Nord og syd og øst og vest

Knudåge Riisager: Børnelærdom (”Nord og syd og øst og vest”). Tekst: Mogens Lorentzen.

Der er ingen tvivl om, at børnesange betød meget for Knudåge Riisager. Som så mange børn omkring århundredskiftet voksede han op med samlingen Børnenes Musik, som oprindelig udkom i begyndelsen af 1870’erne, men som blev så populær, at den helt op til 1920 kom i nye oplag. En række af de børnesange, man finder i denne samling, dukker op i Riisagers værker fra slutningen af 1920’erne, ikke blot som afvekslende og humoristiske indslag, men tværtimod som egentligt tematisk byggemateriale. Det første helt klare eksempel på denne anvendelse af børnemelodier er ouverturen Introduzione di traverso fra 1925, som på en raffineret måde er baseret på melodien til ”Højt på en gren en krage”. Nogle år senere, i 1928, udkom den lille samling Børnerim, som har tekster af Louis Levy, og hvis forside prydes af en farvestrålende tegning af Robert Storm Petersen.

Nu havde Riisager tydeligvis fået blod på tanden, for i 1929 skrev han sin melodi til Mogens Lorentzens Børnelærdom – eller Barnelærdom, som den oprindelig hed - med teksten ”Nord og syd og øst og vest”. Sangen blev trykt i Berlingske Tidende i september 1930, og da var Riisager formodentlig allerede i gang med at skrive flere melodier til viser for børn. I 1929 havde han nemlig lært forfatteren Mogens Lorentzen at kende. De arbejdede sammen på den første PH-revy på Nørrebros Teater, og frem til Lorentzens død i 1953 nåede de foruden et stort antal sange – bl.a. den populære Mor Danmark, der blev en stor succes kort før og især under den tyske besættelse - at skrive operaen Susanne, der havde premiere på Det Kongelige Teater i 1950, og som skulle blive Riisagers eneste bidrag til denne genre.

Samarbejdet mellem Mogens Lorentzen og Riisager om sangen ”Nord og syd og øst og vest” må være forløbet godt, for i de følgende syv år gik de videre og skrev flere viser, der i 1936 udkom som samlingen Børneviser på Gyldendals Forlag. Heri danner Børnelærdom en slags præludium, og den efterfølges af 16 viser, hvoraf en – Fire grimme fyre – udgøres af fire små viser. Nogle få af viserne er lidt større anlagt; en enkelt, Det store gilde, er fx en sangleg, eller syngeleg, som Lorentzen kalder den, og nogle få har flere vers, som fx den kendte Vintervers med teksten: ”Gråvejr. Hundekoldt. Sne på alle tage”. Mange af viserne har nærmest aforistisk karakter; Skolen har således følgende fyndige tekst: ”Vist er du en lille dværg foran videnskabens bjerg, men bliver vejen dig for stejl så er det din lærers fejl!” Andre er udpræget moraliserende: ”Sover du i arbejdstiden smager hvilen ikke siden.” Disse korte tekster har Riisager givet sangbare og genkendelige melodier, som har medvirket til den store popularitet, denne samling opnåede hos flere generationer af børn.

 Sangleg

”Nord og syd og øst og vest” har til forskel fra de fleste andre af samlingens viser opnået at blive indlemmet i talrige sangbøger. Dertil har ganske givet både den charmerende tekst og den friske melodi bidraget. Sangens fulde titel er Børnelærdom, at synge med et barn på skødet, og teksten er da også et lille barns indføring i den helt elementære viden om dagligdagen. Først gennemgås kompasretningerne, derefter de fire vigtigste kornsorter, derpå ugedagenes og til slut månedernes navne. I den første version af teksten blev talrækken op til 20 gennemgået i to vers, som ikke er med i Børneviser, men ikke desto mindre optræder i flere nyere sangbøger. Man kan nikke genkendende til et typisk Mogens Lorentzen-træk som trangen til beskrivelsen eller inddragelsen af årets gang. Det finder man også i Lorentzens tekst til sangen ”Juletræet med sin pynt”, og det dukker også op i den nævnte Vintervers i Børneviser. ”Nord og syd og øst og vest” slutter i øvrigt med julen!

Riisager har udstyret den lille vise med en melodi, som i sit forløb er typisk for mange danske børnesange. Måske med den undtagelse, at sidste melodilinje består af en opadgående treklangsbevægelse efterfulgt af en nedadgående diatonisk D-dur-skala med en drejning omkring ledetonen cis. Treklangsbevægelser og skalaer er jo musikalsk grundstof og på den måde elementære, ligesom de emner, Lorentzens tekst behandler. I et radioprogram for børn i 1954 blev Riisager spurgt, om han havde været opmærksom på, at melodiens afslutning er identisk med den, mange kender fra den engelske folkesang Early One Morning. Riisager svarede prompte: ”Nej!” Han kendte overhovedet ikke den nævnte sang! Udsættelsen af sangen er helt igennem tostemmig, polyfon, og på den måde i tråd med den neobarokke skrivemåde, som Riisager udviklede i slutningen af 1920’erne.

Børneviser fik i øvrigt flere efterfølgere i Riisagers værkliste: En Tylvt danske Rim og Remser (1939), Okker Gokker og andre Børnerim (1948)og endelig Seks børneviser (1967).