Hovedsamlingen af trykte noder

Dan-fog-nr_1044

Danske nodetryk

Det Kongelige Bibliotek råder over en (så vidt muligt) komplet samling af danske trykte noder. Noderne er i stort omfang erhvervet via den pligtaflevering, der har været gældende for udgivne noder siden 1902.

De trykte danske noder er danica, som Det Kongelige Bibliotek har særlige museale forpligtelse overfor. Derfor kan de kun benyttes på Det Kongelige Biblioteks læsesal. En del af dem er dog blevet digitaliseret.

Udenlandske nodetryk

Biblioteket råder også over en stor samling udenlandske nodetryk. En stor del af disse kan i modsætning til de danske noder hjemlånes, for så vidt de er indbundne og udgivet efter år 1900.

Disse låneforhold vil for det meste fremgå af REX - Hjemlån eller KB Læsesal. Noder med Foreløbig stregkode vil dog muligvis kunne hjemlånes, selvom det kun står registreret til læsesalsbrug. Prøv evt. at bestille noden til læsesal; du vil derefter få besked, om hjemlån er mulig.

Registrering og søgning

Både de danske og de udenlandske trykte noder er registreret og kan søges i REX: Vælg Musiksamlingen i menuen "Institutioner og samlinger", søg på komponist, titel eller andre nøgleord og afgræns til Trykte noder i facetten ”Samling” til venstre for søgeresultatet.

De trykte noder – såvel de danske som de udenlandske - kan også søges efter besætning. Læs mere om systematik for trykte noder her.