Jeppe-figuren 1722-2012

Forfatter: Alette Scavenius

Titelfiguren i Jeppe på Bjerget hører til én af de mest ikoniske i dansk teater, og mangen en stor skuespiller har skullet prøve kræfter med den stakkels fordrukne bonde på møddingen. Opfattelsen af Jeppe har ændret sig markant igennem de knapt 300 år forestillingen er blevet spillet; fra Holbergs egen tid, hvor han hjerteløst blev fremstillet som en nar, der lader sig tæve af konen og gøre sig til grin hos baronen til vore dages empatiske Jepper, som i bund og grund er et godt og tænkende menneske, der blot er svigtet af samfundet. Rollen er gået i arv fra skuespiller til skuespiller i et mesterlære-system, hvor den unge har lært af den gamle, men tilført sit eget.

Jepper i lige linie

Den første Jeppe-fremstiller var Johan Gram 1722. Hans rollefag var det lavkomiske og Holberg beretter selv om Grams succes i Just Justesens Betenkninger over Comoedier 1728, som ikke mindst skyldtes at han havde fremstillet ham som en sjællandsk bonde. Hans efterfølger, Marcus Ulsøe Hortulan 1749, spillede ham ligeledes komisk og bondsk, men chokerede teaterkritikeren Peder Rosenstand-Goiske voldsomt da han i scenen som baronen ligefrem tog ridefogdens kone på brystet! Allerede den tredje Jeppe, Adam Gottlob Gielstrup, 1787, spillede ham mere indfølt og nuanceret, hvilket hans elev, Ferdinand Lindgreen fra 1805 tog over, tilsat troskyldighed og naivitet. Lindgreens kostume, tegnet af Christian Bruun i 1805, blev brugt de næste 150 år, helt op til Osvald Helmuths Jeppe i 1954 og kan den dag i dag ses på Nationalmuseet.

 

Ferdinand Lindgreen som Jeppe. Kostumetegning: Christian Bruun 1805

J. L. Phister, fra 1851, gjorde, med romantikken, som den første, Jeppe til et rigtigt menneske og vendte dermed stykket fra negativ dramaturgi til positiv dramaturgi. Med Olaf Poulsen fra 1903 blev Jeppe en larmende, overdreven komisk figur,

 

Olaf Poulsen som Jeppe. Tegning: Valdemar Møller 1911.    

og efter ham blev rollen for første gang overtaget af en udefrakommende Jeppe: Henrik Malberg 1917, der forsvarede ham som et socialt offer for øvrigheden og spillede ham uden komiske falbelader.

Jeppe i det 20. årh.

 Helmuth JeppeOsvald Helmuth som Jeppe 1954.

Komikken var nok til stede i Osvald Helmuths Jeppe fra 1954, men tilsat en alkoholikers ondskabsfuldhed. Ondskabsfuldheden blev endnu mere tydelig i Buster Larsens Jeppe fra 1971; hvor man i 1749 forargedes over at Ulsøe tog ridefogedens kone på brysterne, kunne publikum opleve Busters Jeppe i en grov og voldsom voldtægt. 15 år senere, i 1984 kom Ole Ernsts selvdestruktive og selvforagtende Jeppe. Den foreløbigt sidste Jeppe på Det Kongelige Teater var Henning Jensen i 2011, fremstillet som en både forhutlet og tyrannisk alkoholiker, en syg Jeppe, som ingen har haft overskud til at drage omsorg for.

henning-jensen Jeppe   Henning Jensen som Jeppe 2010. (foto: Erik Refner)