Vipper springe

Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby

Høst

Da den 15-årige pianist og komponistspire Christoph Weyse i 1789 ankom fra Altona til København, var hovedstaden en by med 100.000 indbyggere klemt inde bag et snærende bånd af volde og forsvarsanlæg.

Danmark var i det store hele et landbrugsland, og selvom de københavnske købmænd tjente styrtende på periodens talrige krige, levede 90% af befolkningen i slutningen af 1700-tallet på landet. For dem, som for landbefolkninger til alle tider, var høsten en af årets vigtigste begivenheder. En vigtighed som afspejles i mængden af høstsange, hvoraf nogle stadig er på repertoiret den dag i dag.

En af disse høstsange er Vipper springe, der blev komponeret af selvsamme Weyse kort tid efter ankomsten til København. Sangen er således en af de tidligste kompositioner fra Weyses unge hånd, og den er naturligvis både simpel og naiv sammenlignet med den voksne Weyses værker. Ikke desto mindre er sangen stadig populær nu, hvor høsten endnu engang er over os.

Weyses held i uheld

Christoph Ernst Friedrich Weyse

Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i Altona den 5. marts 1774. I dag er byen Altona opslugt af den pulserende metropol Hamborg, men dengang var Altona en selvstændig havneby i Hertugdømmet Holsten.

Det betød, at Altona, modsat fristaden Hamburg, var underlagt den danske krone; den danske konge var nemlig, udover selvfølgelig at være konge af Danmark, også hertug af Holsten. Men samtidig var Holsten en del af de skiftende tyske forbund, f.eks. det Tysk-Romerske Rige indtil dets opløsning i 1806. Befolkningen i Holsten var da også, på trods af den delte danske regent, altovervejende tysksproget.

Weyses far, der var urtekræmmer, døde da Weyse var syv år gammel. Weyses mor overtog forretningen, og familien så meget gerne, at Weyse fulgte trop, så han med tiden kunne overtage biksen.  Det huede imidlertid overhovedet ikke den unge Weyse, der langt hellere ville forfølge en karriere indenfor 'show business’ som pianist og komponist.

Men da Weyses mor døde i sommeren 1789, følte Weyse sig alligevel tvunget til at finde en læreplads hos en lokal købmand. Købmandstalentet rakte dog ikke langt: Efter kun 8 dage fik Weyse sparket, og han stod nu uden læreplads.

Godt tysk selskab i Danmark

Carl Friedrich Cramer

Det viste sig dog at være held i uheld, da Weyse omtrent samtidig blev 'opdaget' af den indflydelsesrige kielerprofessor Carl Friedrich Cramer, der faldt pladask for den unge Weyses talent ved klaveret.

Cramer var, på trods af sin nuværende base i Kiel, en vigtig skikkelse i det københavnske musikliv. Han tog snart initiativ til Weyses videre uddannelse i hovedstaden. Så i efteråret 1789 rejste den kun 15-årige Weyse først til Kiel, hvorfra han sejlede videre til København.

Efter en lille uge ankom Weyse til København - mentalt mørbanket efter en hård tur på havet. Snart derefter blev Weyse indlogeret hos Cramers ven, komponisten Schulz, der i de følgende år skulle fungere som Weyses lærer.

Med først Cramer i Kiel og nu Schulz i København var Weyse kommet i godt selskab. For Weyses nye vært var ikke Hr. Hvem-som-helst: Johann Abraham Peter Schulz, der oprindelig kom fra Lüneburg, var selv som ung komponist rejst ud i verden for at gøre sin indflydelse gældende. Og Schulz havde succes: For ud over nu at være en indflydelsesrig kapelmester på Det Kongelige Teater, spillede Schulz også en central rolle i udviklingen af den folkelige sang i både Tyskland og Danmark.

Det sidste skete med udgivelsen af trebindsværket Lieder im Volkston, en sangsamling hvori Schulz dyrkede en sangæstetik, der betonede det enkelte og ligefremme musikalsk udtryk. Et udtryk han i det berømte forord beskrev som et ”Schein des Bekannten” – et skær af noget kendt.

Weyses første udgivelse

Johann Abraham Peter Schulz

  Johann Abraham Peter Schulz

I 1799 udgav Weyse sine første kompositioner i hæftet Blandede Compositioner. Hæftet indeholdte syv sange, blandt andet Vipper springe, samt en række klaverstykker.

Sangene i Blandede Compositioner bærer naturligvis alle præg af Schulz’ indflydelse på sin unge elev. Således ligger Vipper springe  i sin udformning tæt op ad Schulz’ sangæstetik fra Lieder im Volkston: Melodien er hurtigt lært og let at synge - og sangens forløb er ligefrem og overskuelig med en harmonik, der er holdt til det absolut mest basale. Af karakter er sangen er frisk og kæk - en munter lille sang om glæden ved høsten.

I hæftet ses at Vipper springe i virkeligheden hedder Høstsang eller Erntelied. Sangtitlerne og teksterne i hæftet er nemlig trykt på både dansk og tysk, således at hæftet kunne sælges på både det tyske og det danske marked.

Den oprindelige tekst er skrevet af den tyske digter Ludwig Christoph Heinrich Hölty (1748-1776), mens den danske oversættelse er udarbejdet af lægen og digteren Rasmus Frankenau (1767-1814).

Tekstens ophavsmand, Hölty, var en del af den vigtige digtergruppe Göttinger Hainbund, der også talte Weyses tyske protegé, Cramer. Digterne i Göttinger Hainbund, hvoraf også Schulz kendte flere, spillede en stor rolle i Schulz’ sangæstetik generelt og i udviklingen af Lieder im Volkston. Derfor synes det naturligt at også Weyse kastede sig over disse digtere.

Det er formodentlig også den tyske originaltekst, der har ligget til grund for Weyses arbejde med sangen, da det er dette digt, der findes under noderne i Weyses manuskript. Det tyske digt er trykt i Höltys digtsamling Gedichte fra 1783. En samling som Weyse havde i sit omfattende bibliotek ved sin død i 1842.

Vipper og skår

Weyses ungdommelige høstsang har, med sin friske charme, holdt sig på repertoiret frem til nutiden. I dag er København en millionby, der for længst har sprængt de snærende volde. Og selvom landbrug stadig spiller en rolle i Danmark, har de færreste danskere i dag direkte berøring med erhvervet.

Det betyder, at høstpoesien i Vipper springe virker fremmed på de fleste danskere i dag. For hvad betyder det f.eks. at "Vipper springe over klinge" eller at "meje skår på skår"?

Heldigvis er et detaljeret kendskab til agerbrug ikke nødvendig for at synge med på Weyses høstsang: Glæden ved at få høsten i hus glider umærkeligt sammen med glæden ved sensommerens varme og sol - nu som dengang. Og her kan vi alle være med.

P.S.: Vipper er kornets blomsterstande eller aks, hvor selve 'kornet' sidder. Når man høster, lægges afgrøden i lange bunker hen ad marken –  kaldet ’skår’