Teatret

Forfatter: Alette Scavenius

På den grund i Ny Adelgade hvor de nuværende huse nr. 6, 8 og 10 ligger, byggede Etienne Capion sit lille bindingsværksteater i to etagers højde, men uden etageadskillelse, så scene og sal kunne udnytte den fulde højde. Det målte 32 meter i længden og 14 meter i bredden, og sal og scene har formentlig ligget langs gaden, med scenen længst mod Kongens Nytorv. Bag teatret fandtes en gård og en have, der strakte sig helt ud til Gothersgade, hvor teatrets ansatte kunne komme ind gennem en port. Porten var også åben for ’Liebhavere’ – teatrets velyndere, som betalte høje summer for at få lov til at overvære forestillingen, mens de sad på scenen.

 barokteater - lyskrone - jpg

Indrettet som en barokscene

Scenen var indrettet som et barokteater med sidekulisser, som på kulissevogne kunne skubbes ind og ud af scenen ved sceneskift. Dekorationen bestod der ud over af mellemtæpper, hvorpå der var malet enten en stue, en skov, en gade, en riddersal ell. lign. I gulvet var der lemme og teatret var desuden udstyret med flyvemaskiner, som kunne lade bl.a. guder flyve gennem salen. 

Loger og parket

Publikum - Laughing Audience Hogarth 1733

(The Laughing Audience, Hogarth 1733)

Der var plads til godt 450-500 tilskuere fordelt på parterre (gulvet bagest i salen) for det jævne borgerskab, 14 parterreloger for det pænere borgerskab, 16 balkonloger for adelen og det rige borgerskab og øverst oppe galleriet, hvortil pøblen havde adgang. På scenen kunne der sidde op til 20 tilskuere, oftest unge rige lapse, som hellere ville ses på end se.