Kongens Have

- et stop på din musikalske byvandring i København


dt107568 
 
 
Erindrer De, det var i Kongens Have? Sådan kunne digteren Johan Ludvig Heiberg skrive i sin vaude­ville Nei fra 1836. Dengang var der virkelig noget musikalsk at erin­dre, mens man i dag måske snarere blot vil huske en eftermiddag på langs i solskin­net.
     
Det var først i 1771, at Kongens Have, der jo, som navnet siger, var forbeholdt royale personer, blev åbnet for alminde­li­ge mennesker. Statsmanden Joh.Fr. Struensee var hovedmanden bag denne liberalisering, og borgerskabet tog hurtigt haven til sig som et af de eneste parkanlæg inde i byen. Man kunne ikke alene rekreere sig i de smukke omgivelser. Der var også mulig­hed for at høre musik fra forskellige regimenters korps af musikere med træblæsein­strumenter, de såkaldte hoboister, som gav små kon­certer hver søndag aften.
     
Faldt tiden lang, kunne man nyde en forfriskning hos restauratør Gabel. Han opdagede hurtigt, at lidt musi­kalsk underholdning trak gæsterne til. Man har beskrivelser af, hvorledes han i 1771 fejrede prinsesse Louise Au­gustas fødsel - måske Struensees datter - med to orkestre, der spillede på skift. Hoboisterne har nok dannet grundstammen, men de blev suppleret af trompeter og pauker.
     
Også Gabels efterfølger, restauratør Firmenich, forstod kunsten at underholde sit publikum. Han fik i 1810 bevilling til et udskænkningssted i Herkulespavillonen, hvor man havde en smuk udsigt fra det flade tag. Fra 1815 arran­gerede han desuden hele vaux­halls om sommeren, der svarede til en type tivoli med gøglere, boder, musik og fyrvær­keri. Særlig populær var danse-estraden. Regi­ments­musikken fortsat­te søndag efter­middag, og på de øvrige dage kunne Firmenich så tilbyde kon­certer med bl.a. populære tyrol­ske jodlere og italienske sangere. Og i 1835 fik russeren P. Kosloff tilladelse til at spille i haven med sit russiske hornorkester.
 
     dt107548 Samtidig var en nyindretning opstået i et hus på siden ud mod Gothersgade. I 1834 åbnede Rosenborg Brøndkuranstalt, hvor man i sommermånederne kunne købe helsebringende vand og der­efter promenere i parken ligesom i de store mellemeuropæiske kurby­er. Kuranstal­ten åbnede tidligt om morgenen for kurgæ­sterne, der med ca. et kvarters mellemrum indtog op til otte glas vand i alt. I disse mellemrum sørgede et lille orkester for under­holdningen med populære melodier. For at brøndkuren imidlertid skulle få et mere alvor­ligt, medicinsk præg indledte man hver morgen med at spille en koral. Det fik dog i 1880erne enkelte ateistisk indstillede personer til at klage, men skikken bibeholdtes alligevel.
 
Rosenborg Brøndkuranstalt
                                                        Rosenborg Brøndkuranstalt
     
Det var den senere Tivoli-grundlægger, Georg Carstensen, der videreførte vauxhall-traditionen i Kongens Have. Hans ugeblad Figaro trængte til nye abonnenter, og han arrangerede derfor i begyndelsen af 1840rne en række fester for de perso­ner, der ville støtte hans blad. Det blev en enorm succes. På den musikalske side havde han sikret sig såvel hoboisterne til at spille populære marcher som H.C. Lumbyes ensemble til at underholde med tidens danse: valse, polkaer, galopper og mazurkaer. Lumbye havde endda komponeret en særlig Figaro Vals. Figaro­festerne gav Carstensen ideen til Tivoli og medførte, at han hurtigt engagerede Lumbye til sit nye etablis­sement.
     
I anden halvdel af 1800-tallet var der ikke regelmæssige koncerter i Kongens Have, og vauxhall-aktiviteterne var nu flyttet over til Tivoli. Derimod blev parken ofte brugt til store folkemøder, og i den forbindelse var der livlig musikalsk aktivi­tet. Balletmester Bournonville var arrangør af flere nationalt betonede fester til fordel for deltagerne i krigene 1848-50 og 1864, hvad enten det var de hjemvendte soldater, de nødlidende jyder eller de faldnes efterladte.
 
Parti fra Rosenborg Have. Rawerts maleriske rejse
 
Musikken var en god fortolker af dybe patriotiske følelser, og Bournonville fik tidens kendteste kunstnere til at medvirke. Her kunne man høre korsange og orkesterstykker af J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade, Henrik Rung, Peter Heise og J.O.E. Horneman. Selv om haven i 1849 var over­gået til statens og dermed folkets eje, deltog de kongelige ofte i disse nationale festligheder. Det gjaldt f.eks. festen arrangeret af Foreningen til Fjerkræavlens Fremme i 1881, hvortil Carl Lumbye havde skrevet en Hønsemarch med hanegal og hønsekaglen. En stor festdag i haven var også Grundlovsdag, der især af partiet Højre benyttedes til nationa­le manifesta­tioner.
 
      dt107627Mod århundredets slutning byggede man en stor musik­pavillon i haven og indledte desuden en række folkekoncerter, der blev uhyre besøgte. De store pladsforhold gav mulighed for, at et kæmpemæssigt publikum mod en meget beskeden betaling kunne høre populære toner søndag eftermiddag. Arrangøren var nu Københavns Kommune. Koncerternes glansperiode lå fra 1900 til 1930, og ofte stod Tivolis daværende kapelmester Fr. Schnedler-Petersen på podiet. Da musikken blev påhørt stående, var der ofte støj fra det kommende og gående publikum, men det hørte nærmest med til koncerternes uformelle karakter. Da Brøndkuran­stalten blev revet ned omkring 1930 i for­bindelse med udvidel­sen af Gothersgade, forsvandt en del af det kulturelle folke­liv i Kongens Have. Efterhånden flyttede man desuden de kommunale koncerter ud i Fælledparken.
     
I dag er også musikpavillonen forsvundet, og man hører ikke megen musik i haven. Nu er det tvært­imod naboen, Den Kongelige Livgardes Ekser­cerplads, der har lagt plæne til større arrange­menter som f.eks. Tattoos eller den italienske tenor Luciano Pavarottis koncert i København. Kongens Have er vendt tilbage til alene at være en rekreativ park i midten af Køben­havn. Kun på de varme sommerda­ge kan man nogle gange høre ghettobla­steren fra de unge sol­badere.
Anne Ørbæk Jensen, 1995