Ordliste

Arkivæske
Syrefri opbevaringsæske, fremstillet af langtidsholdbart karton tilsat en buffer af CaCO3. Æsken beskytter genstanden mod lys, støv, fysisk slid og bratte klimasvingninger. Indholdet af CaCO3 kan delvis neutralisere genstandens syreindhold.

Bindekapsel
Kapsel til opbevaring af materiale bestående af to stykker karton med papirflapper og bindebånd. De fleste bindekapsler på Det Kongelige Bibliotek er syreholdige.

Blækætsning
En tilstand hvor et overskud af jern-ioner fremskynder en nedbrydning af papirfibrene. Svovlsyre trækker ud i papiret rundt om blækket. Skriftens omrids bliver brunt, papiret nedbrydes og til sidst falder skriften ud og efterlader et hul i papiret.

Bogblok
Alle bogens hæftede sider uden bind.

Buffer
En basisk opløsning af f.eks. calciumkarbonat tilføres papir eller karton for at gøre materialet i stand til at virke som stødpude ved at neutralisere syre.

Bændler
Vævet bånd ( 1-2 cm bred ). Bruges til at hæfte bogblokken

Fals
Overgangen mellem bogblokken og bindet. Et ofte belastet sted for både papir og bind.

Fast ryg
Bindets rygmateriale er klæbet fast til bogblokkens ryg. Fast ryg giver bogen et bedre opluk, men gør rygmaterialet mere udsat for at krakelere og revne.

Foxing
Rødbrune pletter på papirets overflade der skyldes en speciel svampeart eller tilstedeværelsen af mikroskopiske metalrester i papiret.

Fremkaldelsespapir
Fremkaldelsespapir (ca. 1880-) fremstilles ved at belyse et lysfølsomt papir kortvarigt, hvorved der dannes et usynligt (latent) billede. Det latente billede fremkaldes herefter kemisk, fikseres og skylles. Det billeddannende stof er sølv eller farve og bindemidlet gelatine.

Gennemstukne bind
Hæftesnore som er stukket igennem huller i permene.

Hæftetråd
Den tråd som bogen er syet med.

Hæftning
Syning med f.eks. hørtråd, bomuldstråd eller silketråd.

Håndstukken kapitæl
Funktionel håndsyet pyntebort for oven og for neden på bogblokken. Pynteborten er syet fast til bogblokken. Den håndstukne kapitæl forstærker de to steder på bogen, som er udsatte ved udtagning fra reoler.

Jaconet
Gaze, som bruges til at klæbe over bogblokkens ryg som forstærkning.

Jerngallusblæk
Blæk fremstillet af vitriol (jernsulfat), garvesyre fra galæbler og gummi arabicum. Blækken kan forårsage kraftig nedbrydning af papirfibrene da den indeholder svovlsyre og nedbrydende jern-ioner.

Kapitæl
Den øverste og nederste kant af bogens ryg.

Kapitælbånd
Vævet pyntebånd som er klæbet på bogblokkens ryg øverst og nederst.

Knækfalse
Ca. 2 cm brede foldede papirsstrimler, som bogens ark enkeltvis er syet fast til. Alle knækfalsene er derefter syet sammen til en bogblok. Skåner skrøbeligt papir ved falsen.

Lignin
En kemisk substans i planter der binder cellulosefibre sammen. Lignin medvirker til nedbrydningen af papir og fotografier.

Læg
Foldet ark papir til at lægge om genstanden. Arket beskytter genstanden ved håndtering, idet man rører ved arket i stedet ved genstanden.

Løsryg
Et kartonstykke er lagt ind i bindets rygmateriale, således at der er et hulrum mellem bindets rygmateriale og bogblokkens ryg.

Opspændingsgarn
Snore der går tværs over bogblokkens ryg og som bogens ark er er syet over. De fæstnes til permene og danner forbindelsen mellem bogblok og bind. Som regel 3-5 stk. I stedet for garn kan der anvendes bændler, læderstrimler eller skindstrimler.

Perm
Bogbindets for- og bagside. Er oftest fremstillet af pap eller træ.

pH
Talskala som indikerer om papiret er surt ( lav pH ), neutralt ( pH 7 ) eller basisk ( høj pH ). Nedbrudt papir har lav pH..

Shirting
Tyndt lærred. Anvendes til bogbind eller strimler.

Snit
Bogblokkens papirkant hele vejen rundt. Er ofte farvet eller forgyldt.

Sprødt papir
Sprødt papir kendetegnes ved at papiret knækker efter 6 foldninger, hvor nyt papir typisk kan holde til omkring100 foldninger. Det sprøde papir opstår fordi papiret er fremstillet af træmasse eller er blevet limet med aluminiumsulfat og harpiks.

Surlimning
For at gøre papiret skrivefast skal det limes. Hvis papiret er blevet limet med aluminiumsulfat og harpiks dannes der svovlsyre som hurtigt nedbryder papiret.

Surt, træholdigt papir
Fra omkring 1850 fremstilles papir af træmasse i stedet for som tidligere af klude. Det forårsager en kemisk nedbrydning af papiret, der medfører at det gulner, bliver sprødt og har en lav pH.

Syrefri
Materiale med en pH på 7 eller over.

Syreholdig
Materiale med en pH under 7.

Sølvspejl
En kemisk reaktion hvorved sølvet ændres i et sort/hvid billede. Som regel i form af en iltning hvor billedsølvet bliver reduceret. Det fremstår som et blåligt metalskær i billedets mørke områder.

Udbleget fotografi
Det billeddannende sølv nedbrydes med tiden, hvilket medfører at billedet bleger ud.

Udkopieringspapir
Udkopieringspapir (1839- ca. 1910 ) fremstilles ved at udsætte et lysfølsomt papir for dagslys, indtil motivet fremkommer. Herefter kan det tones med fx guld, hvorefter det fikseres og skylles. Det billeddannende stof er sølv.

Eksempler på udkopieringsteknikker er saltpapir (ingen bindemiddel, sølvet ligger direkte op papirbasen), albumin-, kollodium- og gelatineudkopieringspapir (alt efter typen af bindemiddel der bærer sølvet). Andre typer billeddannere som platin (platintryk) og jernsalte (cyanotypi) og kul (kultryk) har også haft en vis udbredelse.

Ægte bind
Bindsnorene ligger oven på bogblokkens ryg og giver de karakteristiske forhøjninger på bogen. Hvis forhøjningerne er kunstige - der er klæbet smalle læder- eller papstrimler tværs over papryggen inden skindet sættes på - taler man om uægte bind.