Nærbillede af en (national)sang

I Danmark er jeg født

I 1852 udgav forlaget Lose og Delbanco for første gang noderne til Henrik Rungs og H.C. Andersens "I Danmark er jeg født", der skulle blive en meget elsket sang i dansk tradition. Rung var imidlertid ikke den eneste, der satte teksten i musik, og Andersens strofer har oplevet det forunderlige at blive meget populære med flere forskellige melodier - til forskellige tider.

Portræt af Henrik Rung

H.C. Andersens digt Danmark blev udgivet i den nationalliberale avis Fædrelandet den 5. marts 1850. Digtets meget nationale tone var blevet til på baggrund af krigen mod Preussen i 1848-50 med særligt fokus på landskabet, sproget og historien - i lighed med "Der er et yndigt land". Andersens digt inspirerede komponisten Henrik Rung til en sats for mandskor, der fik sin uropførelse ved en velgørenhedskoncert i Casino teatret den 8. maj 1850 arrangeret af Skandinavisk Selskab, hvis sangforening Rung var dirigent for. Formålet var at indsamle penge til et monument over danskernes sejr i Slaget ved Fredericia 6. juli 1849, og hele koncertens anden afdeling var da også helliget Rungs musik til Carl Plougs store digt Slaget ved Fredericia. Indsamlingen kom til at bidrage til H.V. Bissens statue Landsoldaten, som blev afsløret i 1858 og stadig er Fredericias vartegn.

Rungs melodi blev meget populær. Allerede samme år indlemmedes digtet med angivelsen: "Melodi af Rung" i den grundtvigianske præst P.O. Boisens udbredte sangbog Nye og gamle Viser af og for Danske Folk (2. udgave 1850). Sangen var også med, da samlingen af 100 Melodier til "Nye og gamle Viser af og for Danske Folk", udgivet af Boisen og komponisten og sanglæreren Chr. Bull kom i 1852, og Rungs toner forblev længe den eneste udbredte melodi til Andersens tekst. Selv om den begyndte som mandskorsats, fik den således et betydelig liv som fællessang, men den kan godt være vanskelig at synge på grund af de mange store spring.

Teksten appellerede også til komponisten Poul Schierbeck, som i 1926 skrev den melodi, der nu findes i bl.a. Højskolesangbogen, og som bl.a. Carl Nielsen udtrykte sig meget positivt om. Sangen blev udgivet i en samling af syv sange, I Danmark, op. 21 fra 1926, hvor den danner indledningen. Samlingen blev året efter førsteopført af komponistens kone Sylvia Schierbeck med ham selv ved klaveret.

Ved Schierbecks 50 års fødselsdag i 1938 skrev han Præludium eller Parafrase for Strygere op. 43 over denne hans mest kendte melodi, og den blev uropført allerede samme år af Erik Tuxen og Radiosymfoniorkestret. Også komponisten Bo Holten har skrevet tre variationer over Schierbecks melodi for messingblæserensemble. Sidst har Isam B fra gruppen Outlandish indsunget sangen med Schierbecks melodi i sin egen fortolkning. Du kan se mere om den på Danmarks Radios hjemmeside, hvor den i januar 2008 ligger på Boogielisten blandt "Boblerne".

Endelig benyttede komponisten og musikeren Sebastian teksten i musicalen Hans Christian Andersen på Gladsaxe Teater i 1996. Også hans melodi er meget lyrisk, og den har helt klare associationer til Schierbecks, især i de indledende og afsluttende takter.

Melodiernes repræsentation i Folkehøjskolens Melodibog afspejler tydeligt deres popularitet. I udgaverne fra 1922 og 1928 er kun Rungs melodi medtaget, mens både Rung og Schierbeck figurerer i udgaverne fra 1940 og 1958. Endelig er kun Schierbecks melodi medtaget i udgaverne fra 1976 og 1993. Til gengæld kan man i en nyere, også meget udbredt, sangbog, nemlig Sangbogen 1-2 (1988 og 1996) med spiralryg fra Edition Wilhelm Hansen, finde alle tre melodier, så det ser ud til, at alle stadig har et publikum.

På Det Kongelige Bibliotek findes både den trykte udgave af Rungs sang med ledsagelse af klaver eller guitar, Boisens sange og melodisamlinger og såvel trykte udgaver som manuskripter til flere udgaver af Schierbecks melodi. Sebastians melodi findes i et korarrangement og i sangbøger. Derudover kan man høre indspilninger af sangene. De kan alle slås op i REX.

Hør sangen på Det Virtuelle Musikbibliotek