J.P.E. Hartmann - position og eftermæle

Som aktiv komponist og musiker i trekvart århundrede kom Hartmann til at danne bro mellem den wienerklassiske stil og det tidlige 1900-tals senromantik. Alene dette kolossale tidsspand forlenede ham med en traditionsbærende funktion, som hans musik med dens håndværksmæssige kvaliteter til fulde bekræftede. Men også andre forhold var medvirkende til Hartmanns status som en institution i dansk musikliv, bl.a. at han efter Weyses død overtog dennes position som officiel kantatekomponist. Det var således næsten symbolsk, at han i 1843 leverede musik til kantaten Weyses Minde. Senere skrev Hartmann adskillige kantater til begivenheder inden for først og fremmest universitetet og kongehuset.

Hartmanns musik blev allerede i hans egen levetid opfattet som noget nær den musikalske inkarnation af den danske folkesjæl. Det skinner tydeligt igennem i den mindeopsats i Tivoliprogrammet fra den 14. maj 1900 - 95-årsdagen for Hartmanns fødsel. Heri skildres han som en Aladdin, der henter folkevisen op fra den gode danske muld.

Statue af Hartmann   August Saabyes statue af J.P.E. Hartmann, opstillet på Skt. Annæ Plads 1905. Foto

 



"Naar vi vil tænke os den danske Natur, den danske lyse Sommernat og Sommerdag omsat i Toner, dukker straks Navnet J.P.E. Hartmann op for vor Bevidsthed med "Snart er Natten svunden", "Flyv, Fugl, flyv" og "Liden Kirsten"-Musiken i Følge.

Ingen anden af vore Komponister har i samme Grad som den nu bortgangne gamle Mester formaaet at lægge alt det eiendommelige ved netop vort Følelsesliv, vort Lands Skønhed i sin Musik. Han blev paa sit Omraade, hvad Oehlenschläger var paa Litteraturens, - den store Vækker, den geniale Seer, den benaadede Aladdin, der ævnede at løfte Skatten og tage den i Besiddelse.

Og den Skat, Hartmann hentede op fra den gode danske Muld og møntede ud i dyre Klenodier, var den danske Tone, Folkevisen...".


De udstillede genstande 

Bibliografi til de enkelte værker


Se værker i manuskript:
Cantate ved Frederik 7.'s Bisættelse, op. 64b - Til Lutherfesten - Cantate til Efterslægtselskabets Jubelfest, op. 19