Rischel og Birket-Smiths samling af guitarnoder

Rischel og Birket-Smiths samling er en af mange særsamlinger, som Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling har fået som testamentarisk gave. Samlingen indeholder trykte noder og noder i håndskrift, hovedsagelig musik for solo guitar samt kammermusik for guitar og et eller flere andre instrumenter. Den består af ca. 1.100 trykte værker og 500 håndskrifter, de fleste afskrifter. De ældste udgaver er to værker af B. Vidal fra ca. 1785, de fleste af resten er af 1800-tals komponister, bl.a. Augado, Call, Carcassi, Carulli, Coste, Giuliani, Küffner, Mertz, Pettoletti og Sor. Også komponister fra det 20.århundrede er repræsenteret, bl.a. Pujol.

Indholdet af samlingen kan søges i REX, og noderne kan ses online. Her får du præsenteret hele samlingen på over 3.000 værker. Hvis du ønsker at afgrænse til en bestemt komponist eller titel, kan du blot tlføje navnet eller et (par) ord i søgefeltet, så indsnævres søgningen.

Samlingen er med stor ihærdighed bygget op gennem generationer og skænket til biblioteket af Thorvald Rischel (1861-1939) og Frederik Birket-Smith (1880-1951).

 

Samlerne

Thorvald Rischel var ingeniør, driftsbestyrer ved Kalvehavebanen og guitarist. Han var elev af den fremmeste guitarist i Danmark i 1800-tallets slutning, komponisten og fotografen Søffren Degen (1816-1885). Rischel spillede bl.a. sammen med kantoren ved Holmens Kirke, komponisten og pædagogen Adolph Eggers og med den tyske komponist, professor Georg Meier, som har tilegnet ham flere kompositioner, bl.a. Elfenreigen . Rischel trådte sjældent offentligt frem med sit spil, men f.eks. ved Cæciliaforeningens mindefest for Henrik Rung i 1907 ses hans navn i programmet sammen med bl.a. Eggers og frue, Frederik Rung og Frederik Birket-Smith.

Frederik Rung med sin harpeguitar Frederik Rung med sin harpeguitar

Rischels store kendskbab til den klassiske guitarlitteratur satte ham i stand til at påvise, at en kvartet af Schubert for fløjte, bratsch, guitar og cello (Deutsch II.2), som blev fundet i 1918, er en bearbejdelse af den tjekkiske komponist Wenceslaus Matiegkas trio Notturno pour flute, viole et guitare , opus 21, som udkom første gang i Wien i 1807, og hvoraf det eneste kendte eksemplar var i Rischels besiddelse. Artikler om opdagelsen blev publiceret i Dansk Musiktidsskrift 7/4 (1932) og i Die Gitarre 12/11-12 (1933). Die Gitarre bragte også af Rischel en artikel om Napoleon Coste med formodenlig den første fortegnelse over Costes værker (8/7-8) og artiklen "Zur Geschichte der Gitarre in Dänemark (12/9-10).

     Thorvald Rischel

Rischel skrev en matematisk-fysisk afhandling Guitarens mensur om guitarhalsens inddeling, strengenes spændingsforhold og de tilsvarende akustiske problemer. Værket er ikke trykt, men manuskriptet befinder sig i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling (Ny kgl. samling 2789). Her findes også eksempler på hans korrespondance med samtidens store guitarister, f.eks. Sven Scholander, Louise Walker og Emilio Pujol (Nyere Brevsamling U). I Rischels instrument-samling (6 guitarer og 1 lut) var bl.a. Mertz' berømte "Kaiserguitarre" og guitarer, som havde tilhørt Henrik Rung og Emil Aarestrup.

 Frederik Birket-Smith

Frederik Birket-Smith var bibliotekar ved Universitetsbibliotekets 1. afdeling og udøvende guitarist. Han var medstifter af og i 1930-1942 formand for foreningen Guitarens Venner af 1926 samt medlem af Achton Friis-trioen. Birket-Smith har sammen med Rischel spillet kammermusik ved bl.a. ovennævnte mindekoncert for Henrik Rung. Også Birket-Smith har haft kontakter til tidens guitarister i ind- og udland, f.eks. har Georg Meier ligeledes tilegnet ham en komposition (Etude von Cramer). I forhold til Rischel har Birket-Smith været den yngre, mere uerfarne guitarist. I et brev til Birket-Smith (Håndskriftafdelingen, NBD, 2. rk.) giver Rischel kollegaen råd om spilleteknik, bl.a. om det rette anslag og hævder beskedent, at denne "er mere musikalsk og har smidigere Hænder". Birket-Smiths hengivenhed over for Rischel ses i hans varme nekrolog over ham, hvor han kalder ham "Danmarks største  - og eneste store Guitarist" (Dansk Musiktidsskrift 14/7 (1939)).

   Achton Friis trioen

 

Rischels samling

Rischels nodesamling var en "verdenssamling", som hidrørte fra samlere fra 1800-tallet, der var guitarens "guldalder" og derfor også den periode, som kan fremvise det bredeste spektrum og den største mængde af musik for instrumentet. Rischel var som nævnt elev af den danske guitarist Søffren Degen, som have spillet sammen med de store udenlandske guitarister og havde studeret hos Napoleon Coste i Paris. På sine mange rejser og især i sit venskab med Coste var Søffren Degen kommet i besiddelse af en god del af tidens guitarlitteratur, både den udgivne og værker, der på grund af guitarens nedtur i slutningen af århundredet, ikke blev udgivet.

 Søffren Degen

Sådanne værker fik Søffren Degen afskrevet, enten hos professionelle kopister, ved egen kraft, eller han fik komponisternes egenhændige afskrifter. Thorvald Rischel købte efter Søffren Degens død hans nodesamling, heriblandt også værker for guitar og med guitar af Degen selv. Han opkøbte også andre samlinger, f.eks. fra den danske guitarist Johan Georg Holm (J.G. Holm), der var fuldmægtig i Finansministeriet i 1800-tallets slutning, og fra en svensk samler og købmand, F. Schult.

 Mauro Giuliani

Resultatet var en fin samling af enestående førsteudgaver, efterf'ølgende udgaver, afskrifter af uudgivne værker, autografer og arrangementer i manuskript. F.eks. ejede Rischel samtlig værker af den største af guitarkomponisterne, Fernando Sor, mange værker i fine udgaver af Mauro Giuliani, mange førsteudgaver, sjældne tryk, autografer og afskrifter af uudgivne værker af Napoleon Coste. Af Johann Kaspar Mertz, af hvem kun få værker var udgivet, nogle kun i russiske guitartidsskrifter, ejede Rischel næsten alle værker, de fleste i samtidige afskrifter, bl.a. den berømte Concertino, der i 1856 vandt 1. præmie i en priskonkurrence om den bedste guitarkomposition. Blandt de trykte værker i samlingen var der adskillige med håndskrevne dedikationer til og fra kendte guitarister, komponister og andre fra datidens musikliv, f.eks. en dedikation til Coste fra Sor.

 Napoleon Coste med sine guitarer

Rischel rejste flere gange til udlandet for at supplere samlingen, bl.a. til Frankrig, hvor han efter Costes død købte efterladte værker af enken, og hvor han efter Costes enkes død i 1893 eftersporede den forsvundne Grand Duo. Han fandt en række fragmenter, og det lykkedes ham efter hjemkomsten sammen med en svensk guitarist , Ad. Hallberg, at rekonstruere duoen (samlingens manuskript nr. 60).

 

 Fernando Sor
 

Samlingens vej til biblioteket

I 1937 modtog Det Kongelige Bibliotek som gave en stor samling guitarnoder af Thorvald Rischel. Det drejede sig om dubletter og "dårlige eksemplarer" fra Rischels berømte nodesamling, men Musikafdelingens leder, magister Sven Lunn, fik fra Rischel lovning på, at biblioteket efter hans død ville få "adskillige mere og bedre ting", heriblandt den sjældne trykte udgave af Matiegkas Notturno, op. 21.

Efter Thorvald Rischels død i 1939 traf biblioteket derfor aftale med enkefru Rischel om afhentning af resten af Rischels samling. På det tidspunkt havde imidlertid Frederik Birket-Smith efter aftale med fru Rischel udtaget enkelte numre af samlingen til eget brug. Til magister Lunns store fortørnelse var netop Matiegka-trioen blandt de numre, som Frederik Birket-Smith havde udtaget til sig selv og desuden størstedelen af Fernando Sors og Napoleon Costes værker, hvoraf Rischel ejede henholdsvis 70 og 52 numre. Lunn og Rischelfamilien foreholdt Birket-Smith, at det var synd at splitte samlingen på den måde, og Birket-Smith afgav løfte om, at hans samling efter hans død også kunne tilfalde Det Kongelige Bibliotek. I 1954 fik biblioteket så resten af Rischels samling sammen med Birket-Smiths egen samling. Også Birket-Smith var ivrig samler og desuden arrangør, hvilket ses af de mange egenhændige arrangementer.

Således endte det godt, både for Det Kongelige Bibliotek, for samlingerne, der blev berømte viden om og stillet til rådighed for alverdens guitarister og for guitarens anseelse som koncertinstrument, der blev fremmet ved udbredelsen af dette historiske repertoire.

 Georg Meier og Thorvald Rischel spiller skak


Samlingernes historie på biblioteket

I 1960erne påbegyndtes en egentlig katalogisering af de forenede samlinger, som på det tidspunkt af magister Lunn havde fået navnet Th. Rischel guitarsamling. I 70erne opstod ønsket om at udskille Thorvald Rischels noder, for at indholdet af samlingen kunne svare til navnet. Bibliotekar Jytte Larsson foretog derfor en kortlægning af alle former for ejermærkning og andre ejerskabte påføringer og dedikationer i hele samlingen for om muligt at finde nogle fællestræk for den del, som havde været i Rischels besiddelse.

Desværre havde Birket-Smith sat sit eget exlibris på også de udgaver, som påviseligt havde proveniens i Rischels samling. Ingen af de forskellige nummereringer, mærkninger eller den kortkatalog, som var fulgt med samlingen i 1954 gav nøglen til gåden om Thorvald Rischels samling. Som konsekvens heraf blev samlingen omdøbt til Rischel og Birket-Smitsh samling.

Der er udgivet et trykt katalog over samlingen med beskrivelse af de enkelte noder og værker: Catagoue of the Rischel and Birket-Smith Collection of guitar music in The Royal Library of Copenhagen. Compiled by Jytte Torpp Larsson, edited by Peter Danner (Columbus, Editions Orphee, 1989).

Læs mere om guitaren historie i Danmark i Erling Møldrups bog Guitaren. Et eksotisk instrument i den danske musik. Optegnelser om guitarens historie i Danmark indtil 1960, Klampenborg 1997

 

Foruden noder findes der en lille samling af andet materiale med relation til samlingen:

1 kapsel med :

Koncertprogrammer - fra Cæciliaforeningen, Studenterforeningen (Blicher-aften), Guitarens venner, Francisco Alfonso, Luise Walker, Emilio Pujol, Regino Sainz de la Maza, Sven Scholander, Andrés Segovia, Georg Meier, Willy Meier-Pauselius
Lejlighedssange: Til Charles og S. Kjerulf 1905 og Cæciliaforeningens festsang 1907
Artikler: Birket-Smith: "Ornamentik i musikken (uddrag af publikation)
Billeder: reproduktion af otto Erbe: "Fritz Mühlhölz spielt"
Korrespondance: fra Verlag Die Gitarre 1930 til Birket-Smith
Om samlingen: Nummerfortegnelser etc. 
Bøger:

  • Egmont Schroen: Die Guitarre und ihre Geschichte 1879
  • Bruno Henze: Die Gitarre 1920
  • Niels Görnsen: Meine Laute 1924
  • Führer durhc die Musik-Literatur...Guitarre
  • K. Wölki: Mandoline, Gitarre, Laute 1936
  • Joseph Zuth: Das künstlerische Gitarrespiel
  • Musik für Gitarre und Laute (Jul. H. Zimmermann)

Diverse:

  • Folder for Emilio Pujol
  • Reklamekuvert
  • Berlingske Tidende Illustreret, 22.11.1942 om Kr. Zahrtmann
  • Nachrichten der Werkstätten "Die Gitarre" 1927/2
  • "Guitare Heptachorde" de Napoleon Coste (1 ark)
  • Rischels notesbog
  • Svenskt Musikhistorisk Arkiv, Bulletin 24 "Musik för gitarr utgiven i Sverige 1800-1860" 
  • Nicoletta Confalone: Un angelo senza paradiso: la chitarra alla ricerca di Schubert. Tesi di Laurea, Università Ca' Foscari di Venezia, Facoltà di Lettere e Filosofia. Anno 2008/09