Mogens Pedersøn: Pratum Spirituale 1620

Komponisten og musikeren Mogens Pedersøn var nok den betydeligste danske komponist ved Christian 4.'s musikelskende hof. Han blev knyttet til hoffet lidt før 1600 og foretog flere udenlandsrejser, som gav ham inspiration til bl.a. to madrigalsamlinger. I 1614 vendte han for alvor hjem til det danske hofkapel og udnævntes i 1618 til vicekapelmester - en stilling, han beholdt til sin død, sandsynligvis allerede i 1623.

Pratum Spirituale betragtes som Mogens Pedersøns væsentligste samling og samtidig et hovedværk i datidens danske kirkemusik. Den er trykt i København i 1620, og den indeholder 31 femstemmige salmeudsættelser, danske og latinske responsorier (korsvar), en femstemmig messe og tre motetter. Samlingen er i fortalen tilegnet den udvalgte prins, Christian 4.'s søn, prins Christian (1603-47), der var elev af Pedersøn men døde, inden han blev konge. Den er med sin flerstemmighed et bidrag til kirkekorets repertoire, hvor man hidtil hovedsagelig havde haft enstemmige udgivelser.

Det betvivles dog ikke, at samlingen er tænkt til liturgisk brug, da salmerne er ordnet efter højtider, men samtidig kan den kun have fundet anvendelse, hvor der har været latinskole-disciple tilknyttet kirken eller hoffet som kor.

Hans Thomissøns salmebog fra 1569 er den første store danske salmebog med både tekster og melodier, tænkt til brug for mindre gudstjenester i kirken og hjemmeandagt. Salmebogen blev obligatorisk for alle kirker i Danmark, og den holdt sig som hovedsalmebog i hele Christian IV's tid og langt op i anden halvdel af 1600-tallet.

Salmerne
De 31 udsættelser af danske salmer har alle deres forlæg i den første store danske salmebog, Hans Thomissøns fra 1569, og mange af dem findes også i Niels Jespersøns Graduale (1573). Flere af salmerne knytter sig til kendte messeled i dansk oversættelse, nemlig Kyrie-, Gloria- og Credosalmer, den første type repræsenteret af et par eksempler, der kan anvendes på forskellige tider af kirkeåret. Gloria-salmen er "Alleniste Gud" og Credo-salmen "Wi tro alle sammen paa en Gud". Hos Mogens Pedersøn forekommer der enkelte rytmiske afvigelser fra de angivne kilder, som måske hidrører fra brugen af salmen i praksis, men der er ikke væsentlige forskelle. Det oprindelige melodigrundlag er for det meste dels gregorianske melodier, dels tyske koraler. Salmerne er i flere tilfælde tilrettelagt, så teksten i hvert vers er ledsaget af en passende variation af melodien.


 

Niels Jespersøn var biskop i Odense og udgav i 1573 sit Graduale, der indeholder sange til højmessen, ordnet efter kirkeåret. Gradualet indeholder både gregorianske melodier på latin og salmer på dansk. Det blev genoptrykt i 1606 og 1637 og var således meget udbredt.

Responsorierne
Samlingen indeholder seks latinske responsorier, som er korets svar efter præstens hilsen eller læsning og tilsvarende danske korsvar.

Messen
Den femstemmige messe er skrevet uden musikalsk forlæg og betegnes derfor som en "frimesse". Der er dog en toneartsmæssig sammenhæng mellem de fire satser. Messen er ikke komplet, set ud fra det gængse antal messeled, idet den kun indeholder: Kyrie, Gloria, Credo og Sanctus. Hermed mangler den leddene Benedictus og Agnus Dei, og Credo afsluttes med ordene et homo factus est. Denne forkortelse var normal i datidens danske liturgiske tradition, men disse flerstemmige, latinske led har dog kun været anvendt i særlige købstadskirker på festdage for at gøre tjenesten mere højtidelig. Messen er meget intens rytmisk og er en meget tekstnær musik.

Motetterne
De tre latinske motetter er muligvis kommet med i samlingen som en slags supplement. I hvert fald kan man ikke påvise, at disse tekster har været brugt, hverken i den danske protestantiske eller den katolske gudstjeneste, og det er spørgsmålet, om de overhovedet har været tænkt som led i tjenesten, selv om komponisten pointerer denne mulighed. I stedet er det en teori, at de kan have været øvelser fra Mogens Pedersøns tid som studerende i Venedig 1605-1609, og at han ved denne lejlighed har fået chance for at udgive dem. Stilen i motetterne er nemlig på flere måder madrigalagtig med bl.a. kromatik, imitationer og tonemaleri samt friere brug af dissonanser og dissonantiske spring.


 

Titelbladet til Pratum Spirituale