Sig nærmer tiden, da jeg må væk

Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby

Fugletræk fotograferet af Elisabeth Belik. Creative Commons CC-BY-SA.

Allerede i slutningen af juni måned forlader de første trækfugle Danmark for at overvintre under varmere himmelstrøg.

Som efteråret skrider frem, følger flere fugle trop. Trækkene fortsætter til langt ind i november måned. Herefter omslutter vinterens mørke Danmark. Tilbage ligger landet - forladt i kulden - indtil det spæde forår igen lokker de første trækfugle mod nord.

Steen Steensen Blicher

Solsort fotograferet af Kim Hansen. Creative Commons CC-BY-SA.I digterpræsten Steen Steensen Blichers lyriske hovedværk, Trækfuglene fra 1838, spiller fuglenes ildevarslende afrejse i efteråret og deres glædelige hjemkomst i foråret en central rolle.

Digtsamlingen Trækfuglene blev udgivet i august 1838 og består af 30 digte, der hver karakteriserer en dansk trækfugl. Selvom Blicher først døde i 1848, 10 år efter Trækfuglenes tilblivelse, blev digtsamlingen alligevel Blichers sidste store værk.

Blicher havde livet igennem kæmpet med et svagt helbred og måtte efterhånden også kæmpe mod en stærk trang til alkohol. Men selvom Trækfuglene blev skabt under en alvorlig sygdomsperiode i vinteren 1837/1838 - dikteret fra digterens sygeleje - er Trækfuglene ikke noget vemodigt værk.

Fløjtetoner elskovsømme, bløde,
Naae mit Hjerte.
Mon af Nattergalen, lille Søde!
Du dem lærte?

Rød Glente fotograferet af Thomas Kraft. Creative Commons CC-BY-SA.

Faktisk er det kun glenten, der mødes med digterens udtalte modvilje:

Tak for din Underretning, Ven!
Men Løn du og kan vente!
Bie lidt! jeg kommer strax igjen;
Jeg Bøssen blot vil hente!

Det skyldes, at man på Blichers tid fejlagtigt opfattede glenten som en trussel mod bestanden af andre dyr. Derfor blev den store rovfugl udryddet i Danmark i starten at 1900-tallet - men er i dag langsomt ved at vende tilbage.

Indledende digte

Glæden ved naturen præger Trækfuglene. Men i de to særskilte digte, som indleder digtsamlingen, dominerer vemodet. De to digte bære titlerne Præludium og Ouverture - men er nok bedre kendt som henholdsvis Sig nærmer tiden, da jeg må væk og Det er hvidt herude (månedens sang i februar 2008).

De indledende digte er formmæssigt langt mere regelmæssige end samlingens 30 fugledigte. Måske derfor lægger begge digte tekst til populære vintersange.

Præludium eller Sig nærmer tiden, da jeg må væk blev trykt allerede i 1837 i Randers Avis som en reklame for den samlede digtsamling.

Digtet består af 8 strofer med 4 verselinjer hver. Igennem de 8 strofer bindes digtets forskellige motiver elegant sammen af en gennemført fuglesymbolik.

Digtet lægger voldsomt ud med en dyster forudsigelse: Ligesom fuglene forlader landet når vinteren kommer, må digtets hovedperson også snart forlade livet! Mens hovedpersonens død således indvarsles af vinteren, sammenlignes hovedpersonens liv med fuglenes træk: Livet er blot en gennemrejse, og hovedpersonen hører hjemme andet steds – hinsides livet.

Steen Steensen Blicher. Blyantstegning af Wilhelm Gertner, 1845.Stående foran døden tager hovedpersonen sit liv op til overvejelse: Hovedpersonen skulle have sunget mere og have udspændt sine vinger i frihed. Men hovedpersonen levede et ufrit liv, sat i bur af livets baske realiteter. Tilværelsens jordnære behov for "kost og ly" trællebandt digterens flyvske sjæl som "en stakkels gjældsbundet fange".

Dog har digtets hovedperson – i skikkelse af en fugl i bur – fundet en smule trøst i at synge sit vemod ud gennem burets gitter. Men med døden må livets gitterværk sprænges, for døden sætter den ufrie fri. Således rummer digtet en religiøs fortælling om livet efter døden.

Det er dog værd at bemærke, at hovedpersonens livsvilkår intet sted omtales som almenmenneskelige. Derfor virker hovedpersonens fremmedgjorthed overfor det jordiske liv også ekstra stærkt, når hovedpersonen konstaterer, at "også jeg er kun her på træk, og haver andensteds hjemme".

Melodien

I dag synger vi Sig nærmer tiden, da jeg må væk til Oluf Rings smukke molmelodi fra 1922. Samme år udkom den første melodibog til Højskolesangbogen – en melodibog, der på mange måder har været med til at bestemme hvilke sange og melodier, der blev udbredt til den bredere befolkning igennem de danske højskoler.

Melodibogen første udgave blev til i et samarbejde mellem højskolemanden Thorvald Aagaard, dennes medarbejder Oluf Ring, samt de to etablerede komponister Thomas Laub og Carl Nielsen.

Allerede i 1914 skrev Thomas Laub melodien til Trækfuglenes andet indledningsdigt, Det er hvidt herude (se sangen i Carl Nielsen og Thomas Laubs En Snes danske Viser, side 4). Og faktisk har Thomas Laub også skrevet en melodi til Sig nærmer tiden, da jeg må væk. Denne alternative melodi, også skrevet i mol, stammer fra 1920. Både Thomas Laub og Oluf Rings melodier til Sig nærmer tiden, da jeg må væk blev da også medtaget i den første udgave af Melodibogen i 1922 (se Laubs melodi fra den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog).

Men hvor Thomas Laubs melodi til Det er hvid herude stadig benyttes, har Oluf Rings melodi i dag etableret sig som den fortrukne melodi til Sig nærmer tiden, da jeg må væk.

Fotografier af: Elisabeth BelikKim Hansen og Thomas Kraft. Creative Commons CC-BY-SA, 3.03.0 og 2.5.