ISMN

ismn

Noder, forsynet med ISMN (International Standard Music Number), er sikret entydig identifikation over hele verden.

ISMN identificerer alle trykte noder, uanset om de er til salg, til leje eller til gratis distribution, og uanset om det drejer sig om et partitur, en stemme eller en del af et multimediesæt.

Nye cifre pr. 1.1. 2008

Fra 1. januar 2008 ændres ISMN fra 10 til 13 cifre. Der bliver dog en overgangsperiode på adskillige måneder, men ved udgangen af 2008 skal alle ISMN'er være 13-cifrede. Ændringen til 13 cifre sker for at følge ISBN (Det Internationale Bog Nummer), som pr. 1.1. 2007 skiftede fra 10 til 13 cifre. Indtil nu har ISMN bestået af et bogstav 'M' efterfulgt af 9 cifre. Efter 1.1. 2008 består ISMN af 13 cifre (bogstavet 'M' anvendes ikke mere).

Det danske ISMN-kontor har løbende, efter behov, udsendt lister med numre til de forlag, der ønskede det. Disse lister kan stadig benyttes, men numrene skal ændres på følgende måde:

Ex.:

10-"tegnskode

ISMN          M-706797-00-7

ændres til 13-cifret kode

ISMN   979-0-706797-00-7

Der skal skrives ISMN foran den 13-cifrede kode.

Populært sagt ændres bogstavet 'M' til 979-0-. Kontrolcifret (det sidste ciffer) er ens i 10-tegnsversionen og i den 13-cifrede version (i modsætning til ISBN)

ISMN består fra 1.1.2008 altid af 13 cifre

  • talkoden 979-0- der adskiller det fra de andre standardnumre (ISBN og ISSN)
  • et forlagsciffer som kendetegner en bestemt musikforlægger
  • et titelciffer som identificerer en bestemt publikation
  • et kontrolciffer som muliggør en automatisk afsløring af fejlskrevne ISMN

Følgende udgivelser skal have ISMN:

  • partiturer
  • lomme-/studiepartiturer
  • klaverpartiturer
  • stemmesæt
  • enkelte stemmer, når de kan erhverves separat
  • antologier
  • multimedia, når trykt musik er en del af sættet (indgår i sættet)
  • sangtekster, når de er trykt sammen med noderne
  • sangbøger (valgfri)
  • mikroform udgivelser
  • udgivelser på punktskrift (braille)
  • elektroniske publikationer 

Følgende udgivelser skal ikke have ISMN

  • bøger om musik
  • selvstændige lyd- og videooptagelser
  • serier og andre periodica som helhed

ISMN har følgende fordele

  • sikrer hurtig og entydig identifikation
  • forenkler og effektiviserer bestillings- og ekspeditionsprocedurer
  • åbner mulighed for optagelse af nye udgivelser i den internationale salgsliste VLM (Verzeichnis Lieferbarer Musikalien), bedre kendt som "Music in print"
  • fremmer brug af stregkoder og andre optisk læsbare varekoder
  • muliggør kommunikation med både interne og eksterne systemer