Det lysner over agres felt

Ludvig Holstein er meget præcis i sin beskrivelse af dansk efterårsstemning, og digtet har da også opnået en stor popularitet med højskolemanden Harald Balslevs melodi. Men i dag kan sangen godt give anledning til et par misforståelser.

 
 
 
Forfatteren

Ludvig Holstein blev født i skæbneåret 1864 på det sydsjællandske gods Langebækgård ind i grevefamilien Holstein. Han blev student og læste et år på universitetet uden dog at fortsætte studierne, men han bosatte sig i København og levede resten af sit liv i byen.  Hans produktion omfatter især digte og skuespil, men også essays, og han var en meget litteraturkyndig person, der virkede som konsulent ved Gyldendals forlag i en lang række år.

  

Holsteins digtsamling Løv blev trykt i 650 eksemplarer i 1915 - heraf de 500 til salg -, smukt udstyret med vignetter, titel og omslag af tegneren og grafikeren Kristian Kongstad. Samlingen blev så populær, at der udsendtes en 2. udgave i 1918, selv om anmeldelserne ind imellem var lidt forbeholdne. En række af digtene havde da også været udgivet i aviser og blade i de foregående år og kunne måske forekomme knapt så friske.


Holstein debuterede som forfatter med samlingen Digte fra 1895 og havde derefter en lang pause, inden den næste større samling udkom, nemlig Løv fra 1915, hvorfra ”Det lysner over agres felt” stammer. Holstein er generelt meget præget af den sydsjællandske natur, som det også tydeligt opleves i digtet, men i Løv ser man også, at han lader sig inspirere af samtidens lyrik med skarpere farver og mere mismodig stemning. Efterårsdigtene er fremherskende i samlingen. Forfatteren udsendte senere flere digtsamlinger suppleret med mere filosofiske indlæg og artikler.

 
 
Digtet

"Det lysner over agres felt" hører dog til blandt de digte, som på mesterlig vis skildrer den danske natur i efterårets farver og stemninger med en idyllisk tilgang. Der er en helt Aakjærsk naturstemning over teksten. De gyldne og mørke farver dominerer fra sollyset over de røde rønnebær og vildvinsrankerne til brombærrenes mørke glød. Solen spiller en væsentlig rolle som giver af varme og lys, men sættes ofte i kontrast til de sorte skyer og regnen. Efteråret skildres som høsttiden med brombær, nødder og ikke mindst gråsten-æblet, der med udtrykket "gravensten" har været en kilde til undren - og misforståelse - for mange benyttere af Højskolesangbogen, især i nyere tid. Endelig lægges der op til forårets grøde i arbejdet med pløjningen.

Der knytter sig yderligere en misforståelse til digtet, nemlig en opfattelse af, at sidste vers med linierne ”Og det er al den Jord jeg har” etc. skulle hentyde til en uopnåelig drøm om at arve den fædrene gård – udlagt som Holsteinborg ikke langt fra Skælskør. Den nyeste Holsteinbiografi af Henning Gøtz fra 2006 gør dog opmærksom på, at Holsteins forældre imidlertid aldrig har ejet Holsteinborg, hvor hans onkel og tante boede samt at Langebækgård, som Holsteins ejede, blev solgt allerede i 1876.

 
 

Ludvig Holsteins smukke og ofte idylliske digte har for en lang rækkes vedkommende opnået en stor popularitet ved at blive sat i musik af danske komponister. Mest kendt i dag er nok ”Det er i dag et vejr” med Poul Schierbecks dejlige melodi med den lidt asymmetriske slutning, som især Kim Larsen i en mere moderne version har gjort ekstra populær. Men der er også kendte danske sange som ”I solen går jeg bag min plov” med musik af Carl Nielsen, ”Alle mine honningbier” (Poul Schierbeck), ”Det er lærkernes tid” (Thorvald Aagaard), ”Fyldt med blomster blusser” (Flemming Weis) og ikke mindst ”Vi sletternes sønner” fra skuespillet Tove, atter med musik af Carl Nielsen.

Komponisten og melodien

Harald Balslevs melodi til Det lysner over agres felt er en blandt talrige melodier, som blev skrevet med henblik på den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog fra 1922.

Balslev var født i 1867 og var i årene 1909-1930 forstander på Ubberup Højskole i Vestsjælland. Ved siden af sit arbejde på højskolen var Balslev tilknyttet arbejdet på Folkehøjskolens Sangbog, idet han i en årrække var medlem af og formand for sangbogsudvalget. Ved siden af sit skolearbejde udfoldede han sig som komponist til nogle folkelige sange, hvoraf to endnu er at finde i Højskolesangbogens Melodibog: ”Det lysner over agres felt” og ”Bladet i bogen sig vender”.

Der er tale om melodier af en enkelhed, som givetvis har medvirket til deres popularitet. Men enkelhed gør det ikke alene; melodierne har fint afstemte højdepunkter, som giver dem struktur og helhed og måske får en til at føle, at man har bevæget mere, end tilfældet egentlig er. Der er tale om små melodiforløb, som helt modsvarer de rolige og ”hjemlige” tekster, de er skrevet til.

Balslev døde i 1952 og er næppe kendt uden for en snævrere kreds. Hans melodi til ”Det lysner over agres felt” er til gengæld en af vore mest elskede høstsange, som nok skal bevare hans navn langt ud i fremtiden.