Nu falmer skoven trindt om land

Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby

Nu falmer skoven trindt om land

I august 1844 forberedte sognepræsten i Mern ved Præstø, Peter Rørdam, efterårets høstgudstjeneste. Han opfordrede blandt andet sin 60-årige kollega ved Vartov kirke, N. F. S. Grundtvig, til at skrive en ny salme til lejligheden.

Mern kirke. Fotograferet omkring 1955. (www.mern-by.dk)
Mern kirke. Fotograferet omkring 1955. (www.mern-by.dk)

Grundtvigs produktion af salmer var vokset voldsom igennem 1830'erne, og af de i alt 1500 salmer som han skrev igennem sit liv, stammer en stor del af dem fra denne periode.

Og der gik da heller ikke lang tid før Grundtvig kunne sende Rørdam sit første udkast til en efterårssalme. Udkastet faldt dog slet ikke i sognepræsten fra Merns smag: Rørdam takkede selvfølgelig Grundtvig, men han skrev samtidig, at salmen, efter hans mening, var "noget trøv". Noget vrissent skrev Grundtvig et nyt udkast, og resultatet blev denne gang den i dag så populære efterårssalme, Nu falmer skoven trindt om land (DDS 729), som Grundtvig gav titlen Høst-Sang.

Året og livets gang

Grundtvigs salme beskriver efterårets forfald og årets symbolske død: De gyldne marker er blevet golde og sorte, og sommerens fugle er søgt sydpå til mildere himmelstrøg.

Men alligevel kan vi gå vinteren i møde med taknemmelighed. For rundt omkring på gårdene er høstens gaver gemt væk til vinteren: De gyldne korn ligger i lade og på lo – og de vil føre os sikkert igennem de kolde dage. Salmen sammenligner disse høstens frugter med Guds levende ord - en parallel til lignelsen om sædemanden.

Præcis som kornet, der vokser på jordens marker, vokser også Guds ord i menneskets hjerte. Og ligesom kornet nu leder mennesket igennem årets forfald og død, således vil Guds ord lede mennesket igennem livets efterår og vinter - indtil sommeren og opstandelsen til paradis.

Den oprindelige melodi

Statue af Grundtvig på Vartov. Fotograferet af Ib Rasmussen.
Statue af Grundtvig på Vartov. Fotograferet af Ib Rasmussen.

Grundtvig var, med sine egne ord, meget umusikalsk. I hans optik var teksten salmens absolutte centrum.

Men selvfølgelig måtte Grundtvigs nye salme have en melodi, før at den kunne gøre nytte ved Rørdams høstgudstjeneste. Til sine salmer brugte Grundtvig ofte eksisterende melodier, der passede til versemålet – enten melodier fra andre salmer eller melodier fra samtidens populære sange.

Til Nu falmer skoven trindt om land brugte Grundtvig en tysk folkemelodi fra 1640. Melodien var allerede velkendt på den tid – den blev f.eks. brugt til salmen Jeg ved et evigt himmerig (DDS 555) af Hans Christensen Sthen og desuden som melodi til folkevisen Der stander et slot i østerrig.

Ny melodi fra organisten i en by

Men siden har Grundtvigs salme fået sit eget musikalske udtryk. For mens Jeg ved et evigt himmerig fortsat findes i salmebogen med den gamle tyske melodi, har Grundtvigs salme fået en ny, nemlig Nebelongs melodi fra 1889.

Johan Henrik Nebelong, der levede fra 1847 til 1931, var en indflydelsesrig københavnsk organist. Han besad fra 1881 og fyrre år frem, den indflydelsesrige stilling som organist ved Skt. Johannes Kirke på Skt. Hans Torv.

Skt. Johannes Kirke set fra Østerbrogade. Det Kongelige Bibliotek (DT117520)
Skt. Johannes Kirke set fra Østerbrogade. Det Kongelige Bibliotek (DT117520)

Kirken, som stadig er den største kirke på Nørrebro, blev bygget i 1861, da der var brug for at aflaste de dengang overfyldte kirker i den gamle bykerne.

Det var den første københavnske kirke udenfor voldene, og den måtte derfor betjene et udstrakt sogn, der omfattede både Nørrebro og Østerbro, men som dengang kun husede 16.000 indbyggere.

Men området udenfor voldene var i voldsom vækst, og indbyggertallet steg med lynets hast.

Selv om man i de følgende år udskilte talrige nye sogne fra kirkens område, havde den i 1885 60.000 sognebørn – over en femtedel af byens befolkning, og seks gange så mange som i dag!

Melodiens historie

Nebelongs melodi bærer præg af sin tid. Specielt vækker de store spring mellem melodiens første toner mindelser om 1800-tallets danske romancer.

1800-tallets danske romancer var følelsesladede solosange med klaverakkompagnement. Romancernes tonesprog påvirkede også samtidens salmemelodier.

I slutningen af århundredet satte komponisten Thomas Laub sig for at reformere salmesalmesangen. Det betød at der skulle renses ud i de sentimentale romanceprægede salmemelodier, som efter Laubs mening ikke passede i kirken.

Med tiden blev Thomas Laub en central skikkelse i udvælgelsen og udgivelsen af folkekirkens salmemelodier. Derfor har Nebelongs melodi i over 100 år været henvist til en paralleltilværelse. For på trods af melodiens popularitet, er Nebelongs melodi først blevet en officiel melodi i den danske salmebog for nyligt.

Faktisk skal man helt frem til Tillæg til Den Danske Salmebog fra 1994 før Nebelongs melodi overhovedet er medtaget i salmebogen – men kun som et alternativt melodiforslag. Først i den helt nye salmebog fra 2002 er Nebelongs melodi endelig blevet 'accepteret' som hovedmelodien til Grundtvigs salme.
 

 Læs en teknisk analyse af Nu falmer skoven trindt om land