Teaterplakater

Forfatter: Alette Scavenius

 

Det Kongelige Bibliotek ejer en lang række plakater fra opførelserne i Lille Grønnegade, og de er kilde til en mængde informationer om dagligdagen på det lille teater.

Publikum på scenen

Teatrets indretning, fx, kan man læse ud af de forskellige prisgrupper, bl.a. at 'Hver Person paa Theatro betaler 1 Slet-Daler' - dvs at man tillod publikum at sidde på scenen under opførelserne.

Et lille teater med få penge

At teatret ikke har været særlig stort og økonomien trang, kan læses ud af at 'Personer af Condition og Stand ombedes at ville lade de af deres Liverie udeblive med mindre de for deres Plads behager at giøre a parte Betaling' - dvs deres tjenere måtte blive udenfor teatret, med mindre man havde betalt for dem. 

Det store søslag

D. 20. maj 1726 meddeler plakaten at man opfører 'Le Port de Mer' eller på dansk 'Toldboden eller Søehavnen' og her får man et godt indtryk af barokteatrets virkemidler - men også at det var både flot og dyrt!: 'Toldboden eller Søehavnen. Hvorudi bliver presenteret heele Prospecten af Reeden, saaledes som dend i disse dage har været, med mangfoldige Orlogs-Skibe, Trekroner, andre smaa Fartøjer og Chaloupper, som roe her og der i vandet, hvilket altsammen bliver heel kostbart, saa haabes og, at det skal blive meget fornøyeligt og behageligt for Tilskuerne; Desforuden bliver samme Stykke udpyntet med adskillige rare Dantze."

Commedia dell'arte

I 1726 kom en fransk balletmester, Jean-Baptiste Landé, til byen og optrådte på teatret i Lille Grønnegade i godt et halvt år. Her annonceres det at han vil optræde med en 'italiensk nat', dvs en nattescene, spillet i fuldt lys med både Scaramouche og Harlekin. Herfra ved vi således at Landé må være oplært i blandt andet commedia dell'arte-traditionen. At han måtte' nyde det hvad samme aften indkommer' betyder at han dansede for egen regning og risiko, kendt i vor tids underholdningsbranche som at 'spille på døren':

"Dend politiske Kande-Støber / som med adskillige nye og artige scener er forbedret / Voris nye Dantzemester / for hvis Skyld denne Comædie spilles / og som nyder det hvad samme Aften indkommer / skal giøre sin yderste Fliid med at fornøye Tilskuerne med adskillige rare Dantze / iblandt andre med dend Italienske Nat af Scaramouche og Harlequinn, som sidste gang fandt Approbation hos alle." 

Den tomme kasse

Økonomien var ofte anstrengt i det lille teater, men i 1727 blev det værre - og året efter måtte teatret lukke. Det har øjensynligt været nødvendigt at aflyse forestillinger fordi for få tilskuere mødte op, og det undskylder man her på denne plakat fra 3. februar 1727, hvor 'Pernilles korte Frøkenstand' var på programmet -  og direktøren har åbenbart været så rystet over situationen at han blotlægger hele teatrets økonomi - noget som ellers er en forretningshemmelighed, lige som aflysning på grund af for få solgte billetter gerne annonceres som 'grundet sygdom':

"Mand forsikrer, at mand af yderste Flid skal søge at oprette den Faute, mand sidste gang begik med at afviise de faae Tilskuere, som samme Gang vare forsamlede (saafremt det ellers bør og kand kaldes en Faute;) Men alle retsindige skal snart beveges til at pardonere de fattige Actuers, nar de vil betenke, at deres Omkostninger à l'ordinaire hver Aften beløber sig til over 30 Rixdaler, og der i Cassen ikke var indkommen over 8 Rdlr, hvilket siunes utroeligt endogsaa for Acteurerne selv, som dog disvær blive nødt til at troe det. For Resten tør ingen tvivle paa, at det jo i Aften skal blive ufeylbarligt vist, og at de faae Tilskuere (ihvor faae de ogsaa ere) som i Aften indfinder sig, jo skal finde deres Fornøyelse".