Der er et yndigt land

Hans Ernst Krøyer og melodien

 

 


Hans Ernst Krøyer


Hans Ernst Krøyer blev født i 1798, og efter skolegangen kom han ind i studenterkredsene i København uden dog at færdiggøre et studium. Til gengæld skrev han en række kvartetter for mandsstemmer - en ret ny genre i datiden - inspireret af en tysk mandskvartets besøg i hovedstaden. Krøyers sange blev ivrigt sunget blandt studenterne, ikke mindst af hans egen kvartet i perioden 1820-40. I 1844 blev han kantor ved Christiansborg Slotskirke, og fra da af holdt han næsten helt op med at komponere.

Det er ofte antaget, at Krøyer skrev melodien til "Der er et yndigt land" kort efter fremkomsten af Oehlenschlägers digt i 1823, men vi ved intet om det med bestemthed. Det kan blot fastslåes, at sangen først for alvor blev populær omkring 1845.


 

Melodiens historie

 

Titelblad Studenterforeningens visebog 1833   Studenterforeningens visebog
København 1833, titelbladet. 
Det Kongelige Bibliotek

Studenterforeningen i København, der var blevet grundlagt i 1820, udgav sin anden visebog i 1833. Den var - modsat den første - forsynet med noder, og den populære komponist af nye studentersange, Krøyer, var repræsenteret med seks sange. Deriblandt er imidlertid ikke "Der er et yndigt land", og nogle har derfor antaget, at melodien først er komponeret efter denne visebogs udgivelse, ca. 1835.



 

 

 

Festen på Skamlingsbanken 4. juli 1844
Litografi. 
Det Kongelige Bibliotek

Alligevel er det nok inden for studenterkredse, at sangen får sit gennembrud. Den var således første nummer ved den nydannede Studenter-Sangforenings første offentlige koncert den 19. december 1840. Rigtig populær blev den dog først, da studenterne tog den med til et stort folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844. Her deltog ca. 12.000 mennesker, såvel lokale som københavnere, der ønskede at tilkendegive Sønderjyllands danskhed.

  Skamlingsbankemødet 1844




Allerede i et par af de sangbøger, der udkom i 1844 er sangen medtaget - f.eks. i Sangbog, indeholdende Fædrelands- og Selskabssange fra Ribe 1844 i Sønderjylland. Den er således hurtigt blevet populær, i denne sangbog kun med vers 1-3, således som det blev almindeligst i sangbøger fra 1800-tallet.

 

J.O.E. Horneman: Efterklang af det nordiske Studentermøde i Kjøbenhavn 1845
København 1845, forsiden. 
Det Kongelige Bibliotek, D24

Det skandinaviske studentermøde i 1845 blev en stor begivenhed for København. Der blev talt, sunget og festet i Christiansborgs Ridehus, i Tivoli og mange andre steder. Her sang de danske studenter "Der er et yndigt land", og herved blev den hurtigt spredt til især Sverige. Sangen var så populær, at komponisten J.O.E. Horneman indlemmede den i sit divertissement over mødets største musikalske succes'er.

Se hele noden

  Titelblad Hornemans Efterklang af det nordiske Studentermøde

 


Sangen som grundlag for klaverværker

 

 

Adolph Nathan: Der er et yndigt Land, op. 34
Det Kongelige Bibliotek, D24

Ad. Nathan (1814-1885) var pianist med baggrundsstudier i udlandet. Han var født i København, men virkede fra omkring 1845 i Aalborg, hvor han var både lærer og dirigent for flere ensembler. Han skrev en række sange og mange klaverstykker, ofte med udgangspunkt i et populært tema fra et syngespil eller en folkesang.



  Titelblad til Adolph Nathans værk

 

Titelblad fra Rud. Haserts fantasier   Rudolph Hasert: Phantasie über das dänische Nationallied „Der er et yndigt Land“.
Det Kongelige Bibliotek, U24

Den tyske pianist og komponist Rudolph Hasert (1826-1877) var på koncertturneer til både Danmark og Sverige, men boede efter 1861 i Berlin. Han var ligeledes uddannet jurist og senere teolog og virkede som præst. Samtidig fik han dog tid til at komponere, deriblandt en del klavermusik til brug for amatører ved musiklivet i hjemmene.



 

 


 

Andre melodier til Oehlenschlägers tekst

 

 

 

  Node til Laubs 'Der er et yndigt land'
 
Thomas Laub: Der er et yndigt land
Det Kongelige Bibliotek

Thomas Laub skrev en version af sangen i 1919 til førsteudgaven af Folkehøjskolens Melodibog, men selv om den blev sunget i visse højskolekredse, vandt den aldrig rigtig fodfæste.

Carl Nielsen forsøgte sig også med en ny melodi til "Der er et yndigt land", og den blev trykt i enstemmig udgave i Politiken den 1. juni 1924. Uropførelsen skete samme aften ved Dansk Korforenings koncert under ledelse af Georg Høeberg.

Se tre versioner fra Carl Nielsens hånd af denne melodi: 

  • Nielsen, Carl  Der er et yndigt Land. Tekst: Adam Oehlenschläger. For mandskor (TTBB). (Uden tekst). (ms autograf)
  • Nielsen, Carl  Der er et yndigt Land. Tekst: Adam Oehlenschläger. For sangstemme og klaver. (ms autograf, trykforlæg)
  • Nielsen, Carl  Der er et yndigt Land. Tekst: Adam Oehlenschläger. For sangstemme og klaver. Klaversats med underlagt tekst. (ms autograf, blyant)