Jeg har set en rigtig negermand – Familien Andersen

Uge 42, 1970, Pladeindustriens ugentlige Top 20, #1

Forfatter: Henrik Smith-Sivertsen

 

I oktober 1970 strøg Familien Andersen helt til tops på den danske hitliste efter at have medvirket i et populært musikprogram i dansk tv. Med sangen ”Jeg har set en rigtig negermand” fik de et af de største hits i dansk populærmusikhistorie på trods af, at sangen aldrig kom på Dansktoppen. I nyere tid er sangen blevet forbundet med racisme efter at være blevet brugt i Thomas Vinterbergs Oscarnominerede film ”Festen”. Imidlertid var budskabet i den oprindelige sang faktisk det stik modsatte, men det fremgår først af sidste vers, som ofte er blevet skåret væk. I denne artiklen kan man læse hele historien om sangen og dens eftermæle.

 
 

Musikalske venner

Fredag den 18. september 1970 bød programvært Sten Bramsen velkommen til programmet Musikalske venner. I dette populære og genremæssigt særdeles vidtspændende program, som var blevet sendt første gang i marts 1969, præsenterede Bramsen løbende en række mere eller mindre kendte musikere, og en medvirken i Musikalske venner var ikke sjældent direkte ensbetydende med fyldte kalendere de efterfølgende måneder. Sådan gik det i høj grad flere af de medvirkende i den fredags udsendelse.

Da udsendelsen var slut havde sangerinden Trille nemlig skabt stor opstandelse med visen Øjet, Eddie Skoller fået præsenteret sit kommende hit En enkel sang om frihed og Bjarne Liller sagt effektfuldt (foreløbigt) farvel til Papa Bue’s Viking Jazz Band med den på dette tidspunkt stort set ukendte solist John Mogensens Sidder på et værtshus. Såvel Trille som Skoller kom også på hitlisterne med deres respektive sange. Trille og Øjet fik således fire uger på den officielle salgsliste og Eddie Skoller hele 18 uger på samme liste samt 16 uger på Dansktoppen, heraf fire på førstepladsen.

Hverken Trille eller Skoller kunne dog hamle op med den lille fireårige dreng, som den aften sang sig til umiddelbar berømmelse med den sang, der skulle blive en af de mest solgte danske singler nogensinde. Jeg har set en rigtig negermand.

 

Familien Andersen

Det havde været en ualmindeligt hektisk uge for Lille Bo og resten af hans familie. Søndag havde de optrådt i Tivolis Vise-Vers-Hus og var efterfølgende vendt hjem til Hobro, hvor faderen, Niels Andersen, skulle passe sit job som overlærer og de største af børnene deres skolegang. Allerede torsdag måtte de atter tage den lange tur til København for at medvirke i optagelserne til den udsendelse, der blev sendt om fredagen.

Aftalen om deres deltagelse i Musikalske venner var først kommet i stand i forbindelse med deres optræden i Vise-Vers-Huset om søndagen, men det passede sådan fint med endnu et smut til Hovedstaden. Efter optagelserne i TV-byen tog de nemlig direkte videre i pladestudiet, hvor Johnny Reimar stod klar for at optage de to sange, der skulle udgøre Familien Andersens første single.

De var i begyndelsen af august blevet valgt som vindere af Ekstra Bladets ”Danskpopkonkurrence”. Da fristen for levering af bidrag var udløbet så tidligt som i maj måned, havde familien glemt alt om det bånd, de havde sendt ind med netop Negermanden, som sangen oprindeligt hed, men nu var pladekontakten altså en realitet, og så kunne man lige så godt slå to fluer med ét smæk.

Klokken 00.50 samme nat måtte Niels Andersen bære en sovende Bo ombord på flyveren tilbage til Jylland og selv nøjes med et par timers søvn, inden han atter skulle stå ved kateteret fredag morgen. Ud fra publikums reaktion i studiet at dømme kunne familien sandsynligvis godt fornemme, at de havde gjort et godt stykke arbejde den aften, men de må alligevel havde knebet sig selv i armen et par gange de følgende måneder.

 

23 uger på hitlistens førsteplads

De tørre tal siger det meste. Da sangen første gang gik ind på den officielle salgslistes 17. plads små 14 dage efter deres optræden i fjernsynet, var det sidste gang lang tid, Familien Andersen måtte nøjes med sekundære placeringer. Bortset fra to uger i februar lå Jeg har set en rigtig negermand nemlig på førstepladsen helt frem til begyndelsen af april 1971 og i alt 23 uger. Man skal helt frem til november 1971 for at finde sangens sidste hitlisteplacering efter godt et år på salgslisten.

Jeg har set en rigtig negermand

I midten af oktober 1970 mente Ekstra Bladet at vide, at pladen solgt i 10.000 eksemplarer om dagen, og i januar var salgstallet ifølge Politiken oppe på 80.000. Et år senere var tallet 125.000 og ifølge Carsten Michael Laursens Top-pop-leksikon oversteg det samlede antal solgte plader 165.000, hvilket i så fald betyder, at Jeg har set en rigtig negermand er blandt de to mest sælgende danske singler nogensinde. Ganske pudsigt var fodboldlandsholdets Re-Sepp-ten, som solgte i 150.000 eksemplarer på et halvt år i 1986 og nok må formodes at have solgt mest i det lange løb, også resultatet af en konkurrence i Ekstra Bladet, som altså kan bryste sig af at have banet vejen for Danmarkshistoriens hidtil største salgsmæssige singlehits.
(Læs historien om "Re-Sepp-ten" her).

 

Ingen hjælp fra Dansktoppen

Jeg har set en rigtig negermand var med andre ord et hit af dimensioner. At sangen klarede sig uden hjælp fra Dansktoppen og den ugentlige markedsføring i radioen, som fulgte, gør bedriften så meget større. Jeg har set en rigtig negermand tilhører nemlig sammen med Johnny Reimars egen Du Burde Købe Dig En Tyrolerhat en lille eksklusiv familie af storsælgende danske slagere fra perioden 1968 til 1977, som hittede på trods af, at Dansktoppen-redaktionen vendte tommelfingeren nedad.

Disse to sange, som lå på henholdsvis anden- og syvendepladsen på listen over årets mest solgte singleplader i 1970, levede åbenbart ikke op til programmets kriterier og blev ikke testet. I tilfældet Jeg har set en rigtig negermand var det vist nok med begrundelsen, at man ikke medtog børnesange. Du Burde Købe Dig En Tyrolerhat var derimod ganske enkelt for ringe til programmet. Til gengæld lykkedes det Reimar at komme med i et tv-show i slutningen af 1969, hvormed Tyrolerhattens skæbne var beseglet på samme måde, som det skete for Jeg har set en rigtig negermand og Familien Andersen et lille års tid senere.

 

Et åbenlyst hit

Familien Andersen havde nok klaret sig fint uden Ekstra Bladet, for som redaktionen bag magasinet Dansk Toppen, der udkom i december 1970, så malerisk beskrev det, ”kunne enhver bagbunden idiot med bind for øjnene og propper i ørerne lugte succes’en”, da de første gang optrådte i Vise-vers-huset i sommeren 1970. Hvis de ved den lejlighed havde givet Jeg har set en rigtig negermand i nogenlunde samme udgave som den, de fremførte i tv den fredag i september, forstår man godt journalistens ord.

Familien Andersen tonede frem på skærmen godt en halv time inde i programmet og lige efter Trille havde sunget sine tre sange. Efter en længere introduktion af familien, som bestod af faderen, moderen og deres fem børn, spillede de den første sang, Lille fyr, som ifølge faderen handlede om familien yngste medlem, ”ham den lille purk, derovre, Bo”, som en dag sad og legede i sin sandkasse. Allerede da faderen under denne introduktion sagde drengens navn, fik man et tegn i retning af det, der fulgte, for Bo lyste op i et stort smil og sagde helt impulsivt, at han ikke var en ”purk”. Dette syntes publikum åbenlyst var meget sødt. Under den første sang, sad Bo pænt på sin stol og ventede, mens hans forældre og søskende sang og spillede, men derefter var det hans tur. Han blev derfor rejst op på stolen for at kunne nå mikrofonen,

Under introduktionen af den sang, han skulle synge, kiggede lille Bo noget betuttet rundt i studiet, men i det øjeblik han første gang åbnede munden for at synge, strålede hans øjne og ikke mindst takket være en ualmindeligt levende mimik udstrålede drengen noget, der lignede ren og uforfalsket begejstring. Sagt på jævnt dansk brændte lille Bo ganske enkelt igennem på skærmen i en sjældent set grad. At moderen flere gange måtte hjælpe ham med at huske ordene har sandsynligvis kun forstærket dette, for på den måde fremstod ham på ingen måde som en dresseret underholdningsrobot, men derimod som en lille, naturlig og umanerligt sød dreng, som bare godt kunne lide at synge. Den slags er svært at stå for, og når sangen oven i købet også var meget fængende, var der ikke noget at sige til, at pladen solgte godt, da den kom på gaden.
(Se hele programmet på dr.dk/bonanza ved at klikke her)



Lad ej farven på mennesker spille ind

Familien Andersen havde selv skrevet såvel tekst som musik til Jeg har set en rigtig negermand. Sangen var en meget tidstypisk fredssang med et klart budskab om, at alle mennesker uanset raceforskelle burde leve sammen i fred og fordragelighed. I de første tre vers møder den lille dreng tre mennesker med anden etnisk baggrund end sig selv og spørger, hver enkelt ”hvad er du da for en?”, hvorefter de svarer på hver deres sprog, som drengen ikke forstår. I fjerde vers falder pointen:

"Jeg tror alle folk sku' males blå,
for så blev de nemlig sjovere at kigge på.
Så ku' sort og rød og gul og hvid
være sammen i en verden uden strid.

Så spør' jeg ej, hvad er du da for én,
jeg ved vi alle har de samme sære ben.
Så ler vi blot og si'r så disse ord,
og ordene fortæller hvad jeg tror:
Lad ej farven på mennesker spiller ind.
Vi må mødes med et godt og ærligt sind."

Dette budskab var de færreste nok uenige i i 1970, og publikum klappede da også begejstrede efter sidste vers. Det samme gjorde man alle de andre steder, hvor Lille Bo og resten af Familien Andersen efterfølgende fremførte sangen.

 

Rundt på blokvognene

Familien Andersen fik nemlig umanerligt travlt med at optræde rundt omkring i landet de følgende måneder og år. Selvom de fik et par hitlisteplaceringer med deres næste udspil, heriblandt sangen Hej, sol, skin på mig fra en Far til Fire-film, hvor Bo spillede rollen som Lille Per, kunne de dog ikke helt leve op til Jeg har set en rigtig negermand efterfølgende, men det ville også være store krav at stille. Der var stadig en fin efterspørgsel på familien, og de vedblev med at optræde sammen indtil 1975, hvor de største børn fløj fra reden. Herefter trak de sig helt fra showbizz.

Jeg har set en rigtig negermand levede derimod videre og fik noget af en renæssance, da det 20. århundrede gik på hæld. At det så var under nogle omstændigheder, som har givet sangen et noget andet eftermæle end den oprindeligt lagde op, er i sig selv en interessant del af sangens historie.

 

Sangens artikel på Wikipedia.org

Der er ikke mange dansksprogede sange, som har deres egen artikel på den engelsksprogede del af det åbne leksikon Wikipedia.org. Det har Jeg har set en rigtig negermand.

Den første udgave af artiklen blev skrevet i juli 2009 af den danskkyndige amerikanske journalist Mike Halterman, som er blandt de absolut flittigste bidragsydere på Wikipedia. Artiklen er siden blevet redigeret en del gange med supplerende oplysninger, men det grundlæggende indhold er stadig det samme som i 2009:

I artiklens indledning forklares det, at Jeg har set en rigtig negermand er en populær dansk børnesang med et stærkt budskab om racemæssig lighed. Herefter følger en række faktuelle oplysninger, som er hentet fra sitet danskefilm.dk. I tredje afsnit af artiklen gennemgås sangteksten kort med citater på såvel dansk som engelsk. Som illustration af sangens egentlige budskab gengives dele af sidste vers på engelsk.

I den første udgave af artiklen afrundedes der med en kort afsnit, hvoraf det fremgår, at sangen med tiden er faldet i unåde, fordi teksten indeholder ord og billeder, som opfattes som politisk ukorrekte i nutidens Danmark, men at denne terminologi vel at mærke var uproblematisk i 1970. Slutteligt forklares det, at sangen alligevel stadig er kendt af danske børn.

Wikipedia-artikel om
Screenshot af Wikipedia-artiklen om "Jeg har set en rigtig negermand"

Hvorfor en amerikansk journalist har fundet det nødvendigt at skrive denne artikel om en dansksproget børnesang til et internationalt leksikon, fremgår ikke direkte, men det forekommer sandsynligt, at det primært skyldes Thomas Vinterbergs anvendelse af sangen i sin Oscar-nominerede film Festen. Filmen blev en stor succes, og har utvivlsom øget det internationale kendskab til Jeg har set en rigtig negermand markant. Sangen bruges nemlig i en meget markant scene.

 

It’s a fucking racist song, you know.

I Festen kommer Michael, spillet af Thomas Bo Larsen, op at toppes med søsterens afro-amerikanske kæreste. I et yderst perfidt hævntogt rejser Michael sig op under festen og begynder at synge en særdeles aggressiv udgave af Jeg har set en rigtig negermand. Selskabet skråler med på sangen, og den forvirrede amerikaner spørger sin kæreste, hvad det er, der foregår. Hun svarer, særdeles beklemt, at det er en racistisk sang og forlader efterfølgende selskabet stærkt oprevet.

I filmen synges kun det første vers om negermanden og en lille del af det næste om indianeren. I konteksten er sangen stærkt racistisk, hvilket altså bestemt ikke harmonerer med budskabet i den fulde tekst. Det er sandsynligvis denne modsætning, som fik Halterman til at skrive artiklen og dermed komme den gamle sang til undsætning.

I et senere forfattet afsnit i Wikipedia-artiklen, skrevet af andre bidragsydere, genfortælles scenens forløb med en afsluttende forklaring af, at den misforståede opfattelse af sangens racistiske indhold netop skyldes Festen. Hermed er der en meget fin sammenhæng i den artikel, som p.t. ligger på Wikipedia.org: 1) Sangen er antiracistisk, men er 2) sidenhen blevet fejltolket på grund af filmen.  

Problemet med Jeg har set en rigtig negermand er, at den på den ene side så afgjort har et entydigt budskab om racemæssig lighed, og på den anden side indeholder nogle ret grove stereotyper over de etniciteter, som nævnes i sangen: ”Negermanden” med ringen i næsen, indianeren med ”fjerhat” på og streger op ad benene og den barfodede kineser klædt i silkedragt. Selve brugen af ”neger”-begrebet var ifølge Carsten Michael Laursen allerede problematisk i 1970, hvor en planlagt svensk udgave blev skrinlagt af samme årsag.

Hørt i sammenhæng opvejer det sidste vers klart de andre, men omvendt viser sangens receptionshistorie siden Vinterbergs brug af den i Festen, at mange netop ikke kender sangens sidste del.

 

Hør den på Youtube


På fildelingssitet Youtube.com ligger der flere udgaver af sangen. I de to klip, som har ligget længst tid på sitet og er blevet set henholdsvis 300.900 gange og 187.000 gange, hører man kun dele af sangen. I det første tilfælde hører man indspilningen, men vel at mærke kun de første 2:55 minutter. Der klippes nemlig lige før tredje omkvæd.


Screeenshot af de første poster, når man søger på sangtitlen på google.dk.

I det andet tilfælde drejer det sig om et klip fra DR2-udsendelsen ”Husker du?”, hvor man ser optagelsen fra Musikalske venner. Eller rettere, en dygtigt sammenklippet udgave af optagelsen, som korresponderer fint med den indledende speak:

”Der er oprør i luften i 1970. Men der er også dem, der holder sig langt væk fra demonstrationer og protestsange. I tv-programmet Musikalske venner har Sten Bramsen besøg af en rigtig kernefamilie. Familien Andersen fra Hobro”.

Efter denne indledning starter klippet med introduktionen af familien, hvor faderen fortæller om, hvem de er, hvorefter der helt umærkeligt klippes direkte til introduktionen af Jeg har set en rigtig negermand syv minutter længere henne i programmet. Herefter vises første vers af sangen som faktisk forekommer at være det eneste, der blev fremført ved lejligheden. Man har nemlig ikke alene klippet de tre sidste vers væk, men har desuden lykkedes med at gøre det på en måde, så man faktisk ikke kan høre eller se, at de nogensinde har været der. Man har nemlig med stort held klippet afslutningen af det første omkvæd sammen med det sidste, så man får publikums applaus med. Det er meget flot håndværk, men samtidigt noget af en fordrejning af det, der faktisk skete.

Ved at fjerne de sidste tre vers, hvoraf det sidste jo sådan set er fundamentalt for at forstå meningen med sangen, og klippe det første og sidste omkvæd sammen, står der netop en forholdsvis racistisk sang, som publikum åbenbart godt kunne lide, tilbage. Man får ganske enkelt det indtryk, at det var det, der blev vist i dansk fjernsyn i 1970, hvilket altså ikke var tilfældet, og grundlæggende er der tale om et meget groft vinklet indslag, hvor indholdet synes at være blevet drejet vel rigeligt for at passe med speakerens pointe.

 

Eftermælet

Hvis man gennemgår kommentarerne under begge nævnte videoer, finder man flere forsøg på at redde sangen fra fejltolkninger, men uanset formålet i 1970 viser disse debatter med al tydelighed, at Lille Bo og resten af Familien Andersen nok må leve med, at Jeg har set en rigtig negermand fortsat i forskellig grad vil være forbundet med racisme. Den har i hvert tilfælde affødt en del særdeles animerede kommentarer, som hvirvler rundt om netop dette spørgsmål.

Det er i denne sammenhæng interessant, at tonen er noget mere afdæmpet i kommentartrådene under de videoer med hele sangen, som er blevet lagt på Youtube i løbet af det seneste år. I det ene tilfælde har brugeren, som har uploadet sangen, valgt at begrunde det med, han var ”lidt træt af, at folk kun har uploadet halvdelen af den originale sang. Mange mener, at den er racistisk, men faktum er, at den er det stik modsatte”. I kommentarerne under denne video giver de fleste ham ret, om end en del trods alt stiller spørgsmålstegn ved, om man stadig kan bruge ”neger”-begrebet i dag. Meget tyder på, at skeptikerne har ret, og at det derfor nok er noget af en overdrivelse, når man på den norske del af Wikipedia hævder, at ” «Jeg har set en rigtig negermand» er en av de mest populære danske barnesanger de siste tiårene, og synges i mange danske barneskoler”.

Under alle omstændigheder vil Jeg har set en rigtig negermand nok altid have en plads i den danske musikhistorie, ikke kun fordi den har fået et noget blakket eftermæle, som nok i høj grad kan tilskrives Thomas Vinterbergs brug af sangen i Festen, men også for at de anderledes positive meritter, som sangen trods alt har opnået.  

-----------
 "Jeg har set en rigtig negermand"-indspilningen er desværre ikke tilgængelig i en lovlig digital udgave på nuværende tidspunkt. Derimod ligger hele "Musikalske Venner"-programmet på dr.dk/bonanza. Familien Andersen kommer på scenen ca. 34 minutter inde i programmet.

(læs den engelsksprogede Wikipedia-artiklen her)

Læs den norske artikel her. Som det fremgår, udkom sangen også på norsk.