Er de greven fra Luxembourg - Dorthe Kollo

Uge 24, 1968, Top 20 #1

I 1968 lå Dorthe Kollo på førstepladsen på Top 20 med sangen "Er de greven fra Luxembourg". Det var starten på en lang periode med tyskkomponerede schlagere på de danske hitlister. Men hvem var egentlig greven fra Luxembourg? Dét og meget mere handler denne artikel om.

Den tyske schlagers comeback

I slutningen af 1960’erne skyllede en sand bølge af tyskkomponeret schlagermusik ind over Danmark. Den engelsksprogede pop- og rockmusik var stadig dominerende på hitlisterne, men tyskerne var igen godt med efter et par pauvre år.

Hvis man studerer hitlisterne fra sidste halvdel af 1950’erne og de første år af 1960’erne var tyskerne ellers særdeles godt med. Navne som Freddy Quin, Rex Guildo, Liselotte Malkowsky, Caterina Valente, Peter Kraus, Lolita og ikke mindst Conny Froboess havde ingen problemer med at konkurrere med Tommy Steele, Elvis, Cliff og alle de andre. Det begyndte dog efterhånden at tynde ud i de tysksprogede titler, og fra udgangen af juni 1964 var det helt slut for en rum tid. På DR’s Top 20 blev den sidste tysksprogede titel i tre et halvt år spillet i uge 21 i 1964, og meget symbolsk drejede det sig om The Beatles og deres Komm Gib Mir Deine Hand, som de fleste nok kender bedre i den oprindelige engelsksprogede version, I Want To Hold Your Hand. Da Top 20 holdt godt to års pause frem til efteråret 1966, er der i sagens natur ikke nogle lister at måle ud fra i denne periode, men der var heller ingen tysksprogede sange på de andre hitlister.

Tiden var ikke just til tyske schlagere, men det ændrede sig altså efterhånden. Fra slutningen af 1967 og et godt stykke ind i 1968 kunne man således nynne med på Romeo und Julia med engelskfødte Peggy March, når den blev spillet i den ugentlige Top 20. I januar nåede sangen helt op på andenpladsen kun overgået af The Beatles og deres Hello, Goodbye. Dette blev starten på en ny æra, hvor Danmark nærmest blev oversvømmet med tyske schlagermelodier. De fleste blev godt nok sunget på dansk, men stilistisk og tematisk var forbindelserne til Tyskland særdeles tydelige. Det gælder ikke mindst den sang, som afløste Romeo und Julia som næste tyskkomponerede repræsentant på de danske hitlister.

Sind Sie der Graf von Luxemburg?

Da Romeo und Julia havde aftjent sin værnepligt, gik der kun en enkelt uge, før man atter blev mødt af tyske schlagertoner. I denne omgang var det danske Dorthe Kollo, som gik ind på 20. pladsen med Er de greven fra Luxemburg. Sangen havde i sin oprindelige tysksprogede form, Sind Sie der Graf von Luxemburg, hærget de tyske hitlister i løbet af foråret 1968 og var altså også nået til Danmark allerede i begyndelsen af april.

At det gik ret hurtigt med at få udgivet en dansk version skyldes utvivlsomt, at det var den danske sangerinde Dorthe Kollo, der havde indspillet sangen i Tyskland. Ved samme lejlighed kunne man jo lige så godt lave en dansk version, og den særdeles produktive tekstforfatter Thøger Olesen fik derfor bestilling på en tekst og gjorde sin pligt. Den danske tekst blev så sendt videre til Sverige, hvor hans ven og forretningsforbindelse, musikforlæggeren Stig ”Stikkan” Anderson, skelede en del til det danske omkvæd, da han skrev den svenske tekst, men skiftede resten af teksten ud i det, der blev til Min greve av Luxemburg. Den slags udveksling af musiktekster var hverdag i den skandinaviske musikbranche dengang, og da Dansktoppen åbnede senere i 1968, blev der i den grad åbnet for sluserne.

Romeo und Julia og Er De greven fra Luxembourg blev starten på en ny tysk bølge, som ret beset holdt sig på et ret højt niveau op gennem 1970’erne. Sidstnævnte sang blev et af årets største hits i 1968 og lå fire uger på Top 20’s førsteplads. Det samme skete i Sverige, hvor sangerinden Ann-Louise Hansson med Stikkan Andersons egen formulering med velbetalt smerte måtte optræde landet rundt med sangen. Han var åbenbart ikke selv specielt pjattet med teksten, for da han gjorde status over sin karriere som tekstforfatter i begyndelsen af 1980’erne, regnede han teksten blandt de to mest forfærdelige fra sin ellers meget omfattende produktion.

Det er da bestemt heller ikke noget poetisk mesterværk, men billedet af den adelige herre fra Luxemburg faldt åbenbart i manges smag i såvel Sverige som Tyskland og Danmark.

Hvem var greven fra Luxemburg?

Uanset små og store forskelle i forhold til teksternes historier tog de alle udgangspunkt i samme billede: En ung pige drømte om at møde den adelige greve fra Luxemburg, som hun åbenbart havde forelsket sig i.

I den tyske original er det ret klart, hvem denne greve er. I første vers refererer den unge pige nemlig direkte til en operette, hvor hun har stiftet bekendtskab med denne figur. Kendere vil vide, at der faktisk eksisterer en operette med en sådan hovedperson med en titel, der ikke lader megen tvivl om forbindelsen tilbage.

Der Graf von Luxemburg, som den hedder, var Franz Lehárs næste operettebud efter sin massive succes med historien om Den glade enke i 1905. Historien om greven fra Luxemburg havde urpremiere i 1909, og selvom den ikke har helt samme status som forgængeren, er den bestemt blandt de mere velkendte operetter og er blevet opførte mange gange siden. Med andre ord spillede schlageren fra 1968 direkte på en velkendt historie fra en noget anden musiktradition. Det var på ingen måde et engangstilfælde indenfor 1960’ernes tyske schlagermusik.

Grever, kejsere og den store litteratur.

Romeo und Julia og Er de greven fra Luxemburg er sammen og hver for sig strålende eksempler på, hvordan man bevidst spillede på referencer til den klassiske musik og litteratur i disse schlagere.

Mens Er de greven fra Luxemburg altså pegede tilbage til en kendt operettefigur, refererede Romeo und Julia selvfølgelig til Shakespeares velkendte historie om det elskende venezianske par, som på grund af nogle dumme forviklinger på tragisk vis ikke fik hinanden til sidst. I den tyske schlager gik det noget bedre, og det samme gjaldt den danske version med Gustav Winckler og Sys Gregers. De følgende år kunne man i selve titlerne støde på såvel verdenshistoriske personer som Cæsar og Cleopatra (Cæsar und Clepatra/ Cæsar og Clepatra), Goethe og Napoleon (Ein bisschen Goethe ein bisschen Bonaparte/En smule Goethe en smule Bonaparte), og denne type personer kunne sagtens pludselig dukke op som bipersoner i sange, der ellers handlede om noget helt andet. Det gjorde Napoleon og Lord Nelson eksempelvis i Er hat ein Knallrotes Gummibott/Den knaldrøde gummibåd.

Det er noget nær et genrekendetegn, at schlagerteksterne ofte var særdeles billedlige. I disse tilfælde tog man direkte afsæt i alment kendte navne, som man kunne støde på i ethvert leksikon, men udgangspunktet kunne også være genstande og alment kendte begreber. Det vigtige var, at man fandt et fængende billede, som man så byggede teksten op omkring.

Et fint eksempel var ABBA’s Waterloo, som godt nok ikke var en tysk schlager, men i høj grad var bygget over de samme grundprincipper. Denne titel blev ganske enkelt valgt efter en målrettet søgen i en bog med Bevingade ord. Den oprindelige titel, Honey Pie, blev nemlig forkastet, fordi føromtalte Stikkan Anderson, som nu havde forladt de tyske schlagertekster for at hellige sig ABBA, ikke havde kunnet finde en opskrift på denne ret i sin kones kogebøger. Han havde tydeligvis lært meget af sine tyske venner, og det var altså et grundprincip, at ordet, som teksten skulle bygges op omkring, var alment kendt. Det var Waterloo.

Referencerne til det velkendte gjaldt bestemt ikke kun teksten. Uanset, hvad man måtte mene om den tyske schlagermusik, var udførelsen ofte særdeles gennemført. Der blev kælet for detaljerne, og når der som i tilfældet Er de greven fra Luxemburg blev peget direkte tilbage til den klassiske musiktradition i teksten, var der naturligvis også tænkt over dette i forhold til det musikalske arrangement.

Ein bisschen Klassiches musik, ein bisschen Pop

At Romeo und Julia og Er de greven fra Luxemburg begge åbner med en indledende fanfare med masser af strygere og blæsere op hele pivtøjet illustrerer fint, hvordan denne tyske schlagermusik i udgangspunktet var partiturmusik forstået på den måde, at den var komponeret og arrangeret i nodeform for store orkesterbesætninger. Det var ganske enkelt en forudsætning for, at det lød sådan. At der så umiddelbart efter fanfaren kommer et meget dominerende trommesæt ind som det væsentlige bidrag fra den moderne popmusik, formidler det udtryk, som blev den moderne tyske schlagermusiks kendetegn.

Groft skitseret bestod det nye i, at man i langt højere grad end tidligere inddrog rytmiske elementer og ikke mindst instrumenter fra den engelske og amerikanske popmusik og forenede det med en schlagertradition, som hidtil havde haft mere til fælles med den klassiske europæiske musiktradition end den angloamerikanske pop.

Med andre ord var såvel Romeo und Julia og Er De greven fra Luxembourg som de følgende mange tyske schlagere resultatet af en gedigen indsats af folk, som kendte deres musikhistorie og grundlæggende musikteori. En af de dygtigste var Henry Mayer, som havde skrevet musikken til såvel Romeo und Julia som Er De greven fra Luxembourg.

Melodi: Henry Mayer

Henry Mayer var en af sværvægterne indenfor tysk schlagerkomposition i anden halvdel af 1960’erne. Hans produktion er enorm og tæller mange store hits, hvoraf ikke mindst Sommerwind har sikret ham en plads i populærmusikkens historiebøger.

Denne sang blev fremført første gang af danske Grethe Ingmann ved sangkonkurrencen Deutschen Schlager-Festspiele i Baden-Baden i 1965. Det gik ikke særligt godt, for sangen røg ikke videre til finalen, men nogen så åbenbart et potentiale i sangen. Året efter kom den nemlig ud i USA i flere engelsksprogede udgaver, hvoraf Frank Sinatras indspilning af sangen sandsynligvis har gjort Mayer til en meget velhavende mand. Det fik ham dog ingenlunde til at skrue ned for produktionstempoet eller skifte stil.

Henry Mayer var tværtimod en af hovedmændende bag den fornyelse af den tyske schlager, der fandt sted i anden halvdel af 1960’erne. De to Henry Mayerkompositioner blev bestemt ikke de sidste fra hans hånd på de danske hitlister. Allerede i uge 28 i 1968 fulgte en ny, da Dorthe Kollo og Johnny Reimar i fællesskab sang sig igennem Jeg vil aldrig glemme dig, og de følgende år skulle det blive noget nær en hverdagsbegivenhed, at danske versioner af hans sange gik ind på de danske hitlister.

Tyske Schlagere på Dansktoppen

Det næste bud fra Tyskland, Dorthe Kollos Gid du var i Skanderborg, som de fleste nok kender, var godt nok ikke skrevet af Henry Mayer, men hans gode kollega Christian Bruhn, men tendensen var tydelig: Det betalte sig at kigge mod Tyskland, og det gjorde man. Da Dansktoppen åbnede i september 1968, var den første sang på førstepladsen, Keld Heicks Vi skal gå hånd i hånd, meget sigende hentet i Tyskland. Ej heller denne sang bar Henry Mayers signatur, men hvis man gennemgår værklisterne for de sange, der lå på Dansktoppen fra 1968 til 1977, vil man opdage, at Mayer med 15 bidrag faktisk var den komponist med flest melodier på listen. På andenpladsen kom danske John Mogensen med sine 12 egne kompositioner og på tredjepladsen Christian Bruhn med ti bidrag.

Med andre ord blev Er De greven fra Luxembourg i høj grad starten på et tæt samarbejde mellem den danske og tyske musikindustri, for det meste med Stikkan Anderson som svensk bindeled. Ikke mindst Johnny Reimar, som selv havde opholdt sig i Tyskland i en længere periode i håb om en international karriere, havde tætte relationer til Tyskland. Han blev selv en af bannerførerne for den tysk/danske schlagerbølge med tyrolerhat og partyplader, men han gjorde bestemt også sit som producer.

Det var således ham, der stod bag såvel Dorthe Kollo som Birthe Kjær, da hun i slutningen af 1968 gik direkte ind på Dansktoppens førsteplads med det næste Henry Mayer-hit, Arrivederci Franz. Samme placering havde hun, da Kollos Skotterne i Skotland gik ind på Dansktoppen i begyndelsen af 1969, og selvfølgelig var også den skrevet af Mayer. Siden fulgte mere eller mindre mindeværdige titler som Telegram fra Sønderborg, Min Student fra Upsala, En elefant og ikke mindst Texas bedste sexy sælger af cowboy tøj, som nok synes at kunne konkurrere med Er De greven fra Luxembourg, når det gælder aparte titler og tekster på dansk grund.

Den sidste Henry Mayer-komposition på Dansktoppen, Jeg er på vej til en pige på Hawaii (1977) med Keld Heick er dog også en kompetent kandidat. Mayer kan dog ikke klandres for teksterne, da han ikke selv skrev dem, men da sangene er blevet til i et tæt samarbejde med de skiftende tekstforfattere, har han i hvert tilfælde haft en pæn aktie i en del af musikhistoriens mere odiøse værker.

Og så kom Hansi

Op gennem 1970’erne var der masser af tyske schlagere på de danske hitlister. På Dansktoppen blev de i sagens natur fremført i danske versioner, men også på salgslisterne var tyskerne godt med. At Freddy Breck indtog de to første pladser på årets Top 30 i 1973 er det mest håndgribelige bevis på, at det langt fra var alle danskere, der udelukkende var til rock og rul. Überall auf der Welt, som var titlen på såvel hittet, der lå øverst, som den LP, der lå på andenpladsen, var i øvrigt endnu et eksempel på forbindelsen til den klassiske musik. Melodien var nemlig den velkendte Fangernes kor fra Giuseppe Verdis opera Nabucco.

Efter Dansktoppens lukning i 1977 blev der længere mellem de tyske hits i Danmark, men efterspørgslen efter tysk schlagermusik har været der lige siden. Via tysk tv har mange danskere kunnet følge med i, hvad der skete sydpå, og selvom den tyske schlagermusik sjældent er blevet beskrevet i positive termer som kulturelt berigende i den danske musikpresse, har der helt op til i dag været et stort publikum til denne musik, såvel på dansk som på tysk.

I anden halvdel af 1980’erne fik gamle stjerner som Dorthe Kollo, Johnny Reimar og Birthe Kjær selskab af nye med Jodle Birge og hans tyrolersange i spidsen, og selvom dansktopmusikken aldrig har fået samme mainstreamstatus som i 1960’erne og 70’erne, har der været en kontinuerlig indflydelse fra den tyske schlagerscene. Det var således på ingen måde uden forudsætninger, da østrigske Hansi Hinterseer pludselig slog igennem på de danske hitlister i 2010. Hvis man lytter hans repertoire igennem, vil man tydeligt høre, hvordan hans musik i høj grad ligger i lige linje tilbage fra 1960’ernes schlagere.

Og ja, der er selvfølgelig også Henry Mayer-sange i Hinterseers repertoire. Mayer har nemlig også engang lavet en sang om Ski-Twist, hvilket passer fint til Hinterseer, som er tidligere skisportsstjerne. Den er selvfølgende også lavet i en dansk version, men Jodleren fra Studsgaard, Jens Ove Lund, har på ingen måde haft samme succes med den, som Dorthe Kollo havde med sangen om greven fra Luxembourg i 1968. Det er der mange grunde til, men i udgangspunktet er der en større kvalitativ forskel, hvis man laver en direkte sammenligning.

Uanset om man var og er pjattet med sange som Er De greven fra Luxembourg, kan man nemlig ikke beskylde 1960’ernes schlagere for at være blevet skabt af amatører. Folk som Henry Mayer var tværtimod gennemprofessionelle og yderst kompetente, hvilket er den væsentligste forklaring på, at disse schlagere stadig lever fint i dag, uanset teksternes nogle gange besynderlige indhold. 

..............................................

Den pågældende Top 20-liste fra 1968 kan ses på danskehitlister.dk.