Musik og oplysning

folk_620x150

1700-tallet var præget af store samfundsmæssige reformer. Også opfattelsen af den almindelige musikudøvelse i kirken, skolen og i hjemmet ændrede sig gennem århundredet.

Det 18. århundredes reformiver kom fra mange forskellige sider. Inden for musik var det specielt pietismen og oplysningstidens tanker, der kom til at spille centrale roller.

Pietismen var et opgør med udvendige kristendomsdyrkelse: Man skulle selv tage troen på sig, og troen skulle være oprigtig. Derfor havde pietismen brug for nye salmer, der kunne udtrykke denne inderlige tro.

Kravet om en personlig tro og fromhed krævede en udbygning af kristendomsundervisningen. Skolesystemet var ved århundredets start fuldstændig utilstrækkeligt til at uddanne fromme kristne borgere i pietismens ånd. Derfor kom kravet om et forbedret skolesystem i første omgang fra pietistiske kredse. Disse planer fandt senere støtte i oplysningstidens tanker.

Mod slutningen af århundredet kom komponisten J. A. P. Schulz's tanker om en folkelig sang til at spille en stor rolle. Schulz's ideer havde udgangspunkt i oplysningstiden. Ideerne er sidenhen blevet taget op af generationer af sangkomponister, og har på den måde været med til at forme nutidens sangrepetoire.