Løft dit hoved, du raske gut

Forfatter: Anne Ørbæk Jensen

Bjørnstjerne Bjørnson fik sit gennembrud som forfatter med to stykker, nemlig Synnøve Solbakken (1857) og En glad Gut (1860), der begge er meget romantiske i deres stil. Det sidste stykke indeholder flere tekster, som efterfølgende blev sat i musik – også løsrevet fra den dramatiske sammenhæng. Især sangen ”Løft dit Hoved, du raske Gut” har appelleret til en række danske komponister.

Læs her om teksten og sangen i norsk tradition.

Novellen En glad Gut blev udgivet i Danmark første gang i 1868 i en samling af Tre nordiske Folkelivsbilleder, der foruden Bjørnsons tekst rummede den svenske forfatter C.J.L. Almqvists novelle Nybyggerne på Grimstahamn og St.St. Blichers HosekræmmerenEn glad Gut blev nok den mest populære af forfatterens noveller i Danmark, fordi den også sprogligt var rettet mod en dansk målgruppe. Inspirationen til "Løft dit hoved" siges at komme fra Grundtvig, nemlig hans salme "Rejs, op dit Hoved, al Kristenhed", som en af Bjørnsons venner, Thora Borch, foredrog en aften i foråret 1860.

En af de tidligste udsættelser af Bjørnsons tekst er komponisten Axel Grandjeans storladne romance fra december 1871 – et af hans ungdomsværker. Den blev udgivet i samlingen Fra Norge, hvori han også sætter to andre Bjørnson-tekster i musik (”Spindersken” og ”Hun gik langs med Stranden”) samt et digt af Theodor Kjerulf. I udsættelsen af ”Løft dit Hoved”, er der tale om en næsten gennemkomponeret romance, dog med fællestræk fra de enkelte vers. Der er en gennemgående brusende triobevægelse i akkompagnementet, som støtter en ofte malende melodibevægelse.

Omtrent samtidig skrev organisten i Frederiksborg Slotskirke, komponisten Joseph Glæser en om end mere dramatisk romance, der også er gennemkomponeret og udmaler forskellige dele af teksten meget virkningsfuldt. Der er tale om en noget mere krydret harmonik, og lige som Grandjean tager Glæser sig den frihed i forhold til teksten at slutte sangen med en gentagelse af ordene ”Løft dit Hoved”. Glæser var en meget produktiv komponist og skrev de fleste af sine sange i perioden 1866-77 – det er også sandsynligt, at denne romance ligeledes er blevet til i dette tidsrum.

Også komponisten og dirigenten C.F.E. Hornemans version er en meget udtryksfuld romance. Den er skrevet i 1872 i en lille samling af tre sange for en dybere stemme, som blev udgivet på hans eget forlag. Horneman kendte Bjørnson fra kredsen omkring musikforeningen Euterpe, som bl.a. talte Edvard Grieg og Richard Nordraak – Bjørnsons mest kendte tonesættere.

Romancens karakterbetegnelse er ”Allegro maestoso e con forza”, og undervejs er angivet ”affettuoso” og ”patetico”, så der er tale om de store følelser i en sats med gennemført 6/8-dele flydende gennem hele akkompagnementet. Horneman medtager dog kun nogle af versene ”Løft dit Hoved, du raske Gut”, ”Løft dit Hoved, thi i dig selv” og ”Løft dit Hoved og tag din Daab”. Sidste linje gentages ved hver versslutning, og sangen afrundes med en gentagelse af linjerne ”Løft dit Hoved og tag din Daab, af det høie straalende Haab” i en variation af det tidligere melodistof, hvor netop ordet ”Straalende” bliver pointeret særligt ved en fermat.

Det mest pudsige er imidlertid, at den bedst kendte melodi til Bjørnsons tekst er af skuespilleren Peter William Jerndorff. Hans melodi rammer den friske tone i digtet på en fin måde og har på trods af de store spring bevirket, at man kan finde den i en række sangbøger. Jerndorff havde en udmærket tenorstemme, som han også brugte på Det Kongelige Teater og i forbindelse med foredrag af danske folkeviser, men det var som skuespiller sammesteds, at han var mest berømt. Vi kender ikke andre kompositioner fra hans hånd, men han har givet haft interesse i den mere enkle vise.

I februar 1878 fik den unge komponist og pianist Robert W.O. Allen (1852-1888) udgivet samlingen 8 Sange, som bl.a. indeholder ”Løft dit Hoved”. Også hans melodi er ”kæk” og meget pompøs – i nærheden af en march, og den er meget tekstnær med gentagelse af sidste linje. Undervejs bruger Allen unisone passager og lægger hårdt ud med en speciel harmonisk drejning allerede på den anden tone i sangen. Kompositionen er lidt ujævn i stilen – der er tale om et ungdomsværk, og forspil og efterspil er nærmest blot gentagelser af dele af sangen. Allen var samme år flyttet til Århus, hvor han blev en central musikpersonlighed som underviser, solist og dirigent i Musikforeningen. I 1883 blev han også domorganist i byen. I flere nekrologer fremhæves ”Løft dit Hoved” som en af hans kendteste kompositioner.

Komponisten J.C. F. Kallenbach har sat alle sangene fra ”En Glad Gut” i musik, deriblandt også ”Løft dit hoved”. Her er vi ovre i de strofiske sange, og han medtager alle fem vers i en kvik (”con fuoco”), men temmelig ujævn sats. Hele første halvdel er i en punkteret marchrytme, der er meget ligetil, mens de to sidste linjer i verset har en noget mere uorganisk rytme, hvor teksten til tider kan være direkte vanskelig at placere. Sangsamlingen er tilegnet alten, kgl. kammersangerinde, Charlotte Bournonville, så sangen er nok blevet til mellem hendes udnævnelse til kammersangerinde i 1864 og 1883, hvor hun gik på pension.

Endelig har komponisten, pædagogen og kantor ved Helligåndskirken i København, Hakon Andersen sat digtet i musik i en samling af Tredive Danske Sange, der udkom så sent som i 1950. Der er tale om ”Morgensange”, ”Fædrelandssange” og ”Årets Sange” samt en lille del til sidst med titlen ”Viser og skolesange”, hvorunder ”Løft dit Hoved” hører hjemme. Her finder man en enkel strofisk sang til alle fem vers, igen med de frejdige træk i centrum. Andersens melodi er ikke så langt fra Jerndorffs kendte – faktisk har de samme rytme, blot er Andersens punkteret visse steder. Det er en enkel, let syngelig melodi med pointering af ordene ”Hoved” og i første vers ”Glans”.

På den måde må man sige, at Bjørnsons tekst er fortolket i en række musikalske versioner, flere af dem dog noget lig hinanden. I begyndelsen dominerer den storladne, gennemkomponerede romance, men efterhånden overtager den mere enkle melodi, der også kan bruges til fællessang.