Ældre samling af udenlandske tryk (Udenlandske Ældre Samling)
Ældre Samling er Det Kongelige Biblioteks bestand af udenlandsk trykt litteratur fra ca. 1450 til 1949. Registranten over samlingen er påbegyndt i begyndelsen af 1800-tallet og består af 530.000 håndskrevne katalogkort og 159 emneordnede, store protokoller fordelt på 266 bind.
I dag videreføres denne type tryk i Københavns Universitetsbiblioteks samlinger af nye materialer - søges i REX.
De gamle kataloger er ved at blive overført til REX, men ikke alle protokollerog dermed emner er endnu søgbare. Finder man ikke en ældre udenlandsk bog i REX, betyder det altså ikke nødvendigvis at biblioteket ikke har den. I så fald bør man også prøve det alfabetiske seddelkatalog eller de systematiske protokoller, der står opstillet i informationssalen på Slotsholmen.
Bemærk at Universitetsbibliotekets ældre samlinger (inkl. Universitetsbibliotekets naturvidenskabelige samlinger) allerede er søgbare i REX.
- Emner inden for Ældre Samling af udenlandske tryk, der lige nu er i REX
- Se også den emnemæssige opdeling af materialerne på disse sider. De enkelte udgivelser inden for et emne er optegnet i store protokoller, som stadig kan ses i Den Sorte Diamant på Slotsholmen.
De ældre samlingers historie falder i høj grad sammen med Det Kongelige Biblioteks historie.
Særlige samlinger af gamle bøger
- Bøger, tidsskrifter, artikler om et særligt emne eller person: Clemenceau; dysmorfisme; dragter; Esperanto; Første Verdenskrig; Groenlandica; Selma Lagerløf; Oehlenschläger.
- Bøger, tidsskrifter og artikler samlet om et bestemt formål:
Søren Lintrups Disputatssamling; Visesamlingen; Otto Jespersens Samling; Jus-samlingen; Nazisamlingen; Tage La Cours studiesamling, Prisopgaver fra Københavns Universitet siden 1920. - Disputatssamlinger; rektortaler; udenlandske aviser; mikrofilm af danske hovedstadsaviser -1960 på Læsesal Øst, Specialesamlingen - kan søges i REX.

.jpg)



