Landsoldaten med den lille Hornblæser.

- et stop på din musikalske byvandring i København


 dt001014
 
Treårskrigen 1848-50 betød en enorm mobili­sering af nationalfø­lelsen i Danmark. Årene omfattede også det tidspunkt, da Grund­loven trådte i kraft, og hele interessen for de nationale spørgs­mål blev udnyttet ikke mindst i musikalske kredse. Inden for tiåret 1844-54 opstod en halv snes musikforlag, og der blev udgivet sangbøger som aldrig før.
 
Sangbøgerne hørte med til soldaternes standardudrustning, og de fandtes også i de mange hjem, der havde sendt unge mænd til fronten. Med musikken og teksterne kunne man samles om at give udtryk for såvel en national begejstring som en mere knugende længsel. Begge dele var nødvendige.
 
Alle nationens kunstnere bidrog med billeder, tekster og musik. På det musikalske område leverede kendte navne som J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade, A.P. Berggreen og Henrik Rung både sange og klaverstykker, der blev anvendt i samtiden. Mange kender stadig Rungs bearbejdelse af en færøsk folkesang Paa­skeklokken kimed mildt eller Hartmanns Slumrer sødt i Slesvigs Jord. Men udover de nationale fællessange fra sangbøgerne fik de populære klaverstykker nok den største udbredelse. To komponi­ster var særligt produktive inden for denne genre: H.C. Lumbye og J.O.E. Horneman (ofte blot kaldet Emil Horneman). Lumbye og hans orkester kunne skabe en national stemning i Tivoli med Den Frivillige. Galop eller En avant! Velkomst­hilsen. Marsch, som kunne over­føres til hjemmets klaverinstru­ment.
 
Den tappre landsoldat
 
Men Horneman havde dobbelt fordel af sine kompositioner. Han var nemlig en af de musikforlæggere, som begyndte sin virksom­hed i denne periode, nærmere betegnet 1844. Og han forstod at udnytte den nationale begejstring. Det blev til både romancesam­lingerne Den sidste Aften og Efter Slaget og til klaverstykker som Fredericiaslaget, Soldaten paa Valpladsen og Landsoldatens Hjemkomst. Alle stykker var beregnet for den dygtige amatør og passede derfor godt til de borgerlige døtres og fruers hjemmemusiceren og underholdning ved private sel­skaber.
 
Netop i 1848 havde Horneman to succeser, som lever videre i dansk tradition helt op til vore dage om end i meget for­skellige situationer: Dengang jeg drog af sted og Højt fra Træets grønne Top. Begge havde tekst af Peter Faber, der var intet mindre end inspektør ved Den Polytekniske Lærean­stalt og digter på amatør­basis.
 
     Råshudspladsen ved nattetide I slutningen af marts 1848 samledes de indkaldte land-soldater i København klar til afrejse. Horneman mærkede deres behov for en melodi, der kunne samle de unge mænd og udtrykke deres situation. Der skulle være en god marchrytme, og teksten skulle helst tale direkte til soldaterne. Da Horneman havde skrevet sin melodi, kom han i tanker om sin gode ven Peter Faber som en mulig forfatter. Faber var meget positiv, og det for­tælles, at han vandrede rundt i byens centrum, mens han formede versene. Når en strofe var færdig, gik han ind i Hornemans musikhandel på Amagertorv og skrev den ned.
 
Den 10. april 1848 kunne man i avisen læse en annonce for en lille tryksag af det sædvanlige gadeviseformat. Det var Horne­man og Fabers sang Dengang jeg drog af sted, som udkom i mange tusinde eksemplarer, hvoraf en del blev uddelt til soldaterne ved fronten. Dagen før havde danskerne sejret i slaget ved Bov i Sønderjylland, og på selve den 10. april kunne Frederik 7. holde sit indtog i Flensborg. Der var virkelig noget at fejre, og det udtrykte sangen på bedste måde. Den var forfattet i et meget ligefremt sprog, der hurtigt udkonkur­rerede de mere højstemte produkter fra tidens øvrige digtere. Den talte både om soldatens egen glorværdige indsats og hans piges og forældres længsel efter ham derhjemme. Og musikkens op­ildnende og lystige marchtempo gjorde sit til dens populari­tet. Teksten blev trykt som underlægning til tegninger af glorværdige krigssituationer, og sangen blev levendegjort ved dramatiske fremstillinger på de folkelige scener i København. Den udkom i talrige sangbøger i eftertiden og benyttedes også i vort århundrede med andre tekster som opildnende krigs­sang.
 
Udsnit af billedblad om Den Tappre Landsoldat
       
Senere på året 1848 kunne både Horneman og Faber holde jul med endnu en ny nodepublikation: Højt fra Træets grønne Top, digtet i 1847, hvor Faber beskriver hele sin familie: bed­stefar, Anna, Henrik og ikke mindst William, der på det tids­punkt kun var et par år, men senere gik i sin fars fodspor som populær forfatter.
 
Foruden Landsoldaten blev Den lille Hornblæser en uhyre elsket figur under treårskrigen, og også dele af dette digt satte Horneman i musik. Hornblæseren var den unge dreng, der kæmpede for Danmark og med sit horn vakte danskerne til ny kamp og dermed til sejr. Forfatteren H.P. Holsts digt blev også popu­lært, men havde bl.a. på grund af sin længde på flere hundrede strofer ikke den samme umiddelbare appel som Fabers tekst. Holst skrev da også først digtet i 1849 - efter selv at have oplevet slaget ved Bov og senere i april 1848 de mere skæb­nesvangre kampe ved Slesvig.
 
Horneman fortsatte sin komponist- og udgivervirksomhed til sin død i 1870 kun afbrudt få år, og i forbindelse med krigen i 1864 møder vi igen hans aktuelle kompositioner. I hans musiktidsskrift Musikalske Nyheder kunne man især i første halvdel af 1864 opleve titler som Leve den tappre Landsoldat og Brev fra Pigerne til Jens. Samtidig blev bøger som Sang­bog for Jens i Felten udgivet i mange hæfter. Musikkens rolle som mobiliserende faktor og udtryk for mange slags følelser blev for alvor dyrket i disse spændte perioder af Danmarkshistori­en.
Anne Ørbæk Jensen, 1995