Kong Christian stod ved højen mast

"Kong Christian" som flådesang

 

 


Slaget på Rheden 1801

 

Side med sangen med melodiangivelse fra Hædersminde for 2. april   Sangbogen Hædersminde for 2den April 1801,
København 1802, s. 46. Det Kongelige Bibliotek, E 8282, oktavo

Ewalds digt blev hurtigt populært inden for flåden med de mange omtaler af søhelte i teksten. Vi møder den bl.a. som melodiforlæg til flere lejlighedssange og skillingstryk, ikke mindst i forbindelse med Slaget på Rheden 1801. Her er det adjunkt Bornemanns "Op Brødre! op med Løveharm".

 

 

Tableaux med H.C. Knudsen    



Fædrelandsk Kirkegaard.
Kobberstik af Johannes Senn og G.L. Lahde efter H.C. Knudsens forestilling på Det Kongelige Teater den 12. marts 1814.

Den patriotiske kongelige skuespiller Hans Christian Knudsen afholdt flere optrædener med fædrelandssange på Det Kongelige Teater fra marts 1801. Heri indgik "Kong Christian"-sangen - nogle gange med Knudsen udklædt som matros - og den blev senere en uundværlig del af hans landsturne med tableauer til fordel for de faldne i Slaget på Rheden.

 


 

Omkring 1820 

 

Danish and Norwegian melodies, selected by A. Andersen Feldborg of the University of Copenhagen, harmonized and arranged with additional symphonies and accompaniments for the Piano-Forte by C. Stokes, London, juli 1815, s. 3
Det Kongelige Bibliotek, D214.

Litteraten A. Andersen Feldborg optrykte en version af melodien i 1815. Han angav karakteristisk nok titlen til The Popular Naval Song of Denmark.
  Side med 'Kong Christian'-sangen fra 'Danish and Norwegian melodies'

 

 

    Side med 'Kong Christian'-sangen fra Lütkens sangbog


Melodier til O.D. Lütkens Huus- og Skole-Sangbog, udsatte trestemmig for Sang af R. Andersen, giennemsete af O. Zinck.
København 1819. Det Kongelige Bibliotek, D214.

Tidens nok mest kendte sangbog (med nodebind) har "Kong Christian"-sangen med og bygger på den version af melodien, som Niels Schiørring udgav i 1789. Den har stadig Johann Hartmann som komponistangivelse.


 

Fr. Kuhlau før Elverhøj

 

Kong Christian-sangen fra Kuhlaus variationer op. 16  

 

 Fr. Kuhlau: 8 Variationen über ein dänisches Volkslied für's Piano-Forte, op. 16.
København 1819, s. 38. Det Kongelige Bibliotek, D24

Komponisten Fr. Kuhlau skrev talrige variationsværker for klaver over populære melodier. I 1819 udgav han sine otte variationer over "Kong Christian"-sangen atter i den version, som Niels Schiørring udgav i 1789.

Se hele værket

 

'Kong Christian'-sangen fra Kuhlaus variationer op. 92  

 

Fr. Kuhlau: Les Charmes de Copenhague, op. 92.
København 1828, s. 22. Det Kongelige Bibliotek, D24

Kuhlau var vældig fascineret af melodien, og han brugte den igen i 1828. I sin virtuose klaverrondo Les Charmes de Copenhague indfletter han temaer fra populære danske viser og præsenterer motiver fra "Kong Christian"-sangen i bassen.

Se hele værket

 


 

 

På scenen

 

 

  Rollelisten fra Søtofts 'Christian den Fjerdes Dom'

Nicolai Søtoft: Christian den Fjerdes Dom.
København 1821, s. 8. Det Kongelige Bibliotek.

Der findes flere eksempler på brug af "Kong Christian"-melodien på scenen inden Elverhøj. Digteren og præsten Nicolai Søtofts Christian den Fjerdes Dom angiver under rollelisten, at melodien forekommer i ouverturen. Den oprindelig musik af komponisten og syngemesteren Ludvig Zinck er gået tabt, men komponisten Henrik Rungs musik til genopførelsen i 1849 viser klart brugen af melodien.


 

Otto Dütsch

 



 

  Noden til Otto Dütsch: Ved Toldboden steg

Otto Dütsch: Matrosen af Chr. Winther: "Ved Toldboden steg".
København 1844, forsiden. Det Kongelige Bibliotek, D204.

Komponisten Otto Dütsch brugte helt fremme i 1844 "Kong Christian"-sangen som flådemelodi. Han skildrer stemningen hos en matros, der skuffes ved at vende hjem til Danmark efter Slaget på Rheden 1801 og Københavns bombardement 1807.

Se hele noden