Kong Christian stod ved højen mast

Kong Christian-melodien

Det har været livligt diskuteret, hvem der er komponisten til den populære melodi til "Kong Christian". Først mente man, at komponisten til syngespillet Fiskerne, Johann Hartmann, havde skrevet den, og senere blev landsdommer Ditlev Ludvig Rogert - en nær ven af Ewald - foreslået. Den nu mest anerkendte teori er, at der er tale om en europæisk vandremelodi.

Op til omkring 1830 relateredes sangen mest til flåden, men ved brugen i Elverhøj blev den forbundet med kongehuset. Det er associationer hertil, der opnås når melodien senere ligger til grund for en række kompositioner.