Rådhusklokkerne

- et stop på din musikalske byvandring i København


dt116637
 
Klokkerne i Københavns Rådhustårn kan både ses og høres, hvis man er så heldig at befinde sig på Rådhuspladsen, når kvartér­slagene lyder. Og på udvalgte tidspunkter kan klokkerne høres over hele landet. Hver dag kl. 12 ud­sender Danmarks Radio nemlig Rådhusklok­kernes karakteristiske lille "vægtersang", og nytårs­af­ten kl. 24 lytter de fleste dan­skere med andægtighed til klokkespillets ind­ledende toner. Det nye år er begyndt.
    
Klokkespillet lød første gang nytårsaften 1903-04. Forud var gået en lang række drøftelser af klokke- og melodi­valg, for det var ca. 100 år siden, der sidst havde lydt rigtigt klokke­spil med flere toner i København. Man havde selvfølgelig haft kirkeklokker, men de spillede ikke melodier. De to markante klokkespil, som byens borgere i tidligere tider kunne glæde sig over, havde lydt fra Helligåndskirken og Sankt Nikolaj Kirke. Det sidste blev dog senere overflyttet til Vor Frue Kirke, men begge klokke­spillene endte deres dage som flammernes bytte. Helligåndskir­ken gik op i luer ved den store køben­havnske brand i 1728. Otte år efter fik Sankt Nikolaj Kirke et "sangværk" på foranledning af organisten Fr.Chr. Breitendich, der mente at kunne tjene lidt ekstra ved at spille på klokkerne i forbindel­se med bryllupper og be­gravel­ser. Desværre kunne økonomien ikke holde, og i 1743-44 blev klokkespillet købt af Vor Frue Kirke. Her virkede det til englændernes bombarde­ment af København i 1807, hvor klokkerne sammen med kirken styrtede sammen i flammer.
 
    dt116636  Herefter fandtes der stort set ingen klokkespil i Køben­havn. I 1888 installeredes klokker i det nyligt genopførte Frederiksborg Slot i Hillerød. Selv om man havde en musikalsk autoritet som Niels W. Gade med i bedømmelsen, levede instru­men­tet ikke helt op til forventningerne. Man havde ikke i Danmark på det tids­punkt den fornødne viden til at afstemme klokkerne nøjagtigt.
     
Så det var med grundige forarbejder, at Københavns Rådhus' arkitekt Martin Nyrop, gik i gang med planerne om et klokkespil. Mange nervøse borgere frygtede for deres nattesøvn, mens andre gav udtryk for det herlige i at kunne følge tidens gang med musik. Nyrop ønskede et slagværk i lighed med de engelske tårnure på f.eks. Westminster Abbey eller Big Ben, der spiller faste melodier med få toner.
     
På Københavns Rådhus havde man bestilt fire klokker til klokkespil og en femte stor klokke til at markere timeslagene. Det var, hvad økonomien rakte til. De fem klokker ankom i løbet af 1899, og allerede ved års­skiftet 1899-1900 kunne borgmester L.C.Borup byde det nye århundrede vel­kommen ved at ringe en halv time med de fire mindre klokker.
     
Martin Nyrop henvendte sig så til sin svoger, kompo­nisten Thomas Laub, og bad ham skrive nogle små musikalske signaler til de fire små klokker. Tone­sproget skulle svare til Rådhusets gammelnordi­ske indret­ning, og i den sammenhæng havde Nyrop fundet den rette kompo­nist. Thomas Laubs store interesse var tidlige melodi­typer fra bl.a. de nordiske folkeviser, som han ivrigt bearbejdede og udgav. Ud fra tonerne h-a-g-e komponerede Laub fire melodi­ske formler, én for hvert af de tre kvartérslag og en lidt længere til de hele timeslag. Det første kvartérslag omfatter den nævnte tonerække i en nedad­gående bevægelse.
 
Fra rådhusets forhal - det oldnordiske præg
     
Derefter begav Laub sig til sin kollega, komponisten P.E.Lange-Müller, som på grundlag af de fastsatte fire toner fik til opgave at skrive en kort "vægtersang" i stil med form­lerne. Og det er denne melodi, der hver nytårsaften kan høres i TV. Den lyder nemlig kun på timeslagene kl. 12, 18 og 24.
 
De små melodier gav anledning til en række kompositioner fra andre komponister - se mere om dem her.
     
Selve klokkerne var blevet støbt i byen Gescher nord for det nuværende Ruhr-område i Tyskland. Både Nyrop, Laub og Lange-Müller havde været på rejse derned for at drøfte køben­havnernes ønsker med klokkestø­beren. Allige­vel måtte den største klokke laves om, da den kom til hoved­staden første gang og blev præsenteret for en af de mest klokkekyndige i landet, kapelme­steren og komponisten Frederik Rung. Det blev en be­kostelig affære at omstøbe den store klokke.
 
Frederik Rung     
 
Klokkernes hamre blev drevet med elektrici­tet, hvilket gjorde, at Laub i begyndelsen fandt slagene for krafti­ge. Men efter nogle justeringer kom klokkespillet til at fungere upåklageligt. De fire mindre klokker kunne dog også bevæges, således at de ved hjælp af kneblen inde i instrumentet kunne bringes til at ringe. Ved særlige højtidelige lejligheder ønskede man imidlertid, at klokkerne skulle ringe i længere tid som en særlig gestus fra byen Køben­havn, og så sendte man en række stærke mænd op i tårnet for at slå på dem. Sidste gang det skete, var i forbindelse med Frederik 9.s begravelses­tog i 1972.
     
dt116638
Selv om Rådhustårnets klokker spillede små melodiske formler, kunne de alene på grund af deres antal ikke anvendes til et mere varieret melodispil. I de næste årtier af 1900-tallet steg interessen imidlertid for store klokkespil, og det første kom op i Vor Frelsers Kirke i 1928-33. Man havde fået en forsmag på fornøjelserne ved at låne et sæt på 8 klokker ved festen for Reformationens 400-årsjubilæum i 1917. Og det lød herligt, syntes kirkens organist, der samtidig var landets dengang største klokkeekspert, P.S. Rung-Keller, nevø til Fre­derik Rung. Det endelige værk fik ikke mindre end 45 klokker, der til­sammen vejede ca. 16 ton, og det blev Nordens største. Til klokkespillet hørte et klokke­klaviatur, så man også kunne spille salmemelodier. Rung-Keller nød at traktere sit nye klokke­spil og uddannede også en del klokkenister fra kirken. 
 
I vore dage findes der en række store klokkespil rundt om i landet, og der skrives musik direkte for dette instrument, ofte kombineret med blæseinstrumenter og kor. Men klokkespillet på Københavns Rådhus er stadig det første i hovedstaden i nyere tid og samtidig det mest kendte i Danmark.

Anne Ørbæk Jensen, 1995