabökkunni indsendt et manuskript til Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab i 1848, bl.a. med Olafs Kvædi. |
