J.P.E. Hartmann - teatret

Hartmann beskæftigede sig med teatermusik hele livet. Sin debut som operakomponist fik han allerede i 1832 med Ravnen. Tre år senere fulgte Korsarerne til tekst af Henrik Hertz og i 1846 Liden Kirsten, atter med H.C. Andersen som tekstforfatter. I 1860'erne omarbejdede Hartmann og Andersen Ravnen, men succesen udeblev også denne gang. Det er måske derfor, at Hartmann opgav fuldførelsen af den opera over den bibelske historie om Saul og David, som han havde påbegyndt sammen med H.C. Andersen.

Mellem 1838 og 1842 komponerede Hartmann scenemusik til ikke færre end seks skuespil af guldalderens store digternavne, deriblandt Oehlenschläger, Heiberg og H.C. Andersen. Desværre forsvandt alle disse skuespil fra repertoiret efter ganske få opførelser, men enkelte af de musikalske indslag blev stående, således mandskoret "Snart er Natten svunden" fra Heibergs Syvsoverdag, der blev et fast nummer på Studenter-Sangforeningens repertoire, og musikken til "Slaget ved Stiklestad" fra Oehlenschlägers Olaf den Hellige, der blev genbrugt i balletten Valkyrien og som mellemaktsmusik til Oehlenschlägers Hakon Jarl.

Hartmanns kort til Det Kongelige Teater   J.P.E. Hartmanns kort til Det Kongelige Teater

 



Et særligt kapitel er Hartmanns samarbejde med August Bournonville, der indledtes allerede i 1838 med musikken til 1. akt af Fantasiens Ø. I 1854 fulgte Et Folkesagn, hvor Hartmann komponerede 2. akt, mens svigersønnen Niels W. Gade tog sig af 1. og 3. akt. Af størst betydning blev dog musikken til de to store mytologiske balletter Valkyrien (1861) og Thrymskviden (1868), hvor Hartmanns specielle "nordiske stil" nåede sin kulmination. Samarbejdet blev rundet af med den historiske ballet Arcona (1875), som dog ikke kunne måle sig med sine forgængere.

De udstillede genstande 

Bibliografi til de enkelte værker


Se værker i manuskript:
Thrymskviden 1. akt - Thrymskviden 2. akt - Thrymskviden 3. akt - Thrymskviden 4. akt - Et Folkesagn, 2. akt - Ouverturen til Hakon Jarl, op. 40 - Yrsa